Mentalt kviksand?

Kender du de dage, hvor man bare ikke kan få sat hak ved noget som helt på den mentale to-do liste? Menesker tager ikke telefonen, eller ringer ikke tilbage, andre sender ikke de svar på mail, som jeg har brug for, for at komme videre. Jeg selv leder efter åndehuller (læs smuthuller), så jeg kan snige mig uden om det arbejde, som ikke rigtig glider. Der er jo altid noget andet jeg kan lave, men hvordan kommer jeg lige i gang?

Dette er en beskrivelse af dage, som vi alle kender dem. Men det er også de dage, hvor vi vitterligt kan teste om vi tager os selv alvorligt. En lille portion eskapisme fra tid  til anden, er der ikke noget galt i, men frustrationen er som regel størst, når noget er rigtig vigtigt for os.

What to do? Lige i dag har jeg ikke de store forkromede svar - men én ting der altid virker er et fysisk mønsterbrud, altså gå ud af din dør, kom et andet sted hen, gerne udenfor i den friske luft (bonus når dagen som i dag skinner), aftal et møde med et andet menneske, som kan hive dig ud af det mentale kviksand.

Og, som man giver råd skal man lytte, for de fleste råd vi giver til andre er som bekendt til os selv. Så jeg tager min egen medicin og sniger mig ud i solen for at mødes med et godt menneske.