Masser af gaver?

Undskyld stilheden. Det har bare været en forrygende kæreste-weekend, og helt ærlig, så synes han (kæresten altså) nogle gange, at al min blogging er lidt irriterende, så én af gaverne i denne weekend var blogfri tid. Det skulle jeg selvfølgelig have fortalt, men det nåede jeg ikke.

Nogle af de andre gaver var middag på Pastis (steak frites - need I say more), ansigtsbehandling (forkælelse mente han ikke det var, det gjorde vist nas!), ridetur i Dyrehaven (måske lidt en fejldisponering fra min side, ikke særlig maskulint vel, og det påpegede han også, men det er lang tid siden vi har grinet så meget), masser af gaver, brunch, sove længe og en lille shoppetur. Skøn fødselsdag og massiv voksentid.

Men her til aften er det jo dig, der har mulighed for at få en gave. Memø har trukket lod:

Første sagde han 13 - det betyder at Astrid har vundet en plads på Trin 3: Del din Skabertrang

Derefter sagde han 20 - det betyder at Rikke R nu har vundet en plads på Trin 2: Boost din skaberkraft

Og så sagde han faktisk tallet 5, hvilket betyder at Jane C har vundet en plads på  Trin 1: Find din indre skabertrang.

Og jeg som troede det ville blive noget rod med flere forskellige workshops. Det gjorde det slet ikke. Jeg har hermed noteret jeres deltagelse. Send mig en mail, så jeg har jeres kontaktinfo, så får I mere info, når datoen nærmer sig.

Og til resten, tak for jeres begejstring og deltagelse. Mandag eller tirsdag udsender jeg nyhedsbrev og i den forbindelse er der 10% rabat på alle mine workshops frem til fredag d. 25. juni. Så tilmeld dig i denne uge, hvis du skal være med, når vi går i i kødet på skaberkraften i efteråret.

Hvad er momentum? (+ værktøjskasse)

Jeg har før omtalt dette begreb, som er én af mine helt store kæpheste. Momentum er motivation, vedholdenhed og fokus over tid.

Momentum er det du oplever, når du har været på en virkelig skøn ferie, et virkelig inspirerende kursus eller til en god fest. Eller de første 14 dage efter du har besluttet dig for at NU skal du smide de 5 kilo. Momentum er også det, du oplever i januar måned, hvor dine nytårsfortsætter stadig er friske. Det er den måde følelsen varer ved på, og så længe du er i den følelse, så handler du, så "virker det" for dig.

Men sådan en følelse skal fodres og plejes, ellers glemmer du alt for hurtigt, hvordan det var at lægge ved poolen i det græske øhav, fordi hverdagens stress og jag tager over. Eller nye gode oplevelser kommer til. Du bliver simpelthen distraheret.

Momentum er derfor alfa og omega, hvis du vil omlægge en vane. Ikke bare det momentum, som naturligt opstår, men at kunne forlænge og bevare det fokus, den motivation og energi over længere tid, fordi det tager min. 3 uger at ændre en fysisk vane og min. 3 måneder at ændre en mental.

Der er mange måder at bevare momentum på. At blive ved med at mødes med de mennesker, som fremkaldte følelsen i én, dagligt at føre dagbog over det, man gerne vil holde fast i eller at strukturere de løfter man havde til sig selv er blot nogle af dem.

Sidstnævnte får du nu mulighed for ved hjælp af det momentum-skema jeg har udviklet, og som jeg netop har uploadet til dig i værktøjskassen ude til venstre. Lad mig endelig høre hvad du synes - og hvordan du bevarer momentum?

Hvorfor bo lige her – eller der?

Hørt ved flyttebil nedenfor vinduet: "Så Lars, nu sker det, nu flytter vi sgu' til København. Så skal vi spise sushi".

Jeg er også glad for sushi, men i sidste ende er det nok ikke derfor jeg bor i København og har urimelig svært ved at finde ud af, hvor vi skal flytte hen, hvis vi skal prøve det der hus-halløj. Hvor tager man nemlig hen og får det hele + den have og lidt mere plads, som vi mangler nu?

Jeg bor ikke i København pga. helt specifikke ting og oplevelser, jeg bor her pga. en følelse. En følelse af at være tæt på, være der hvor det sker, have alle muligheder åbne. Ikke fordi jeg benytter mig særlig meget af dem. Men fordi jeg ved jeg kan, hvis jeg skulle få lyst.

Omvendt tror jeg på, at livet får nemmere ved at vise sig fra sin bedste side, med lidt kant, så man kan mærke det, hvis man vælger noget til - og dermed også noget fra. Det er jo så den proces, jeg må i gang med. Finde ud af, hvad der er vigtigt og vigtigst, og hvad der derfor må nedprioriteres. Det må være noget med at brainstorme på post-its, som kan flyttes rundt, et glas rødvin og måske en kæreste, som også skal tages med på råd.

Hvorfor bor du, hvor du bor - og hvis du bor i København,hvad er så din grund - ud over sushi (og pizza, som min svigerinde spiser HVER gang hun er på besøg fra det sydfynske, hvor den italienske spise ikke er til at opdrive i nogenlund kvalitet)?

Til en fødselsdag hører der da gaver, ik?

1 år. Ingen tid. Alverdens tid. Der er i hvert fald løbet nogle ord og indsigter under broen siden 15. juni 2009. Underligt at jeg overhovedet har kunne undvære dette medie. Underligt at jeg overhovedet har kunne undvære at være i dialog med dig.

Den bløde pakke i dag er som du nok har opdaget nye klæder. Nye funktioner. Nyt logo. Nye farver. Nye rammer at boltre os i. Og nåh ja, ny tekst på Om bloggen. Sikke en fest.

Der er minsandten også en gave til dig. Hele tre workshops om skabertrang og kreativitet.

Og gaveregnen slutter ikke her. Hvis du vil være med til en lille give away  i anledning af bloggens fødselsdag, har du muligheden nu. Jeg udlodder en plads på hver af det tre workshops:

Trin 1: Find din indre skabertrang - og skab tiden i hverdagen
Trin 2: Giv din skaberkraft et boost -  opbyg momentum, struktur og kast dig ud i drømmeprojektet
Trin 3: Del din skabertrang - og tjen penge på samme tid

Skriv en kommentar herunder, hvor du påfører hvilken workshop, du kunne tænke dig at deltage i. Og hvis du har lyst, så skriv også gerne, hvorfor netop denne workshop er den mest interessante for dig. Jeg trækker lod på søndag d. 20. juni.

Hurra for fødselsdage, for ord, for dialog og for at dele - hurra for blogging.

Og i morgen…

Skal der fejres fødselsdag. Bloggen fylder 1 år og vent bare og se, hvad det kære barn får i gave. Jeg kan afsløre så meget som, at det er en blød pakke...

Har du et forbillede?

Jeg er åbenbart ikke den eneste, som er vild med Ken Robinson. Han er forbilledlig i min verden. Og hvis du ikke er vundet over endnu, så se den her video fra TED - Ideas worth spreading. Som jo i sig selv er et vidunderligt sted at blive inspireret.

Ikke nok med at han taler om kreativitet, han mener også vi skal prioritere det lige så højt i børns uddannelse, som vi gør læsedygtighed eller alfabetisme, hvilket jo egentlig er et ord, der burde findes, når nu der findes ordet analfabetisme. Han definerer desuden kreativitet som originale idéer, der kan skabe værdi. Ken Robinson tror også på at vil man komme på noget originalt, skal man være klar til at begå fejl, men det tillader vores arbejdsliv og uddannelsessystem ikke, så derfor aflærer vi vores eget kreative potentiale. Og som om det ikke var budskaber nok i sig selv, så er han også sjov. Faktisk ret så sjov.

Han ved bare noget, ret så meget og er lidt af et forbillede. Han har løftet kreativitet til samfundsniveau, til regeringer, uddannelsessystem og de helt store linier. Jeg er fan. Big fan. Hvem er din(e) forbillede(r)?

Skal skabertrangen plejes i denne uge?

Jeg er altså ikke den eneste, der siger det: skabertrangen er inde i os alle (faktisk har en hel del kloge hoveder før mig sagt det). Den her video er en skøn én at starte en ny uge på, måske en uge med intention om at pleje din kreativitet en lille smule mere end i sidste uge?

