Kommentarer til: Gammeldags?

Af: Gammel, konservativ og håbløst umoderne (part 2)? | Det lille spørgsmål

Gammel, konservativ og håbløst umoderne (part 2)? | Det lille spørgsmål — Sun, 09 May 2010 13:20:39 +0000

[...] Jeg har tidligere her på bloggen været forarget (og gammeldags) over skilmisseprocenten og ønsket om at realisere sig selv ved at blive dele-forældre - hvilket også var sat på spidsen i en Fri-artikel. Senere har jeg så set et rigtig fint interview med Michelle Hviid, hvor hun på fineste vis beder andre om ikke at dømme dem, som går fra hinanden, fordi det altid er sidste udvej ligegyldig hvordan det ser ud udefra. [...]

Af: Kirsten Solvej

Kirsten Solvej — Mon, 01 Feb 2010 15:39:30 +0000

Kære Lykke,

Godt med en sådan debat! Jeg aner intet - personligt - om hvad det vil sige at gå igennem en skilsmisse - har kun set den fra sidelinien i familien og hos venner. Jeg vil kæmpe (med næp og klør) for den gammeldags fortolkning af en kernefamilie (er selv gift på 14. år har 3 børn på 12/9/6), og er sikker på at alle der bliver gift tænker og føler til døden os skiller - og får børn i troen på, at det skal holde.
Som en af mine venner engang sagde, vi kan tage en "rigtig" beslutning eller vi kan gøre den beslutning vi HAR taget "rigtig"...
Jeg har hørt flere sige, havde jeg vidst at græsset IKKE var grønnere på den anden side, havde jeg valgt at blive ved min ægtefælle. Tror det handler om vilje til virkelig at ville ægteskabet, prioritere kærligheden - før andre ting! Og dernæst en accept af, at det er okay at lade sig skille, når det er eneste udvej, det kan selvfølgelig blive en kamp, som er uhensigsmæssig for alle - især børnene.
Kærlig hilsen Kirsten Solvej

Af: Lykke

Lykke — Sun, 31 Jan 2010 10:34:23 +0000

Sådan, dejligt at høre fra jer - jeg må vist skrive lidt flere af denne slags indlæg.

Og godt at Puk og Camilla, som jeg begge kender - og beundrer - som nogle stærke, ærlige og bevidste kvinder, giver deres besyv med. Jeg ved at ingen af de to "valgte" skilsmissen, som én kommentar så fint beskriver det.

Min pointe er blot, at vores eget lykke-projekt for nogle(/manges) vedkommende er blevet så vigtigt, at hvis det ikke kan opfyldes inden for de rammer man valgte, så ved vi at lykken kan findes et andet sted. Og rigtig mange føler at de har "krav" på den lykke, det er vel også derfor at skilmisse-statistikken er eksploderet netop i de opsvingstider, hvor vi havde tid, råd og mulighed for at fokusere noget mere på os selv og fik at vide, at det var vejen til lykken - for alle, også vores partner og børn.

Mit indlæg er lige så meget en kommentar til tiden, hvor det egoistiske projekt har været utrolig meget i fokus, men det ser ud som om det vender nu , og det er jeg taknemmelig for. Min tese er også, at det vil kunne aflæses i skilsmisse-statistikken...

Af: Lykkens Pamfilius

Lykkens Pamfilius — Sat, 30 Jan 2010 16:56:58 +0000

Enig med Puk og Camilla. Jeg tolker ikke artiklen som fortaler for skilsmisse, men som en forklaring på, hvorfor efterfølgende forhold/ægteskaber måske bliver bedre.

Er selv skilsmissebarn og stortrives i 2. ægteskab (som også bliver det sidste resten af vores tid sammen i live). Har på nært hold oplevet venners skilsmisser og glæden (midt i sorgen!) over, at der pludselig er bedre tid til at dyrke sig selv og ny partner på en anden måde.

Ingen af dem ville have valgt skilsmissen på grund af disse positive birvirkninger (selv om de havde kendt til dem), men alle formår da gudskelov at sætte pris på dem, når nu det er sådan, det er blevet.

Så vel skal vi svedekæmpe for den samlede familie (det vil jeg i hvert fald), men lykkes det ikke, må vi glæde os over, at friheden måske kommer os til gode i et nyt forhold.

Af: Karina

Karina — Sat, 30 Jan 2010 16:52:33 +0000

Vel talt , Camilla Mørk og I andre kvinder, som maner den, for mig meget underlige, idé om at forældre bryder en familie op, på baggrund af, at få mere tid til at pleje sig selv! Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og påstå, at alle voksne mennesker går ind i et forhold og får børn sammen med en tyrkertro på, at de vil holde sammen på denne familie. Vi vil allesammen vores børn det bedste! Folk der af den ene eller anden grund vælger den løsning der betyder, at deres veje skilles, har været igennem en proces og tro mig, ingen går igennem dette, alene på baggrund af at få tid til at pleje sit ego!

