År 2020 – ren science fiction? #2
Jeg tænker stadig over, hvor jeg gerne vil være i 2020, men falder hele tiden over de der surrealistiske tanker, som det faktum at jeg i 2020 er 42 år gammel! Det er virkelig svært at forholde mig til og stopper lidt det kreative flow.
Hvis alt går efter planen, har jeg fået de børn jeg skal have, jeg kunne godt tænke mig det blev til 3 stykker (har tidligere drømt om 4, men det er pakket væk efter jeg fik den første). Den sidste er forhåbentlig i hvert fald 5 år gammel. Jeg har ganske givet været selvstændig i de forgange 10 år. Der er en sandsynlighed for at jeg så småt er begyndt at forfølge en ny karriere, hvor jeg ikke på samme måde kan bestemme over min tid, men om det er politik eller anden samfundsnyttig aktivitet, står ikke klart.
Det som til gengæld står lysende klart er, at jeg er ret dårlig til det her science fiction. Læg eksempelvis mærke til det meget vage ordvalg i dette indlæg.
Jeg kunne som det fremstår ovenfor godt bruge lidt hjælp. Og jeg lover at jeg vender tilbage med mere - men det er faktisk lidt grænseoverskridende, mærker jeg. Det er sværere, hvor jeg er om 10 år, end det er at dele mine mål og fokus-områder for 2010. Underligt, for det kan I jo holde mig op på i modsætning til i hvert et tidsperspektiv på 10 år (med mindre I er virkelig trofaste...). Hvorfor mon det er sådan?
En pause-knap?
Som mange af jer ved, har jeg forsøgt at skære ned på mit fjernsynskiggeri. Og jeg har de sidste mange dage nydt lyden af et slukket fjernsyn og fået alle mulige, hyggelige og praktiske ting fra hånden.
Men - dagen i dag har været én af dem, som jeg nok bare sætter en streg over. Har intet nået af mit arbejde (derfor ser jeg nu fjernsyn i stedet for at ændre på det!), har måtte splitte mit køkken ad, tømme køleskab og fryser for det, som to HTH-montører mente var en rutine-opgave, tog ned for at træne for at komme af med den dårlige energi og forkæle mig selv lidt, men både dampbad og sauna var i stykker, og jeg havde glemt håndklæde.
Alt dette for at retfærdiggøre det, som jeg her til aften bruger min tid på, nemlig at flade ud foran fjernsynet - mest af alt bruger jeg det som en pause-knap. Men så faldt jeg over noget meget underligt, en ny udgave af Beverly Hills 90210 - jeg troede, det var genudsendelser, men nej, det er ny udgave, up to date, ude af firserne og lige ind i nullernes problemstillinger for de unge. Jennifer Garth er også med. Jeg ved ikke om jeg skal føle mig meget ung, eller meget gammel - det er virkelig underligt. Og, én af hovedpersonerne blogger! Prøv selv at se med en dag, hvor du har brug for at trykke på pause-knappen. Jeg ved ikke hvad jeg skal synes, hverken om 90210 eller om pause-knappen.
År 2020 – ren science fiction eller?
Det siges at vi ofte kan nå meget mindre end vi tror på et år, men meget mere end vi overhovedet kan forestille os på et årti.
Vi er lige gået ind i et nyt årti, og det frister mig. Frister til at droppe målene for i år og se lidt mere på det næste årti. Og lægge vilde planer. Men det er ikke helt nemt for mange - for ikke at sige alle - muligheder er jo åbne. Jeg tror, jeg går i tænkeboks - ved du, hvor du gerne vil være i 2020? Bare tallet får mig til at føle, at jeg er ved at skrive et science fiction manuskript. Men det kunne være sjovt at prøve kræfter med - virkelig at sætte sig op i helikopteren og se det hele lidt fra oven, også selv om det måske vil føles som om, jeg er kommet til et andet solsystem.
Dino her er en lille robot, som skal aes, fodres, bliver søvnig, falder i søvn og snorker for så at vågne op og være mere sulten. Et husdyr, som jeg godt kunne se mig selv have i 2020. Problemet er bare, at Dino her lever i bedste velgående, allerede i 2008. Så måske er det bare mig der ikke er visionær nok? Vil du med på science fiction eventyr og lave vilde planer for det næste årti?
Struktur = Lykke?
Jeg har været ret så lykkelig i dag, og det skyldes noget helt nyt i min hverdag, som måske synes kedeligt, men det er det slet ikke, nemlig struktur!
Det er kommet i stand efter at kæresten har fået arbejde, men var ikke helt faldet på plads inden juleferien. Men nu er jeg blevet mindet om det igen, og det er så fint at spise morgenmad sammen, at have fordelt arbejdsopgaverne uden at skulle aftale det hele påny hver gang.
Og jeg følte mig som en dejlig almindelig - og lykkelig - familie her til aften, da kæresten kom hjem fra arbejde, legede med sønnike, mens jeg ordnede småting og vi langsomt gik i gang med maden. Det er struktur, som giver ro, overblik og overskud, tid til at lytte til hinanden og til at sætte sig på gulvet og lege. Tid til at være. Længe leve struktur (i hvert fald lige nu:).
