Magien ved Klappe Klappe Kage?

Jeg elsker ord. Jeg elsker at sætte dem sammen, få dem til at lege på papiret og på skærmen. Måske derfor er jeg også så utrolig begejstret for at opleve Noahs vej ind i ordenes verden. Vi er nået dertil, hvor han er begyndt at sætte ord sammen og dermed ikke bare konstatere en ting men også tingens tilstand.

Jeg har helt fra starten været dybt fascineret af alt det børnene lærer, så hurtigt, så naturligt og så ganske nødvendigt. Men ordene, og talen, det slår alt andet, for nu får jeg også det skønneste indblik i et barn, mit barns, logik, og den kan jeg smile af mange gange på en dag. Konklusionen bliver, livet, hverdagen og al det vi fylder i den er slet ikke så kompliceret, som voksne kommer til at gøre det til.

Og det understreger Noah så ved at synge. Og her kommer ordene virkelig til sin ret. I dag sang han "Klappe Klappe Kage", og jeg havde lyst til at klukke af grin og stolthed (som kun en mor kan det). Jeg prøver virkelig at nyde de stunder, og den begejstring som jeg oplever ved det, for lige om lidt er det jo ikke længere noget særligt. Men i dag var lige præcis de ord, som man jo skal gøre sig umage for at kunne forstå, ren magi.