Bogstavernes forløsning?
Er der overload, så skriv. Mangler du inspirationen, så skriv.
Det er da fascinerende, hvad de der bogstaver kan klare, også i selvudviklingens navn. Bevidsthed er første skridt til langt de fleste indsigter, og den bliver sjældent tydeligere, end hvis den bliver skrevet ned. Det skulle da lige være, hvis man som jeg, indser indsigterne mens jeg sætter ord på (og nogle gange skal der rigtig mange ord til, beklager til dem der må lægge øre til...).
Det er som om ordene ærer min proces, ærer min indsigt eller mangel på samme, og der kommer altid noget godt ud af det.
Jeg skriver når mit hoved er ved at flyde over, og det har der været en del af den sidste tid. Når det har været svært at finde hoved og hale i, og jeg har måtte give slip på behovet for at kunne bruge teksterne bagefter, men så har jeg også kunne skrive og forstå.
Det samme sker, når det blanke dokument råber til mig fra skærmen. Så sætter jeg fingrene på tastaturet og forsøger at skrive, også selv om der så bare må stå "jeg ved ikke hvad jeg skal skrive" eller det der er endnu mere selvdestruktivt.
At skrive virker bare. Virker det også for dig?
5 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










Ja. Det virker hver gang. Når der er noget der ikke kan siges, kan det skrives og nogle gange skriver det sig selv. Jeg forstår godt de forfattere, der siger, at de ikke kender hverken karakterer, historie eller plot før de sætter sig ned og skriver og papir og pen giver hele bogen liv. Når jeg er glad skriver jeg, når jeg er langt nede skriver jeg, når jeg skal huske skriver jeg, når der er et problem, jeg ikke kan løse, skriver jeg. Alting kan skrives frem.
Du har ret.. bare få ord ud, selvom at det ikke giver mening. Pludselig er der alligevel en rød tråd i flyderiet.. jeg har altid skrevet.. elsker at skrive.. jeg er dog ind i mellem tom for ord.. og så kan det være svært at skrive.. men så fylder jeg mig med ord i stedet.. læser andres.. kram fra C
Nej, det virker desværre ikke altid for mig. Men jeg øver mig, inspireret af dig og andre, der kan det så godt, at det kommer andre til gode. Tænker at øver jeg mig længe nok, så kommer jeg også dertil. Og vejen derhen har indtil videre også været meget lærerig.
Jeg ville dø, hvis jeg ikke kunne skrive ...
Jeg er meget imponeret over HVOR meget det faktisk virker! Jeg kan få fuldstændig styr på hvad jeg selv synes, mener, tænker og tror, ved at skrive. Har det nogle gange som om at alting roder rundt derinde i hovedet, og så hjælper det at skrive. Har det lidt ligesom Katie skriver her http://colormekatie.blogspot.com/2010/01/happy-new-year.html og jeg tror at skrivning er min "magic wand"...