Hvad er det, der gnaver indeni?
Jeg øver mig. Øver mig på at flytte fokus væk fra mig selv og ud i mine omgivelser, på dem, som jeg holder af, på dem, som jeg ønsker at bruge mere tid med i mit liv og sådan helt generelt. (Og lige nu ønsker jeg så selvfølgelig, at du skriver i kommentar-feltet herunder, at det gør jeg da allerede.)
Men i virkeligheden ved jeg det bedst selv, om jeg har mere at give, om jeg i en årrække har været lidt for optaget af min egen udvikling, og selv om det ikke er sjovt at indrømme, så er svaret langsomt landet hos mig, og lige meget, hvor lidt jeg ønsker at lytte, så ved jeg, at jeg kan gøre det bedre uden at det koster på stress-kontoen. Jeg er sikker på, at det vil give så utrolig meget mere end det koster.
I dag har så været én af de dage, hvor jeg har kunne mærke, hvad der sker, når man oprigtigt interesserer sig for andre, altså mere end jeg har gjort tidligere, og det føles ganske simpelthen vidunderligt - i det helt små, og det er sikkert kun en ændring jeg kan mærke. Jeg har været i kontakt med mange skønne mennesker, har modtaget mails fra andre og kan bare mærke, at det hele nytter - hvilket jo er dejligt, når udgangspunktet er en gnavende fornemmelse indeni. Kender du den fornemmelse - og endnu vigtigere, gør du noget ved den?
Lidt blog-inspiration…
Sidste år i november afholdt Julia Lahme og jeg en workshop om at blogge, og det blev en stor succes på et helt andet og finere plan, end vi havde turde håbe på.
Siden da har et par af deltagerne kastet sig ud i fine og meget personlige blogs, her er et par stykker af dem:
Hjertets Renhed - en smuk og dyb tilgang til personlig udvikling af en kvinde, som ved en hel masse, er meget belæst og helt sikkert kan give dig en anden vinkel end den du kender.
Lykkens Pamfilius - om lykken i hverdagen af en kvinde, som beskæftiger sig på fuld tid med lykken og netop er på trapperne med en ny e-bog om netop lykken.
Min Yoga Passion - en smuk blog om yogaen i hverdagen. Jeg har en lille yogi gemt i maven og den kommer ud og trækker vejret dybt hver gang jeg læser Birgitte blog og ser de smukke billeder. Så inspirerende, og så fint.
Vadestedet - Karin blogger om at turde sine drømme og om hvor frustrerende det kan være at stå i vadestedet.
Tag godt i mod dem, for de har alle noget på hjerte og hold øje med dem, for de vil ud med det, og det bliver en fornøjelse at følge...
Derudover har jeg også lyst til at nævne et par andre blogs, som jeg er meget begejstret for for tiden:
Mare Uthaug - Maren kan altid få mig til at smile med sine finurlige betragtninger og overvejelser omkring børn og det at være forældre.
Gir' det mening - Camillas blog fortjener også et besøg, for hun formår på sin helt egen måde at beskrive udfordringerne ved forældreskabet og opdragelsen af børn og bruger sig selv på mest ærlige vis.
Der er dog stadig plads til dig ude i denne fine blog-verden, hvor så mange har så meget på hjerte. Hvis du også vil være med, hvis det måske ligefrem er et af dine nytårsfortsæt at udtrykke dig noget mere på skrift og vise noget mere af den du er, så kom og deltag på vores næste blog-workshop d. 22. februar, 2010 fra 10-15. Læs meget mere her.
Du vil blive overrasket over, hvor meget du får med hjem og hvor klar du egentlig er til at gå i gang. Du mangler måske bare lidt basal viden om blogging og teknologien bag, og så selvfølgelig et kærligt spark, for vi vil også gerne kunne besøge din blog også.
En anden slags tid?
Jeg vil gerne gå til bekendelse. For en måned siden var jeg intet mindre end angst for at være alene med Noah. Ikke noget jeg er stolt af som mor, og slet ikke noget jeg har sagt højt. Hvis jeg skulle være alene med Noah var de første tanker hver gang, hvad skal jeg lave med, hvordan skal jeg få tiden til at gå - nærmest paniske tanker, og så selvfølgelig hammeren oveni, for sådan må en "god mor" jo ikke tænke.
Nu er tankerne heldigvis væk... Fordi jeg er meget mere sammen med Noah! Det var et stress-symptom, og ét af dem, som gjorde ondt. Nu er det bare hyggeligt at være sammen med den lille fyr, som har så mange ord og så gerne vil fortælle en hel masse. Jeg savner ham faktisk lidt nu, hvor han er afleveret. Men som jeg sagde til mig selv, da jeg trådte ind af døren, enten nyder du stilheden eller også henter du ham igen...
