• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Social virus?

    1 mar 2010

    Vi har været sociale her i weekenden. Ret så sociale.

    Vi havde lovet hinanden, at vi ville være bedre til at se mennesker, for det sociale har været smidt ud med badevandet, da babyen kom ind i vores liv. Det er vist nok naturligt. Men vi savner de gode mennesker i vores liv og har besluttet os for at gøre en indsats nu.

    Så vi havde TO sociale aftaler på en lørdag. Begge med eget og deres børn. Det var ikke mennesker vi kendte rigtig godt, men nogle som vi gerne vil kalde gode venner på sigt, og så handler det jo om at bruge tid sammen i stedet for bare at tale om det, hver gang man kort render ind i hinanden eller taler sammen i telefonen. Vi synes begge det krævede en hel del af os, vi var på og samtalen, som var god og givende, kom langt omkring.

    Men når man ikke kender hinanden så godt, og når man mødes som par (hvilket er et helt indlæg for sig selv), så kan det godt kræve noget at holde samtalen i gang. Vi nød det, vi var i godt selskab, men måske er to aftaler med "nye" venner" på én dag i lige i overkanten...

    Vi har i hvert fald begge lagt os syge på en helt underlig og udefinérbar måde, hvor træthed, kvalme og utilpashed er på dagsordenen. Men det var det hele værd. Det kan selvfølgelig også bare være en virus...

    6 Kommentarer »

    1. Anna Skyggebjerg — 1. marts 2010 @ 22:34

      Uanset årsagen: God bedring!


    2. Julie - StressStories — 1. marts 2010 @ 23:15

      Jeg havde nok også været ødelagt... Man er på på en helt anden måde, når man skal skabe et venskab, end når det bare er der. Men det er fantastisk at få nye mennesker ind i sit liv! Heldigvis er alle nye bekendtskaber med til at udvikle en selv som menneske og ikke mindst som par, og det er en fed oplevelse :-)


    3. Tina — 2. marts 2010 @ 09:45

      Hej Lykke.
      Når I ses næste gang er I ikke længere "helt" nye venner, så kan der slappes af:-)
      Kh Tina


    4. Marianne — 3. marts 2010 @ 15:08

      Og når I trænger til "gamle travere" så er I altid velkommen til den altid genkendelige pasta m. kødsovs, børn der hopper fra sofabord og rødvin der nydes med velkendt velbehag:-)


    5. Memø — 4. marts 2010 @ 14:24

      Den slags selskab trænger vi altid til :) - Det er den bedste af slagsen!!


    6. [...] læste et indlæg fra Lykke Rix’s blog: http://blog.lykkerix.dk/2010/03/01/social-virus/ hvor Lykke skriver at for at skabe de her sociale relationer, må man arbejde for det.. og putte [...]


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar