I spontanitetens navn?

Skulle til rytmik med Noah. Men tiden skred. Kunne dog ikke løbe fra bus-delen af turen, Noah havde allerede nævnt bussen 20 gange, inden vi kom ud af vuggestuen.

Det krævede en ny plan: zoo. Men den utrænede mor på tur måtte konstatere, at de lukker kl. 16 hele marts måned. Vi var der 15.58. Det kostede kiks, banan og en snak med den store giraf over indgangen at komme ud af den.

Så var gode dyr rådne. Vi endte på Valby station. Kiggede på tog og Noah var så begejstret. Men det blev endnu bedre. I nærmeste butiksvindue genkendte Noah alle sine favoritter: Kaj og Andrea, Bamse, Postmand Per, Byggemand Bob samt vitterligt mange flere. Han hvinede af fryd, mens han stod der foran vinduet og trykkede næsen flad. Agede vinduet og sagde "åbne".

Han fandt også ind i slaraffenland og stablede DVD'er fra hylden og over i favnen, men han sagde deres navne, indtil de små arme  ikke kunne rumme mere. Så sagde han "hej hej" mens hans satte DVD'erne tilbage og fyldte favnen påny.

Tænk engang, vi nåede hverken rytmik eller Zoo, men jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hygget mig sådan med Noah på tur. Dagens læring; spontanitet er godt og børn gode til at tilpasse sig. Jeg har noget at lære.

Og jeg lærer hurtigt. En spontan handling. Shoppede hos Minimega - lidt mere end godt er, men der var så meget fint. Papir på den skønneste måde - har tusinde, spontane, idéer til, hvordan det skal bruges.