• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • At have mod til at tåle?

    30 mar 2010

    Har du nogensinde tænkt over ordet tålmodighed?

    Jeg er et utålmodigt menneske. Men nu har jeg fået et helt andet incitament til at øve mig i tålmodighed. Incitamentet ligger i ordet: at have mod til at tåle... Bliver næsten helt rørt over logikken og den hemmelighed, som ordet har gemt på i alt den tid, jeg har brugt det helt uvidende om genialiteten.

    Det handler om at have modet til at tåle, tåle en hvilken som helst situation, ligegyldig hvor pinefuld, langsom, kedelig, smertefuld, ulidelig eller irriterende den måtte være. Det handler om modet til at tåle alle de grimme følelser. At turde mærke efter, hvad de følelser har at fortælle.

    At vende det ord på hovedet har givet mig hel ny inspiration til at afprøve en egenskab jeg absolut ikke mestrer. Begejstringen vil ingen ende tage, når to lidenskaber mødes. Én for ord og én for selvudvikling, og se nu hvordan de supplerer hinanden så smukt.

    Hvad med dig, har du mod til at tåle?

    4 Kommentarer »

    1. Hjertets Renhed — 31. marts 2010 @ 07:30

      Det er min største udfordring. Min mand plejer at sige at min utålmodighed er min dårligste personlige egenskab. Sådan. Det er her jeg har virkelig meget at lære. Og jeg øver mig hver dag.


    2. Puk — 31. marts 2010 @ 14:11

      Mod til at tåle. Hvor er det fint.
      Jeg vil især samle mod til at tåle langsommelighed. Min egen, andres og universets.

      God Påske.

      kh
      Puk


    3. Dorte — 31. marts 2010 @ 15:57

      Ja jeg kan være vældig utålmodig med min egen proces - og værre endnu, også med andres (mine nærmestes)... Det er meget inspirerende, at du vender ordet, for for mig har det rigtig meget at gøre med mod til at tåle dét, der ikke er lutter lagkage.
      Tak for indsparket :-)
      KH


    4. Camilla Mørk — 31. marts 2010 @ 20:15

      Jeg er vist ret tålmodig, hvilket jeg efter din venden ordet på hovedet er endnu mere glad for.
      Mit mod til at tåle blev en hel del større i den periode, hvor min yngste søn stammede ganske gudsjammerligt og hans storebror blev ved med (utålmodigt) at afbryde, så den yngste igen og igen måtte begynde forfra.
      Jeg deler din glæde over at finde et ords sande - eller anden - betydning. Jeg nuldrer selv lidt rundt med Mis-undelig, for jeg mis-under egentlig aldrig nogen noget. Jeg kan dog til tider have jeg-vil-osse-følelsen. Så hørte i går mig selv sige "Dér mærkede jeg lige et stik af misundelse. Ikke at jeg ikke under dig det, men og jeg ville ønske, jeg også fik den oplevelse".

      Tak, Lykke


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar