Er det underligt at trives i eget selskab?
Jeg er så helt fabelagtig heldig at være inviteret til bryllup på Malta. Kæresten er også inviteret, men det er altså kun mig, der har takket ja. Han kunne nemlig ikke så godt tage frie, kender ikke en eneste og synes, at vi skal være fornuftige med vores penge. Gode argumenter. Og jeg er helt ok med at rejse selv. Ja, faktisk glæder jeg mig som et lille barn. Alene-tid, hotelværelse, sol, pool ej at forglemme en god dosis romantik i form af klassisk bryllup.
Problemet er bare at jeg har "dem" (altså brudgommen, min barndomsven og resten af selskabet) mistænkt for at synes, at det er noget underligt noget, at jeg sådan skal af sted alene. Og at de skal tage sig af mig! Er det virkelig så underligt at trives helt fint med at rejse alene? Egentlig tror jeg ikke, at du som læser med her, synes det, men oplever du, at andre synes du er lidt af en "freak", hvis du trives i dit eget selskab for lang tid af gangen?
7 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










Det er en gave at kunne være alene med sig selv syntes jeg og det giver meget energi. og selv om man er et par er man i den grad også sig selv ellers ende det med man sige de samme lyde og går på den samme måde og synes de samme ting er rigtig eller forkert og det dør et forhold af.
Jeg oplever nogen der syntes det er flot jeg kan være meget hjemme fra alene og min mand klare det der hjemme men helt ærligt der sku ingen der syntes det er flot at jeg klare det hele når han er på foretnings rejser!
Vi kvinder skal bare være bedre til at mærke og udleve vores egen behov og være lige glad med hvad andre mener.. Godt bryllup og jeg tro ikke de skal tage sig af dig det tro jeg fint du klare selv.
NYD din rejse. Hvor lyder det fedt... Jeg ELSKER at være og ikke mindst alene, og du har helt ret, andre synes det er pænt mærkeligt. Faktisk synes min mor nærmest, at jeg svigter min mand, når jeg tager afsted alene, for så bliver han jo virkelig nedprioriteret..Det er muligt, men jeg ser det mere som om, at det er mig , der bliver opprioriteret. Om manden... jeg tror sgu han nyder en uge med sig selv, gutterne, bøf og bajere. Win-win, vel.
Jeg håber du får en festlig fætter som bordherre!
Ja, bordherren, det bliver meget afgørende, når man er alene af sted:) Jeg sender al mulig ud i universet allerede nu og håber på det bedste
Og egentlig har jeg tænkt mere over det her med at trives i eget selskab. Jeg tror på det er nøglen til at kunne hvile med sig og være i balance, for hvis jeg ikke kan holde mit eget selskab ud, hvorfor skal andre så.
Faktisk bliver det endnu mere fantastisk, når man også er stille og alene, og kan du holde din egen indre dialog ud, din egen stilhed, ja så tror jeg man er rigtig godt rustet.
Vi kan skrives ved om det med bordherrerne
Jeg skal nemlig også alene til bryllup, for vi har delt os mellem to bryllupper (og jeg tror også, at folk synes, det er lidt mærkeligt - man deler vel ikke kærligheden op, når man skal til kærlighedsfest?).
Jeg øver mig i at være god til mit eget selskab i øvrigt og har vist lidt at lære ...
Som taget ud af 'bitterfissen'!
Og jeg kan kun være enig med flokken ovenover - nyd nu at du har ben i næsen, nyd at savne, nyd at være afsted - og nyd at komme hjem igen. Det hele er dig så vel undt
Stoooort kram på Teletubbies-maner!
[...] kommentarer Trine til Er det underligt at trives i eget selskab?Lea til Er det underligt at trives i eget selskab?Lykke til Er det underligt at trives i eget [...]
Jeg kender alt til det der med at mærke folks undren, når man er alene afsted. Jeg har lige været i Sønderjylland i tre dage sammen med vores datter for at besøge min far og hans kone og min mor. Det var så tydeligt, at de spekulerede på, om der dog var noget galt, siden min mand ikke var med. Næh, han havde bare ikke lige ferie og kunne godt bruge et par dage for sig selv og var iøvrigt inviteret til en herrefrokost den ene af dagene. "Nå, men arbejder Henrik meget for tiden?" blev der spurgt. "Når du så skriver på facebook om, at du skal til koncerter og til Prag og sådan, er det så også alene?" Jeg kom sådan til at grine og måtte forsikre, at alt var fint, men den ved jeg ikke, om de helt køber nede i Sønderjylland...