Kan anerkendelse have for høj en pris?
Jeg er blevet anerkendt. Jeg synes i hvert fald selv det var et skulderklap. Jeg har fået tilsendt nogle sikkert fine hudprodukter fra et PR-bureau. De skrev en mail og spurgte, om de måtte sende mig en "Goodie Bag", fordi de rigtig godt kunne lide min blog, og de opfatter mig som en "influencer". Det er jeg sgu' stolt over, men bagerst i hovedet siger en lille stemme "er du virkelig så nem?"

Og med den stemme sniger sig også en helt anden problemstilling ind. Nemlig den om min blog skal være en reklamesøjle? Og det skal den ikke, for så mister jeg min troværdighed, og den er alfa omega for min blogging. At du kan stole på mig.
Men jeg skriver alligevel om det, fordi det handler om ét af de helt centrale emner her på bloggen: anerkendelse (en gammel og vældig tilreddet kæphest for mig). Og faktisk om yderligere to favoritemner: blogging (elsker jo de ord og den verden) og så den med autenticiteten.
Så hvad synes du egentlig om, at også blogs er blevet en plads for reklame, er det ok, hvis det er en give away, som du får glæde ad, har du overhovedet tænkt over, at det er reklame, eller har du paraderne nede (for så virker det jo endnu bedre)? Og hvad med bloggeren, hvor meget ansvar har hun? Og er hun for nem, hvis de kan lokke hende, ved at skrive noget pænt til hende?
4 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










Det er et svært spørgsmål... Jeg er da selv med i give aways, når jeg synes det er et lækkert produkt... Jeg er med på at det er reklame for producenterne, men jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvad det siger om bloggeren. Jeg har også kun oplevet, at det var produkter, der på en eller anden måde "passede til" bloggen og bloggeren. De hudprodukter, du har fået, kan jeg ikke lige se, hvordan passer til din blog? Og så ville jeg, hvis jeg skal være ærlig, nok tænke, at du er for nem
Men når det er sagt, kan jeg sagtens forstå den anerkendelse, du føler i det. Det er da dejligt at de synes om det, du laver, og at du er en influencer!
Tusind tak for en meget inspirerende aften i går.
KH Dorte
Til mit forsvar vil jeg dog tilføje, at jeg ikke fik at vide, hvilke produkter, der var tale om. Men jeg kunne selvfølgelig have spurgt:)
Det er svært. Men det handler vel om, at der skal være balance i tingene eller i bloggen. Og egentligt er det vel okay, at man som blogger viser sin begejstring for et lækkert produkt eller en råvare, hvis det er det man har på hjertet? Som madskribent og foodstylist modtager jeg en del råvarer fra forskellige producenter og jeg får også mange anmelderex af kogebøger.
En gang imellem omtaler jeg en bog eller et købtips til en råvare, men jeg håber ikke at jeg mister min troværdighed af den grund. Til gengæld håber jeg, det er god inspiration.
Jeg synes det er helt i orden hvis bloggeren formår at skrive indlægget så læserne kan relatere til det på samme måde som til de øvrige indlæg, og det ikke lugter af simpel reklame. I forvejen kan de fleste vel finde på at blogge om noget de kan anbefale? Og man har jo lov at være ærlig og skrive at det produkt man omtaler, er et man har fået tilsendt.
Jeg har i øvrigt selv foræret/sendt et eksemplar af min bog til folk jeg mener at den kunne være interessant og relevant for. Selvfølgelig håber jeg også at de så kan finde på at omtale den pænt på deres blog eller hjemmeside, men jeg løber også den risiko at de synes den er forfærdelig og en dårlig anmeldelse så finder vej til side 1 på Google.
Jeg siger også tak for en rigtig god aften i går.