Hvor kommer det fra?
Jeg har nu skrevet fuldtid i to dage. Og jeg er helt høj.Og det har endda resulteret i hel 10+ sider (jep, jeg står kun til regnskab for kvantiteten, ikke kvaliteten).
Jeg skriver og skriver, og er så begejstret for dansen hen over tastaturet, at det er svært ikke at råbe af glæde. Ja, det er ligefrem svært at holde fingrene på tastaturet af ren og skær overraskelse over, hvor meget jeg har indeni, som bare skal ud.
I går var jeg helt tom til sidst og var bange for, at nu kom der ikke mere. Der var ikke en gang ord til et blog-indlæg. Men det var for ømtåleligt et emne at skrive om i går. Kunne heller ikke sove, for hvad nu hvis jeg ikke kunne gentage succesen i dag? Så det var med skrøbeligt sind, at jeg stod op i dag, og virkelig skulle koncentrere mig om ikke minutiøst at gentage rutinerne fra dagen før af ren og skær skræk for at jinxe mine skriverier.
I stedet holdt jeg fast i det, der virkede i går, nemlig at holde fokus og overholde aftaler med mig selv. Afsløre mine hvileløse surfs rundt på blogs og resten af det skønne Internet, fordi jeg gik om den varme skrive-grød. Lukke for mailprogrammer og telefon, og ikke snige mig til at hænge vasketøj op. Det lykkedes.
Og i dag undres jeg igen. Hvor kommer det fra? Og svaret er; indeni fra os hver og én, og jeg kan blive forundret over, hvor meget vi hver især indholder, når vi tager os selv alvorligt. Føle mig taknemmelig og meget lille ved forståelsen af, at vi indeholder det hele, hele tiden. Så spørgsmålet er ikke, hvor det kommer fra, men i virkeligheden, hvordan sørger vi for, at det - denne skaberkraft - kommer til udtryk?
5 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Ohwwooowww!
Jeg genkender lige præcis dét der!!! Og jeg er helt sikker på at dit spørgsmål finder et svar når du skriver!
Det kommer fra dig - og præcis; du tager dig såmænd bare af mængden og resten følger trop!
For høvlan, hvor jeg glæder mig til at høre hvad du skriver om???
Og hvor ER det altså spøjst at synkron-processe hér bag hver sin skærm! Jeg bliver helt høj af at du bliver høj! Du smitter
Helt enig med Trine her ovenfor. Du smitter. Det er hamrende inspirerende at læse dit indlæg om hvordan du tager dig selv alvorligt og "lukker ned" for alle forstyrelser. Er vildt nysgerrig over hvad du skriver på... vil du løfte sløret eller!? Nej det er ok - kan godt vente på noget godt, for det bliver det helt sikkert - go go girl, Kh Karin
Kapauw!! Fine, rammende ord for en velkendt og for mig lige indtil nu, ubeskrevet følelse. Hvor har du dog ret og hvor vil jeg dog gerne gøre dig kunsten efter: tage mig selv (mere) alvorligt, så jeg kan få mit udtryk mere frem.
Er også nysgerrig mht hvad du skriver på? Har du ikke engang luftet noget om en momentum ebog - er det mon det?? Hm, venter spændt!
Kh Louise
Det er NØJAGTIGT sådan jeg har det, når jeg tegner! Fantastisk beskrevet Lykke.
Og uuuuh, hvor er jeg også nysgerrig nu
Det lyder rigtigt spændende, Lykke.
Jeg er også meget nysgerrig nu.
Med hensyn til den måde du beskriver processen, så tænker jeg på det med at møde op ved skrivebordet, tastaturet, at give sig selv til kende, at gøre sig til kanal, så at sige.
Og det er skidegodt at du gør det, på trods af din tvivl - som alle skabende mennesker har, tror jeg, for det er det der virker. At møde op, at tage i mod, at at skabe, at udtrykke det.