Denial?

Kender du den følelse, som endnu ikke er defineret som andet end - irriterende. Fordi den nager, har en besked, men du vil ikke lytte.

Sådan en følelse sidder jeg med nu. Ved godt det handler om uindfriede forventinger. Men jeg gider helt ærlig ikke kigge på det. Forsøger - desværre uden held - at bedøve den med fjernsyn og masser af ting, jeg ikke burde spise.

Jeg har undgået computeren hele aftenen. Vil ingenting, bare lukke øjnene. Det er en klassisk følelse og en klassisk reaktion. Denial. Og skriver jeg mere, bliver jeg nødt til at tage stilling, så tænker jeg tanken til ende, og selv om jeg godt ved, det ville være det fine at gøre - i hvert fald på den anden side - så stopper jeg her.

Eskapisme ? Ja. Benægtelse? Helt sikkert. Fortsæt? Ja, bare lidt endnu - må jeg ikke nok? Lyder det bekendt?