Tager du forskud på følelser?
Jeg har ventet og ventet i dag. Været så bange for at blive skuffet. At jeg fangede mig selv i at blive skuffet på forhånd. I et forsøg på at forberede mig, tog jeg skuffelsen på forhånd. Men det er altså den dummeste slags forberedelse. At påføre sig selv følelser på forhånd. Jeg har gjort det før. Fordi tanken om skuffelsen er så skræmmende. Men tanken om følelsen er faktisk værre end følelsen, når den indfinder sig.
For når skuffelsen, eller et knust hjerte, eller vrede eller en anden følelse, som vi måske frygter, pludselig er der i nu'et, så kan vi tackle det, være i det, gå igennem det. Også selv om smerten er ubærlig. For hvad skulle vi ellers gøre?
Så jeg lovede mig selv at nyde dagen i dag, på trods af manglende information og vished. Og så tackle følelserne, når de kommer, hvad end det er skuffelse, glæde eller noget helt tredje.
Kender du til at prøve at forberede dig på smerten ved at mærke følelser på forhånd?
P.S. Jeg har truffet min beslutning. Er slet ikke i tvivl. Og har i dag fået svar om end det ikke er endelige papirer. Men lidt har også ret, så nu kan jeg vente en smule længere uden at gå i cirkler.
6 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
I 90'erne læste jeg en bog der ramte så plet lige præcis på det du beskriver: "Skuffelser der ikke gik i opfyldelse" af Johannes Møllehave. Jeg havde den fremme i går, fordi det var den jeg valgte han skulle signere, da jeg mødte ham i 94.
Skøn bog - skøn sprogekvilibrist.
Kh
Puk
Jeg tror, jeg har levet det meste af mit liv på den måde... og har stået midt i en af de værste følelsesstorme i denne uge. Belært (endnu engang) er jeg nu for alvor i gang med at holde op *S*
Følelserne og forskudsfølelserne kommer til at fylde så meget, at det bliver svært at leve videre, før der er klarhed. Men klarhed kan først komme, når følelserne er dysset lidt ned og man kan mærke "verden" igen.
Rina
Ja, - netop dén - 'Skuffelser der ikke gik i opfyldelse', tænkte jeg på, da jeg læste indlægget. Har efereret til netop den titel til min kæreste, når han bliver mare-redet af panik- og dramatik forestillinger
Jeg håndterer ret godt at livet er uden sikkerhedsnet, synes jeg.
Men indimellem, hvis børnene skal fra pkt. 1 til pkt.2, og de er senere fremme end forventet (af mig) kan dramatik-patruljen finde på at slippe sig løs indeni, og finde tusind vilde, volde historier om alt det skrækkelige de kan komme ud for.
Men følelser på forskud, er det jo egentligt alligevel ikke. Skulle det skrækkelige ramme, ved jeg alligevel ikke hvordan jeg ville reagere....
Den er også velkendt for mig.
Har før haft et citat på køleskabet med: "Jeg har haft mange bekymringer i mit liv - de fleste blev ikke til noget" ... nu husker jeg mig selv på citatet, når jeg bliver bevidst om, at min indre dialog kører sit eget løb som bevirker at jeg tager følelserne på forskud. Der er jo egentlig intet vi er "bange" for... hverken at blive fyret - at gå fallit etc. det vi frygter er om vi kan håndtere de følelser det giver, da det gik op for mig, faldt mange ting på plads
Det kender jeg alt til. Og jeg har desværre svært ved at stoppe tankerne, når de først får frit løb - og det er også selvom, jeg er bekendt med mit problem. Derfor bruger jeg istedet ting/handlinger for at aflede mine tankerne. Dette er blandt andet venindebesøg, træning, at læse en god bog eller fordybe sig i noget. Det plejer at hjælpe mig, imens jeg venter på at få klarhed over de ting, som får min indre dialog til at suse derud af. Tak for en god blog forresten (:
Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste, der kender til den.
Og, bliver da nødt til at læse den Møllehave-tekst.