Balance i lykken?
Personlig udvikling er en meget bred betegnelse for et utal af retninger, brands, påstande og metoder.
Derfor er fokus også meget bredt. Det handler om det gode liv, om indsigt, om at kende sig selv, om at sætte grænser, om kommunikation, om accept af selv og andre, om at leve det liv, man drømmer om, ja kort sagt om lykken. Men det handler også om bagsiden. Om alt det grimme. Om de svære følelser, om det vi ikke magter, om al det som vi fysisk eller psykisk vender ryggen til, om alt det vi også er, men som er meget sværere at acceptere og åbne op for uden at fordømme os selv.
Og jeg mener ikke, det ene kan stå uden det andet. Derfor synes jeg, det er lidt synd, at det nu i følge denne artikel i Fri, er lykken vi er vilde med. Ikke et ondt ord om positiv psykologi, men hvis det vi kun ser på den ene side af mønten, så er der alligevel tale om en ubalance.
På den anden side, er det vigtigt at understrege, at der netop nu - indenfor forskningen - rettes op på en tidligere ubalance, fordi det tidligere handlede om alt det, som var skidt og alt det, som var galt med os.
I sidste ende, så handler personlig udvikling om balance; mellem det pæne og det grimme, det gode og det onde, handling og afslapning. Balance er for mig omdrejningspunktet i al personlig udvikling, hvad er det for dig?
7 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Jeg er helt enig med dig Lykke. Uden det ene, kan det andet ikke eksistere. Det er ren Yin og Yang.
Og der ER meget fokus på det lykkelige liv for tiden, men jeg synes også jeg kan fornemme en større og større accept og anerkendelse af, at for at få det, må vi prioritere og vælge. Og i et hvert valg ligger et fravalg, hvilket igen vækker modsætningsbehovet. For det du vælger fra må på en eller anden måde vække en negativ følelse i dig et eller andet sted, ikke? En ærgrelse af en slags, over det man IKKE fik. Og det tror jeg er vores største problem lige nu. Det kan jeg i hvert fald mærke i mig selv. Jeg er enormt dårlig til at acceptere mine fravalg.
Jeg får altså oven i det, også trang til at fortælle dig, hvor meget jeg nyder at læse din blog. Du stiller nogle gode spørgsmål, men du forholder dig ikke til det ud fra et udefrakommende perspektiv, men tværtimod involverer du dig selv og dit eget liv i dine betragtninger. Det er ret unikt, synes jeg. Og befriende at læse. Så tak for det!
For mig handler personlig udvikling om at arbejde med at rumme hele mig - også det jeg ikke kan lide eller det jeg måske slet ikke kender endnu... Netop ved at give alle sider af mig selv anerkendelse og kærlighed kan jeg udvikle mig til at være lykkelig - eller tilfreds eller hvilende i mine valg eller hvad jeg nu skal kalde det. Samtidig bliver jeg bedre til at acceptere og rumme andre mennesker, og det skaber også mere ro og tilfredshed.
).
Grunden til, at arbejdet med at rumme alle sider og egenskaber i mig giver ro og lykke, er, at så behøver jeg ikke bruge kræfter på at undertrykke noget i mig selv eller andre (kort sagt
KH Dorte
For mig er det væentligste ved udvikling selverkendelse. At kende mig selv som den jeg virkelig er. Men deri ligger også en balance. For det drejer sig om - tænker jeg - at erkende både sine gode og dårlige egenskaber og finde en selvaccept - som både du Lykke og Dorte er inde på.
Det er sjovt for ordet balance for mig indeholder på en eller anden måde en hel masse ting. Balance er målet for mig i så mange af livets henseender. Det er ikke perfektionisme eller et liv uden modstand, men at finde den BALANCE der gør at jeg næres og udvikles af både de "gode" og "dårlige" sider af livet.
Selvudvikling for mig handler netop om at acceptere de sider jeg ikke bryder mig om, og finde den balance hvor de dårlige sider og oplevelser kan være der, uden at tippe vægtskålen over. Men der hvor jeg lærer af dem, og de faktisk bringer flere blylodder til den positive side i den sidste ende...
Jeg kan godt være bange for, at folk der udelukkende fokuserer på lykken, måske kunne komme til at lukke de grimme følelser inde og ikke få håndteret dem. Det vigtige er netop at give dem lov til at være, mærke dem, for så derefter at kunne sætte dem fri og acceptere dem. Hvad tænker du om det?
Interessante perspektiver.
For mig er personlig udvikling en proces som foregår hele livet igennem. Det er blandt andet, at jeg accepter, at jeg er der hvor jeg er (også med mine gode og dårlige sider), i stedet for hele tiden at have fokus på, hvor jeg gerne vil hen! Med andre ord jeg bliver hele tiden klogere på mig selv, på livet, på lykken, på hvad der giver mening for mig..................
Igen rammer du *spot on*, Lykke.
Det handler for mig om - ligesom Dorte i kommentarrækken skriver - at rumme hele mig.
At når jeg er en stedmor med en kort lunte eller en sur kæreste, så kan jeg også rumme mig selv. Jeg skal især rumme mig selv, når jeg ikke rummer mig selv. Når jeg er hård ved mig selv. Når jeg kan det, ligger der en stor frihed og en stor lykke i det. For mig er lykken nemlig ikke altid afhængig af glæde.
Tak fordi du bliver ved med at skrive og få os til at tænke!
kh
Puk
Ih altså, hvor jeg elsker at blogge, og endnu mere, når I vil være med til at stille flere spørgsnål og udbygge og viderebygge på det jeg har startet. Så af hjertet tak.
Og så bliver jeg simpelthen også så glad, for det kan godt være lykke-forskningen er rykket ind, men så vidt jeg læser af alle disse indsigtsfulde og dybe kommentarer, så handler selvudvikling om at "finde lykken" i alt det grimme også. Altså at rumme. Og så selvfølgelig der her med at vide, at selvudvikling ikke er et projekt der slutter, men en livsvej, vi har valgt, hvor vi aktivt reflekterer over vores egen kontinuerlige proces.
@ Julie: jeg kunne ikke være mere enig, balance og det at rumme hele sig selv er kodeordene.
@ AB: et virkelig taknemmelig TAK. Du sætter ord på noget, som jeg hele tiden ubevidst har prøvet. Selvudvikling er for mig at se uinteressant at forholde sig til, hvis jeg netop ikke vil forholde mig til det eneste selv, jeg egentlig kan tilllade mig at udtale mig om.