Savnet midt i glæden?
Så blev det bryllupstid. Og den lille utryghed ved at møde alle "de gamle" sneg sig ind på mig ved morgenmaden. Lige indtil jeg kom i tanke om, at Jakob også ville være der. Et splitsekund efter ramte virkeligheden.
Han er her ikke mere. Jakob, gommens bedste ven og også én af de få jeg har holdt fast i fra dengang, druknede ud for Balis kyst for 2,5 år siden - heldigvis midt i sit livs "high". Han var glad, vellidt og landet lige der, hvor han altid havde drømt om.
I dag har jeg besluttet mig for at tage Jakob i hånden. Han skal med, det bliver ikke det samme uden ham. Og,samtidig mangler jeg jo en kavaler, og han var - og har altid været - den perfekte af slagsen. Jakob, du er savnet.
5 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Det var meget smukt tænkt Lykke. Jeg er helt overvældet over dine ord. Det er i de søde tider, man for alvor ofte mærker savnet..
Kram fra C
Ps jeg har lånt lidt tekst fra din blog og linket.. håber det er ok med dig..
Han lyder som den perfekte kavaler på sådan en dag.
Knus!
Ja selvfølgelig skal han være din kavaler. Fantastisk tænkt - og skrevet! OG virkelig flot nyt look på din blog, Lykke - er vild med det! kh karin
Tak - jeres kommentarer betyder rigtig meget. Lige præcis dette indlæg er jeg så taknemmelig for også kom ud på den anden side.
Åh, hvor har jeg den slags følelse liggende lige ovenpå huden lige i disse dage, og du er god til at beskrive edt. Jeg sidder med en lille klump i halsen nu.
Tak for det fine indlæg!