Skulle mit talent nu være noget særligt?
Jeg er heldig at være omgivet af mennesker, som vil mig al mulig godt og derfor siger mig sandheden, når de ser den. Og for nylig gjorde én af disse mennesker mig opmærksom på, at jeg aldrig kunne se mine egne talenter og styrker, men altid synes at alle andre var virkelig dygtige.
Og det var meget præcist beskrevet. Det er som om, at når jeg bliver presset, så tager jeg farve af de omgivelser, som jeg befinder mig i og begejstres for. En anden uheldig tendens bliver også sammenligningen, som er en sikker vinder, hvis du søger at nedgøre dit eget værd (for det er jo sjældent at vi sammenligner os med nogle, som vi ikke mener er lige så dygtige eller kompetente. For hvis vi gjorde det, kunne vi jo ikke bruge det til at slå os selv i hovedet med, vel?)
I min mentorgruppe i går var der også én af deltagerne, som gennem en øvelse havde fået at vide, hvad hendes styrker var. Andre så hende som struktureret med et skarpt overblik, grundig og handlingsorienteret. Men det så hun ikke selv som styrker, mere som naturligheder eller sagt på en anden måde: "skulle det nu være noget særligt?".
Og det er det jo. For det er langt fra alle som har det talent. Og det var på næsten tragisk vis lidt af en overraskelse for hende. Så hun besluttede sig for at anerkende sine egne styrker og ikke længere tale dem ned.
Mon du er god til at anerkende dit særlige talent? Ved du overhovedet hvad det er? Eller har du også bare - ligesom jeg har til tider - travlt med at se alle andres fortræffeligheder og underkende dit eget særlige talent?
5 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Kære Lykke
Kender til fornemmelsen i ikke at kunne se sine egne kvaliteter, måske det er tidens tendens? Har idag mange veninder der aldrig er heeelt tilfredse med deres egne præstationer, aldrig anerkender deres succes og nogle gange slet ikke ser den. Det er en smule trist at tænke på!!
Kh Tina
Jeg har i dag skrevet et blog indlæg om selvfed feedback.. Jeg ved godt hvad jeg er god til - min udfordring er nogle gange at turde eje den hele tiden, og ikke lade mig påvirke af janteloven..
Hvis du har lyst kan du læse det på: http://miriamhaaning.wordpress.com
Tanker Miriam
Jeg ved lige præcis, hvad du taler om, Lykke.
Jeg er i hvert fald heller ikke særlig god til at se mig selv udefra og talenter...? hvaffor talenter? Kan snildt genkende det der med at underkende sine egne specialiteter:)
Men ikke idag! For nu har jeg lige fået en slags virtuelt klap på skulderen her hos dig og resten af dagen vil jeg bare føle mig helt vildt god:)
TAK!
Jeg er simeplthen blevet afhængig af din blog, Lykke! Dine ord sætter altid gang i en masse tanker og det er SKØNT! det samme vil jeg sige om dit nyhedsbrev - det sidste du skrev, følte jeg næsten var til mig personligt.
Hold du hovedet højt - du kan sagtens tillade dig det!
Kh, Lis
Lykke, tusind tak for endnu et tankevækkende indlæg.
Og åh, jeg kender det så godt. Det er noget, jeg selv har sloges med og tænkt meget over. Især det med at sammenligne sig med andre og slå sig oven i hovedet med det. Jeg har den teori, at nogle af de ting vi misunder ved andre er ting/egenskaber, som vi gerne ville kunne/have, men som ikke nødvendigvis er del af vores naturlige talenter og styrker.
Og så bruger vi al energien på at være misundelige i stedet for at bruge den på netop at gå på opdagelse i og udvikle vores egne styrker.
I stedet bør vi fortælle vores dygtigte medsøstre (for kvinder er ofte kvinder værst) at vi beundrer dem og hvorfor. For så opstår der dialog i stedet for konkurrence og vi finder ofte ud af, at de beundrer os tilbage på grund af de unikke egenskaber vi alle har.
Så hermed slår jeg et slag for mere søstersolidaritet
mange hilsener
Mette
Det er netop, når noget virker helt naturligt for én (som for hende du skriver om i indlægget), at det er et talent - altså man er så god til det, at det bare sker helt af sig selv uden særlig refleksion eller anstrengelse.
Jeg har også en tendens til at se alt det de andre kan, og som jeg ikke mestrer, og samtidig helt automatisk underkende det jeg er god til. Det er virkelig en vigtig opgave at komme ud over sammenligningen med andre og se alle (incl. os selv) som unikke mennesker med forskellige talenter.
Lige i dag er jeg i god kontakt med et af mine telenter, nemlig at være en virkelig indfølende terapeut med en meget præcis intuition. Det er jeg, fordi jeg lige har haft en klient, hvor jeg virkelig kunne mærke, at jeg gjorde en forskel. Andre dage er det sværere at holde fast i at jeg kan noget, som ikke alle kan....
KH Dorte