Aaaahhh, stilhed og alene-tid. Tid til fordybelse, tid til ro, en anden slags tid - velkommen tilbage!
Kom an hverdag?
Har faktisk lidt frygtet feriens afslutning, for det har været dejligt at holde fri sammen. Men her til aften har arbejdet lige så stille sneget sig ind, og jeg har nydt det. Har modtaget flere gode mails, som efterspørger arbejde og samarbejde. Det er ganske motiverende og gør glad indeni.
Her til aften, på madrassen på Noahs værelse, hvor vi altid afslutter dagen, havde Noah og jeg havde også en fin samtale om, at han skulle i vuggestue i morgen, og det lød han ganske glad for, og jeg havde kun et ganske kort stik af savn på forhånd ved tanken om at skulle aflevere ham. Memø har også sommerfugle i maven over at skulle starte på nyt arbejde påny, for han nåede jo ikke rigtig at komme i gang der i december.
Overraskende nok synes vi alle klar til mere hverdag, og det lover godt for vores lille familie nu hvor et nyt år har taget sin begyndelse. Desuden føles det rigtig godt indeni, for hverdage er jo dem der er flest af, så bare kom an - her på adressen glæder vi os ligefrem (er desuden så beredt, at der nu er rigtige navneskilte i Noahs tøj - hvilket vel også er på tide, når han har været institutionsbarn i et over et halvt år)...
Fyldt op på alle hylder?
Jeg er overrasket. Overrasket over starten på 2010. Den har været helt smertefri, en fin, afslappet aften i godt selskab som indledning til årets mest underlige dag - 1. januar - altså indtil i går. For det var en overraskende dejlig dag med brunch og leg med ungerne, DVD på sofaen sammen med kæresten mens Noah sov til middag og så dagens overraskelse, nytårsgudstjeneste (jeg skal nok fortælle jer hvad al det kirkegængeri går ud på, når jeg selv finder ud af det - har været i kirke 3 gange indenfor de sidste 14 dage). Ingen katastrofe tanker om året, der skal komme, nærmere det modsatte, og det kan kun skyldes én ting, at jeg er ved at blive gammel...
For hidtil har 1. janaur været den dag hvor et helt nyt år lå foran mig og det har jeg haft svært ved at overskue. Nu er det en gave, at der foran ligge et helt ubeskrevet blad, et helt år at tage fat på, for tid er en mangelvare og lige nu synes det som om, der igen er fyldt op på alle hylder. Skønt.
Så et rigtig godt nytår til jer derude. Jeg har været og er så taknemmelig for jeres selskab her på bloggen og glæder mig til at tilbringe meget mere tid med jer, nu hvor hylderne igen bugner af mere tid, flere ord og forhåbentlig lidt udvikling og en indsigt i ny og næ. Alt er muligt...
Hvad er dit fokus i 2010?
Jeg tror ikke rigtig på nytårsfortsæt - kun det jeg skrev om den anden dag:)
Jeg tror til gengæld på fokus, og de fokusområder jeg besluttede mig for sidste år (sundhed og økonomi), har jeg faktisk haft ok held med - det ene mere endt det andet, men det er en helt anden sag.
I 2010 ønsker jeg fokus på disse tre ting (tør næsten ikke afsløre det, for så fanger bordet, men jeg må vælge at tro på, at det fører noget godt med sig): krop, næstekærlighed og balance.
Krop, fordi jeg er alt for meget i mit hoved, og de gode svar findes ikke der. Desuden vil det automatisk hjælpe mig på sundhedsområdet. Det skal helt konkret ske gennem sang (Gud bedre det), dans (endnu mere Gud bedre det, lidt yoga og lidt træning, og så selvfølgelig øvelse i at høre svarene fra kroppen i stedet for at lade hjernen tromle hen over.
Næstekærlighed fordi jeg arbejder i en branche, som har det med at lukke sig om sig selv, og det er jeg ærlig talt lidt træt af. Ret skal dog være ret, jeg må feje for egen dør først, for jeg har da også været rigelig optaget af min egen næse, men selvudvikling handler vel også om at opdage netop det. I 2010 ønsker jeg at række ud, ikke kun gennem frivilligt arbejde, deltagelse i mine omgivelser og ved at give mere, men også ved noget så basalt som at lytte. Det kan jeg sagtens blive bedre til. De helt konkrete tiltag vender jeg tilbage med.
Balancen leder jeg efter, fordi jeg dagligt afslører mig selv i at tænke i absolutter, og det er ikke godt for mig. Så jeg skal finde balance i arbejdet, herhjemme, i tanken, i relationerne, i forventningerne - ja, den lille absolut gemmer sig snart sagt alle steder.
Hvad skal være dine fokusområder - del for søren, og lad os lave en lille klub, så lover jeg at følge op fra tid til anden, så du også kan følge op på dine fokusområder. Det er jo kun sjovt, hvis det rent faktisk kan aflæses i hverdagen. Fokus er nu dit - hvad skal det bruges til?
