• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Nedbrud eller gennembrud?

    6 mar 2010

    Sig mig en gang. Hvad er det der foregår? Aldrig har jeg følt mig tættere på et kreativt gennembrud, aldrig har jeg følt så mange ord presse sig på, så mange idéer stå så lysende klart, og aldrig har jeg oplevet en tydeligere skriveblokering.

    Før i tiden fik jeg bare ikke skrevet, der drømte jeg bare om det. Nu skriver jeg. Og har haft smukke oplevelser tilmed. Føler jeg er holdt op med at søge. Ved hvad det er jeg skal udtrykke. Og nu er blokeringen total. Al lyst til at skrive forsvundet. Al fokus umuligt. Og selvkritikken enorm og overvældende. Tankerne og forestillingen om ordene er så smukke indeni, men når de står der bag den blinkende markør er de tamme, ligegyldige, kedelige. Og så stopper jeg.

    Selv på min elskede blog kæmper jeg. Orker det ikke. Kan ikke få ordene til at makke ret. Kan ikke udtrykke det, som er ved at flyde over indeni. Men jeg har besluttet mig. Jeg går den direkte vej, tværs igennem smerten og frustrationen, uden svinkeærinder. Selv om det er tarveligt, uforståeligt og stressende. Så bliver jeg lige her. Og bliver ved.

    4 Kommentarer »

    1. Kristine — 7. marts 2010 @ 08:23

      Hej Lykke
      prøv at flow- skrive som en del af dit skrive ritual, inden du går igang. Skriv om hvad du gerner vil skrive og hvis din indre kritiker dukker op så skriv det ned hun siger, skriv simpelt hen alt det ned som der falder dig ind i løbet af fx fem minutter. Det er en måde at åbne kanalen på og komme igang. Måske dukker der noget op som kan give dig indsigt hvorfor du pludselig er blokeret efter at have været så godt i gang.


    2. Karin — 7. marts 2010 @ 09:15

      Kære Lykke - for det første så skriver du jo stadig her på bloggen og stadig fantastisk og til stor inspiration. Så hak ved den. For det andet tænker jeg at accept er det store issue lige nu. For hvilken skribent har ikke stået hvor du står, jeg tror alle, så accepter at sådan her kan det også være og måske et ganske enkelt lille fokusskift kunne være sagen - en lang tur med far og dreng eller hvad du nu har lyst til. Kender alt for godt det med frustrationen og derefter selvkritikken - slip det og bare vær. KH Karin


    3. Trine — 7. marts 2010 @ 11:21

      Behøver jeg sige, at jeg ved hvor du er?

      Skriv.Til.Mig!!!

      Knus Trine


    4. Dorte — 11. marts 2010 @ 20:51

      Hej Lykke, jeg kan anbefale bogen Skriv! den giver nogle rigtigt gode teknikker


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar