Hvad mere kan man bede om?

Efter en lang dag må jeg helt ærlig indrømme at aftenen ikke kunne have været bedre: Færdiglavet mad, som bare skulle sætte på bordet uden yderligere dikkedarer, efterfulgt af 45 minutters leg på madrassen inde på Noahs værelse, hvor min eneste rolle var en gang i mellem at fortælle farven på bilen og hvorvidt den kunne gå gennem bilvasken eller ej. Jeg kunne godt have blundet ind i mellem, hvis ikke Noah havde været så kær at betragte, og jeg kunne måske godt have læst et par sider i en bog, hvis ikke jeg havde været så sørens flad. Kun toppet af, at kæresten også slog sig ned på madrassen med en arm om mig, mens vi sammen beundrede vores søn, som kun forældre til samme barn kan det.

Jeg kan efter en god, men også krævende dag, ikke forlange meget mere. Det skulle da lige være et fodbad, hvis nogen insisterede...