Sommerinspiration #4: Dit indre sommer-liv…
Så blev det søndag og dermed ferie-tid, derfor får du nu den sidste sommerinspiration herfra.
Vi skal på sejlerferie ud for den nordfranske kyst, hvor mine forældre vugger rundt i deres kæmpe badekar La Bassine. Derfor skal vi i år på sommerferie til et sted, vi aldrig selv havde tænkt på, men som skulle være noget så fantastisk, nemlig kanaløerne Guernsey og Jersey.
Jeg glæder mig som et lille barn til igen at skulle opleve barndommens somre ombord på en båd. Håber blot min bedre halvdel og 2-årige ender med at dele min begejstring: sø-ulke to be.
Det er ikke med min gode vilje, at jeg slipper bloggen. Den daglige refleksion er meget værdifuld for mig, men den helt sikkert ustabile internetforbindelse og et ønske om 100% nærvær (eller noget der ligner, lad mig være realistisk) med min familie har gjort, at jeg har besluttet følgende:
Jeg vil blogge for mig selv, i hånden, i min lille notesbog, hver dag. Ikke til andre end mig selv og måske kun i stikord eller mange sider, alt efter hvad behovet er og skabertrangen siger. Jeg vil med andre ord skrive for mig selv i tre uger, og det glæder jeg mig usigeligt til.
Det handler om at ære min indre proces, lytte indad, se hvad der kommer, når roen sænker sig og hverdagen kommer lidt på afstand. Jeg lover at dele, men indtil da, så skal du måske også beslutte, hvordan du vil ære dit indre sommer-liv?
På gensyn 2. august, jeg savner jer allerede...
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI











åh, hvor lyder det bare fantastisk lykke.
Skøn ide med at blogge for dig selv, og mærke indad. Det har jeg nu gjort i 3 måneder - altså skrevet for mig selv, så nu blogger jeg udad. Indefra og ud.
Rigtig dejlig ferie, og skøn læsning her på din blog.
Kærligst,
Louise
Et stort sommer kys til dig.
Annette
Kære Lykke - håber I alle tre nyder det, fra en lystsejler til en anden