Veninder og børn – en svær kombi?
At være småbørnsmor og have et godt forhold til veninder(ne), som rækker ud over, sms, telefon og email, som rent faktisk betyder samvær over kaffe, thé, rødvin eller det der er stærkere har for mig vist sig at være lidt af en udfordring.
Det kræver, at man er ret så struktureret for overhovedet at få noget i kalenderen. Det kræver også nogle gange, at man er tilgivende, fordi der kan gå al for lang tid, hvor man ingen livstegn hører. Det kræver til tider, at man er fleksibel og forstående, fordi adskillige aftaler går i vasken før det lykkes at ses. Det kræver også at du - bare en gang i mellem - prioriterer veninden højere end kæresten, barnet (og sofaen derhjemme), det kræver overskud at rejse sig og overhovedet komme ud af døren, når klokken er mere en 20 (særligt i disse mørke og kolde tider). Det kræver store ører, tid og tålmodighed, fordi der ofte er virkelig meget at indhente.
Men selv om det kræver, vil jeg bare understrege, at det er det hele værd. Det var denne aften et skønt vidne om. Flere af den slags, koste hvad det vil...
1 Kommentar »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










jaaaaa, man bliver helt høj af at baske lidt med vingerne:)