Ringe, ringere, ringest service?

Vi har købt en Nespresso-maksine. Fantastisk kaffe, fantastisk investering. Så længe du altså kommer ind i deres butik, hvor du tiltales De (det behøvede de ikke for min skyld) og hvor de gør en hel masse krumspring for at give dig en særlig og eksklusiv oplevelse.

Hvis du vil bevare denne opfattelse, er det dog vigtigt, at du ALDRIG ringer til Nespresso eller kaster dig ud i at bestille noget over nettet.

Fordi man får tilsendt et forkert antal kapsler, fordi man ikke bliver infomeret om, at nogle af dem er udsolgt, endsige informeret om, at noget som helst er afsendt eller udsolgt. Det kan man selv regne ud åbenbart, når man modtager pakken. Dog er det sværere at regne ud, om det er med vilje, når de alligevel ønsker, at man skal betale for dem. Sjældent har jeg fået så dårlig service, hvis de da overhovedet tager telefonen. Og når de gør, undskylder de og retter fejlen - tror man - hvorefter man stadig  får en regning på et helt forkert beløb.

Fred være med dårlig service, den findes mange steder. Det der virkelig, virkelig får mig på barrikaderne er, når man selv har skruet forventningerne i luften ved et fancy koncept (så man kan tage flere penge for sine varer), og man så på ingen måder lever op til de forventinger. Hvis jeg vil blive ved med at drikke den dejlige kaffe, som det trods alt er, så skal jeg så leve med den ringe service, som jo nu er endnu ringere, end hvis det bare var ringe, på grund af de forventninger de selv har skabt.

Virkelig dumt af Nespresso, synes jeg. Altså.

PS. Hvis du er i tvivl, så er jeg stadig vred...

Vred på den fede måde?

Jeg er ikke sur mere. Jeg er heller ikke ked af det mere. Men det var jeg i morges da jeg vågnede. Opdagede skiftet i følelser ved, at kæberne ikke længere var sammenbidte men kinden våd af tårer. Det er ikke sjovt at vågne op sådan.

Nu et par timer senere ved jeg også hvorfor. Det handler om forventinger. Forventinger som ikke blev indfriet. En lille besked som ikke blev videregivet, som jeg havde forventet. Udadtil synes jeg også den var lille, men indeni var det (åbenbart)  af stor betydning. For det var ikke kun en besked, det var et ja eller et nej, som ville få stor betydning. Og en afklaring jeg har ventet på, så jeg kunne melde ud, handle på en hel masse og melde tilbage. For et handlingsorienteret menneske som mig, er sådanne manglende svar en frustrerende spændetrøje.

Og så kommer det også til at handle om nogle andre helt centrale begereber og værdier for mig: respekt, loyalitet og det at overholde en aftale. Og det som gør mig vred er, at jeg - overfor helt andre - skal gå på kompromis med netop de principper, fordi andre ikke overholder deres aftale.

Utroligt hvor skønt og frisættende vrede kan føles, når man ved hvad den handler om. Der er klarhed, og det betyder mulighed for at handle. Mor er ikke sur, skuffet og ked mere, mor er vred - på den fede måde.

Hvordan slipper jeg kæben og retter rynkerne ud?

Er vred, sur og frustreret. Ikke på nogen eller noget specielt. Har nu ventet et par timer på at følelsen skulle passere. Men det er vist lidt for nemt og passivt. Forsøger nemlig ikke at finde ud af hvorfor. Er bare sur. Og fortæller sikkert en historie om de følelser, som jeg ikke orker at lytte til.

Eller måske er jeg bare træt (efter "sommerfest" i vuggestuen. Må bare tage hatten af for de pædagoger, som tackler de børn og det støjniveau hver dag. Tak).

Forsøger nu en anden flugt. Jeg kravler under dynen. Usædvanlig tidligt. Men sidder jo her og får helt ondt i kæberne og panderynkerne af at være sur. Det er da tosset. Så bliver der jo først noget at være vred over. Så - over and out, god nat og i morgen er en ny dag.