Forskning i menneskekroppen har været kønsløs. Man har automatisk taget for givet, at kvindekroppe er som mandekroppe. Og det er – surprise – ikke tilfældet. Endelig er man for ganske få år siden så småt begyndt at lave kønsspecifik forskning og lære noget om både mandekroppe og kvindekroppe.

Når kvinder rammer bunden af de sociale rangstiger rundt om i verden, bliver deres samfund super sårbare, fordi kvinderne er de bærende elementer i forhold til reproduktion og forsørgelse. De føder børnene og sørger for familien. Når de rammes, bryder sårbare familier sammen.

Når kvinder i tredje verdens lande dør, rammer det familierne hårdt.

Kvinder er langt mere følsomme overfor aids. De smittes lettere end mænd, og i de lande, hvor der er mange hiv-smittede kvinder, er kvinderne i forvejen dårligt stillede.

Kvinder i øde og utilgængelige områder betaler med den højeste pris for manglen på sundhedstjenester og rent drikkevand – høj børnedødelighed og høj kvindedødelighed i forbindelse med graviditet og fødsel.

Kvinder er rundt om i verden ubegribeligt udsatte for vold og overgreb og ikke mindst når mændene går i krig. Når kvinderne betaler prisen for overgrebene med aids, uønskede børn, kønssygdomme og lemlæstelse – står de næsten altid uden støtte fra omgivelserne.

Selvom vi er nået langt i den tid, kvindernes internationale kampdag har eksisteret, har vi stadig ikke lige løn for lige arbejde.

Så tiden er vokset fra begrebet “kamp”???? Hvad med at lægge middelklasseforkælelsen væk en stund og fokusere på andet end os selv? Måske overveje at bruge en lille del af vores kvindekræfter på medsøstre ude i verden, som stadig har brug for kampen. Fordi der er alt for store skævheder mellem mand og kvinde. Større skævheder, jo dårligere mændene og kvinderne er stillet. Så – KÆMP VIDERE!

Men ja, hvad pokker skal kvinder kæmpe for - om noget?

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er tilhænger af at kalde det en kamp, for med det siger vi samtidig at der nogen der skal vinde og nogen der skal tabe og hvis kvinderne vinder er det vel mændene der skal tabe - og det synes jeg ikke er skide konstruktivt.

...men hvis der er endelig er noget der skal ændres, er det den offermentalitet kvinder tit er ambasadører for.

Jeg sår små frø og håber der kommer stærke planter op.

Imens jeg betragter vokseprocessen, så sætter jeg spot på sproget, der desværre stadig afspejler virkeligheden.
Barndom - ungdom - kvinddom! Hmmm, se, det lyder jo desværre stadig forkert. Vi kan ikke nøjes med at sige 'øv'.

Og det var bare et enkelt eksempel på at kvinder ikke engang ejer sproget!