Nye familie-vaner?
Hverdagen er altså helt ok, også selv om det har været en skøn ferie. Der er bare et lille stik af savn lige nu, som jeg ikke har haft de sidste 2 uger.
For de sidste 14 dage har jeg været sammen med min familie. Og det har dulmet det savn, som jeg har oplevet de sidste måneder. For min nærmeste familie er nemlig flyttet ud af min hverdag, så jeg ikke længere kan køre forbi eller spise spontan aftensmad med dem, og det kan mærkes i mit familie-venlige hjerte. Men de er flytter for at opfylde deres egne drømme, og derfor er det præcis som det skal være, men det ved savnet åbenbart ikke.
Jeg har haft god tid til at vende mig til at min bror nu bor på Sydfyn, og der har min forældre så også opholdt sig siden november. Men i starten af april sejler de ud i verden, i første omgang dog stadig i Europa. Men vi skal alligevel lære at være sammen på en ny måde; intenst, i korte perioder og så adskilt i lidt længere.
Den netop overståede ferie her har dog vist, at det ikke er så tosset endda. Vi er faktisk rigtig gode til det der med at være sammen i længere tid og jeg har nydt at se Noah komme tæt på mormor, morfar, onkel og tante - hvilket jo også har givet mig friere hænder.
Så jeg savner, men nok mest fordi det stadig er nyt. Og nye vaner skal have lov at bundfælde sig...
2 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










Kære Lykke
Jeg kender til følelsen - bare med modsatrettet fortegn. Jeg var den, der flyttede væk. Og selvom det i starten var hårdt, er det min oplevelse, at det er hårdere for dem, der bli'r tilbage. Måske er det også tilfældet for dig og så er det vel en ringe trøst! Men med dine evner og indsigter, er jeg sikker på, at du med tiden vil se fordelene fremfor ulemperne. I mine øjne er der rigtig mange og dem har min nærmeste familie derhjemme med tiden også erkendt.
Kh Louise
Glemte lige at nævne, at savnet selvfølgelig stadig er det! Det er vel kærlighed i anden forklædning eller hvad?