Undskyld, men jeg synes det er en vældigt snæversynet, hvis man tror, at det at blive skilt "bare er noget man gør...!" At det så oven i købet bliver kædes sammen med en idé om, at folk forlader hinanden for så, at kunne nyde veninderne og gå i biografen gør mig forarget!

Og til sidst har jeg lyst til at pointerer, at en kernefamilie i dagens Danmark er IKKE kun far, mor og børn under samme tag!!

Af: Camilla Mørk

Camilla Mørk — Sat, 30 Jan 2010 13:32:00 +0000

Godt sagt Puk. Det er lige mine ord (hvorfor de jo så er gode). Jeg er endnu ikke stødt på mennesker, der bliver skilt for at få alenetid. Alenetiden kommer som en effekt af skilsmissen. Og for mange kræver det hårdt arbejde at turde se det som en positiv sideeffekt. For hvor gør man af den dårlige samvitiighed, mens man nyder at kunne vælge en ostemad til aften for at kunne rette opgaver til sent?

Jeg hylder fandengalme også kernefamilien og hepper på hele-familien-i-samme-hus, alle-kneb-gælder og kamp til det sidste, før skilsmissen vælges som udvej. Og samtidig hylder jeg de stærke, som efter at have givet hinanden alenetid, mødtes jævnligt med terapeuten, indført onsdags-dates og hvad-ved-jeg-ellers, vælger at skabe et godt videre liv for deres unger - i to forskellige boliger.

Og så vælger jeg - når nu det er blevet sådan, vi lever - at nyde det hele. At kunne give mine drenge korte dage hveranden uge, fordi jeg knokler i den modsatte uge - hvilket jeg også nyder. Præcis som jeg regner med, at gifte forældrepar nyder alle de fordele, deres samliv har.

Jeg nægter at tro, at nogen finder på at gå gennem en skilsmisse kun for at få alenetid. Og jeg tolker altså ikke helt artiklen som en fremstilling af skilsmissen som et middel til større personlig frihed, men som en fremstilling af friheden som et resultat af skilsmissen, vi kan få det bedste ud af (hvis vi tør).

Camilla

Af: Anette

Anette — Sat, 30 Jan 2010 11:22:43 +0000

Må bare lige heppe på Puk, som sætter super skarpe ord på og tak for det. For selvfølgelig skal rummeligheden være der, ligesom vi vel alle har en grund til enten at handle/blive/bryde. Men lige nu smerter mit hjerte bare for en nær veninde, som netop er brudt ud (og det VAR nødvendigt), men hold da op hvor skilsmissen giver nye udfordringer og mega-mange hul i hjertet. Jeg er sikker på, at 3. gang bliver godt , Puk. kh Anette

Af: Puk

Puk — Sat, 30 Jan 2010 08:20:10 +0000

Ja, lad os heppe for kernefamilien! Men lad os også heppe for alle os, hvor det ikke lykkes!!
At læse ind i de historier, at man bliver skilt for at få alenetid er efter min bedste overbevisning en fejllæsning.
Jeg kender ingen (!) - og jeg kender mange af slagsen - der synes, der er noget som helst fedt ved at blive skilt. Når man så ER blevet skilt, og børnene rent faktisk bor hos den anden forældre noget af tiden, så finder man ud af, at der OGSÅ er noget positivt i alenetid.
Men tro mig, hvis man kendte omkostningerne (følelsesmæssige og sociale) ved at blive skilt, ville det være lysende klart, at det nemmeste er at blive sammen. Det er bare ikke altid det nemmeste, der er det bedste - for nogen. Havde jeg på forhånd kendt smerten og omkostningerne, var jeg aldrig blevet skilt. Så jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke vidste det, for mit liv er lige præcis som det skal være nu.
Jeg er bange for, at forargelse bremser handling og mest bare skaber modstand. Jeg hepper på rummelighed, og at vi lærer, hvad der skal til for at holde liv i kærligheden.

kh
Puk
- som er på vej ind i 3. ægteskab, fordi jeg stadig tror på konceptet, og fordi jeg endelig har lært, hvad der skal til

Af: Anette

Anette — Fri, 29 Jan 2010 21:50:20 +0000

Du er totalt på rette vej. Lad os heppe på at holde sammen på ting og knokle for netop det (for ja, der skal knokles), men jeg har endnu ikke set alternativet være hverken bedre eller mere befriende. Når det er sagt, kan ingen af os dømme andres valg (for jeg tror grundlæggende på, at alle har en grund) - men at hylde skilsmissen som genvej til mere frihed ER bare for storslemt.

Af: Louise

Louise — Fri, 29 Jan 2010 18:02:09 +0000

Jeg faldt over præcis det samme i en af gratis aviserne i forrige uge og blev ligeså forarget. Det var fremstillet sådan, at det var en oplagt mulighed for både at kunne være en fremragende forælder og have mulighed for at pleje sin karriere. Jeg synes faktisk, det var ganske ufint af fremstille skilsmissen, som et udmærket middel til at opnå større personligfrihed. Kh. Louise