En særlig kvinde hare bedt mig om at dele min frygt et andet sted her i blogland. Og det gør jeg gerne. Det har så taget mig et par dage, og det er jo ikke fordi, der ikke er noget jeg er bange for (det troede jeg for ikke særlig lang tid siden, men det passer i hvert fald ikke). Måske er jeg bare lidt bange for at dele det, og dermed vise min sårbarhed (det er jeg så åbenbart også lid utryg ved)?
Her er tre ting jeg er bange for:
* Andre menneskers mening om mig...
Jeg har arbejdet og arbejder stadig meget med denne, men hold op hvor har netop den tanke drevet mig rundt i manegen. En klog dame sagde en gang til mig, at jeg blot skulle huske på, at der nok var ca. 50% af dem jeg mødte, som syntes jeg var alletiders. Forsøgte jeg at vinde nogle af de resterende 50% over, ville det kun betyde én ting: at jeg mistede terræn indenfor de 50% som helt naturligt synes jeg var god nok. Det hjælper mig til at bearbejde frygten.
* At miste mine nærmeste
En gang i mellem, når tankerne driver af sted med mig uden at jeg helt opdager det, så ser jeg mig selv til én af mine nærmestes begravelse. Og får med det samme en knude i brystet og tårer i øjnene. Så snart jeg oplever følelsen, så kan jeg stoppe tanken, men desværre ikke før. Det er da noget pjattet og morbidt noget at bruge sin tankekapacitet på.
* Ikke at være dygtig nok
Hvilket så resulterer i at jeg oven i købet måler og sammenligner mig med andre, og det er ikke sundt, hverken for mig eller for nogen som helst andre. Jeg har brugt en stor del af mit liv på at være dygtig og god, og det er hårdt, for hvis jeg ikke er det, hvad vil de andre så ikke tænke... Og så er vi tilbage ved den første igen.
Det er da tankevækkende, hvad de små celler oppe i hjernen kan drive os ud i. Langt det meste af min frygt starter i tanken, gør din også?
Hej Lykke
Din frygt kan jeg godt genkende.. Jeg har selv fået denne udfordring og tænker meget over, hvordan jeg skal gribe det an... Og nu kan jeg jo ikke tage samme op som dig.. Dahm.. Men tak for ordene fra den gamle kone.. Dem kunne jeg lide. Jeg er ofte temmelig usikker på mit værd, at jeg flavrer i øst og vest for at nå at dække et bred terræn...
Jeg tror rent faktisk at du har ret i, at det er tankerne der driver en ud.. de kan ofte gøre tingene værre end de reelt er.. Nå men jeg gemmer resten til mit indlæg om angst
Kram fra C
Kære Lykke - Tak fordi du ville være med på min udfordring. Den frygt du beskriver kan jeg godt genkende fra mig selv. Dog ser jeg den ikke som en frygt, snarere som et irritationsmoment, der sidder og nager og plager dagligt, men som jeg netop ikke vil lade overtage og blive til frygt.
Du beskriver det ret godt med at tankerne leder dig længere ud end frygten egentlig rækker.
Igen tak for din deltagelse og tak fordi du ville dele.