Kan man skrive sig ud af frygten?
Jeg har haft en lidt underlig start på dagen. Noah kaldte højt og hjerteskærende på mig, da jeg afleverede ham i morges, og jeg var brøkdele fra at gå tilbage til ham, selv om jeg ellers aldrig gør netop det.
Da jeg kom hjem havde jeg en telefonsamtale, som udviklede sig uheldigt. Jeg følte med det samme præstationsmonsteret indeni mig tage over, den der er drevet af frygten for ikke at være god nok og hvad de andre mon synes. Og så en mail med et forslag som gjorde mig ked. Jeg fik en sær trang til at flygte fra det hele, krybe ind i hulen og nægte at komme ud. Men der er arbejde der skal gøres og penge der skal tjenes, så jeg har kæmpet med den indre dialog.
Selv mine nyhedsbreve, som jeg elsker at skrive, krævede overtalelse at komme i gang med. Men her bagefter, da jeg stod og lagde vasketøj sammen opdagede jeg det. Frygten og frustrationen var væk. Jeg havde simpelthen skrevet mig ud af det. Jeg skrev om et absolut yndlingsemne, nemlig skabertrang. Jeg er let og fri igen, og klar til at gå i verden. Det er det der sker, når jeg tager min skabertrang - og mig selv -alvorlig. Du kan - med lidt overtalelse indefra - finde ud af det destruktive og ind i det frie og skabende univers. Sikke en fest...
PS. Hvis du vil have fem tips til at finde og udtrykke din skabertrang, så tilmeld dig nyhedsbrevet herude til højre. Jeg lægger sidste hånd på dette nyhedsbrevs input i aften.
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










SÅDAN!
Jeg bilder mig ind at jeg ved lige præcis hvilken slags dag du har haft i dag!
Og evnen til at verbalisere fordrer evnen til at reflektere - derfor bliver skriveprocessen så inderligt frigørende!
Og så er jeg glad for at se det er skabertrangen der motiverer dig - på en mærkelig bagvendt måde følges de netop ad; frygten og trangen til at skabe.
Og lidelse...
men det er vist bare min egen dag jeg prøver at putter over i din, nu...
Knus Trine
Den evne ville jeg godt ha'. Og jeg beundrer dig for at ha' den og inspireres til at gøre dig kunsten efter.
Kh Louise
Det ville jeg gerne kunne. Særligt i aften.