Hvad er det, der smitter i blogland?
Jeg elsker blog-land og de mange helt fantastiske kvinder, som jeg har fundet her. Men jeg synes at opleve en tendens i disse dage, en travlhed, en træthed. En nærmest generel udfordring. Indenfor de sidste par dage har indtil flere meldt ud, at de ikke er så flittige ved tastaturet pga. personlige udfordringer, pga. travlhed, pga. sygdom, pga. drama. Sådan et sammenfald har jeg ikke tidligere oplevet.
Er der mon noget i luften?
Vi har brug for en kollektiv problemknuser af et immunforsvar samt en god portion ro og kærlighed til denne "virus", som breder sig. Er der noget jeg kan gøre, så sig endelig til. Og indtil da, så tag al den tid I har brug for. Vi er her stadig, når I igen kommer til hægterne. I er værd at vente på.
7 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










En god portion vitamin hertil tak... Er træt af sneen.. forår og vintergækker - sol.. Det må da snart komme!
Et sygt barn og min egen bihulebetændelse er hvad der trætter her. Isac har været syg i 15 dage, rask i 5 og er nu syg igen med øjenbetændelse og virus....suk!
Jeg er med Christina...sol og varme, come on!
PLUSGRADER! ERANTIS! PEEP-TOE SANDALER!
Hvor bliver Aslan af..?
Og så tror jeg også, at mange oplever, at de også her i Blogland skal præstere. Og det er jo noget skidt, for jeg gætter på, at de fleste blogger startede med at blogge af lyst og ikke pligt.
Så væk med præstationsræset og undskyldningerne. Lad være at blogge, hvis du ikke orker. Det forstår vi vel allesammen. Tror jeg
Tror Mette b har ret... i hvert fald strækker jeg for hele tiden at få min blog bedre, sjovere, smukkere og JO, det tager tid. Omvendt er jeg også blevet afhængig og mit daglige blog-fix, som er det, jeg glæder mig allermest til, når computeren tændes og den første kop kaffe er brygget.
Fik lige læst mettes kommentar - jeg har faktisk tænkt det samme.. jeg er så tæt på at lave et indlæg om det emne, men er bange for at støde nogen.. prøver alligevel ad.. senere..
Jeg genkender godt det der med præstationen. Er præstationsmenneske med stort P. Jeg praktiserer det dog så meget i mit daglige liv, at min blog er blevet mit fristed. Nogle ganske få gange er jeg virkelig stolt af et blog-indlæg, men jeg skriver stadig fordi jeg funderer over de spørgsmål og gerne vil dele. Med jer.
Desuden er jeg sikker på at kreativiteten trives bedst uden præstationen. Så skriv endelig om det, tal til det og lad os tage en debat. Lad os få det ud i det åbne, måske skræmmer vi præstationsaben væk, hvis vi taler højt om den. Og det vil glæde mig, så jeg kan læse flere af jeres skønne indlæg. Og hvis ikke, så gentager jeg gerne mig selv i den gode sags tjeneste. I er værd at vente på, så væk med præstationen og ind med fri-rummet, glæden og lysten til at dele,også på de middelmådige dage. Dem har jeg i hvert fald en del af.
Kh
Lykke