• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Sommerinspiration #3: Oplevelser til alle sanser?

    8 jul 2010

    Hvad mon du skal i løbet af sommeren? Rejse, eller er du så begejstret for, hvordan det danske sommervejr arter sig, at du gemmer pengene og rejser, når efteråret melder sig? Måske er det også bare på tide at overraske én af dine kære med en oplevelse, som adskiller sig lidt fra dagligdagen.

    Hvad end din grund, så har jeg en anbefaling til dig, som - indrømmet kommer med en storesøster stolthed - involverer sydfynsk natur, uovertrufne madoplevelser og en guide i særklasse.

    Min lillebrors firma Real Outdoor tilbyder oplevelser til alle sanser i den sydfynske natur.

    Hvad med en gourmetdag i det sydfynske, eller en dag i kajak i det sydfynske øhav? Ej at forglemme hans geniale koncept Kærlighedstur, hvor I sejler ud til en jeres helt egen ø med hjemmelavet madkurv, champagne med hjemmebrygget hyldeblomst, alt sammen forberedt af havkajak-instruktør og kok udlært fra Søllerød Kro. Du kan også komme af sted i havkajak en hel weekend, hvis du drømmer om at overnatte i det fri - på den lidt luksuriøse måde med kok, som tilbereder mad over bål og sørger for, at I finder det bedste sted til overnatningen og får et godt glas vin at sove på.

    Det er ikke bare sydfynsk natur fra sin bedste side, ikke bare et havkajak-kursus, ikke bare skøn mad. Det er det hele på én gang, pakket og leveret af ét af de mest entusiastiske og naturelskende mennesker, jeg kender.

    Og så må storesøsteren vist hellere sætte punktum, inden det løber af med hende...

    5 Kommentarer »

    1. Lis — 8. juli 2010 @ 15:22

      Lyder edderbankeme lækkert! Det hele!! Desværre er mine feriepenge øremærket, men jeg skal gøre mit bedste for at sprede budskabet til andre interesserede. Har i hvert fald en håndfuld eller to, der kunne være vældigt interesserede.

      Kh, Lis


    2. Louises lakridser — 8. juli 2010 @ 21:01

      Det ly'er bar' dejligt, som vi ville sige på fynsk. Nu går min sommerferie for en stor del af tiden faktisk til det fynske land, så hvem ved, hvad vi finder på. Det her er da et bud, der er værd at se nærmere på.

      Kh Louise


    3. Therese — 9. juli 2010 @ 09:35

      Hvor lyder det skønt. Sydfyn er skøn, og skulle jeg holde ferie i Danmark, ville det klart stå på top 3 listen :-)


    4. Astrid — 11. juli 2010 @ 21:20

      Genialt! Jeg vil på kærlighedstur! Tak for tippet...


    5. Lykke — 11. juli 2010 @ 21:25

      Tak for jeres begejstrede kommentarer, jeg håber I råber højt, hvis I tager til det sydfynske. Og I må jo altså også godt råbe højt til andre - det er så absolut en oplevelse værd...


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar