Kan du sælge?

I øjeblikket knokler de fleste selvstændige for at sælge efteråret ind - de fleste skulle sikkert have sikret denne sæsons indtægt allerede nu, men tiderne er anderledes. Derfor skal du kunne sælge som selvstændig i denne tid. Og du skal kunne blive ved.

For der er altid bakketoppe og bakkedale i salg. Det ene øjeblik sælger du, det næste dør dit momentum ud. Derfor skal du have flere strenge at spille på. Nyhedsbrev kan virke, bloggen lige så, omtale af og hos andre ja, og selvfølgelig PR i magasiner, aviser, TV og radio.

Men når jeg synes, at intet af det virker, så tager jeg kontrol ved at tage telefonen. Her er det mig, som bestemmer. Også hvornår jeg stopper.  De færreste selvstændige bryder sig om den form, om mødebooking og telefonsalget. Jeg ved godt, hvad det er for en følelse, de ikke bryder sig om. Den direkte (anmasende, ikke?). Men det er jo netop det. Ingen svinkeærinder. Ingen andre at være afhængig af.

Og som selvstændig kan det være nødvendigt at kunne sælge på den mest direkte måde. Selv om der findes så mange andre. Det er én af de ting, jeg har måtte lære mig selv. Og derfor lærer fra mig. I mentorgruppen, du ved. Sammen med en super kompetent salgscoach. Er du god til at sælge? Hvis ikke, så ring - til mig (i første omgang).

Skal vi lege sommerhus?

Hvis du har læst med her siden foråret vil du vide, at der sker noget ganske særligt, når jeg tager tid ud af kalenderen til at tage alene med mig selv i sommerhus. Derfor havde jeg planlagt endnu en tur i denne weekend.

Men pludselig blev det lidt for besværligt og omstændigt og derfor besluttede jeg mig for, at lege sommerhus herhjemme. INgen huslige pligter eller småting der måtte ordnes. Afleverede Noah til bedsteforældrene og aftalte med memø, at selv om jeg sad hjemme og arbejdede, så var jeg ikke hjemme. Det virkede!

Drak masser af rødvin, tog en lur når det passede mig, spiste, når jeg var sulten og skrev. Skrev som jeg måske aldrig har gjort det før. Ved hjælp af mental sommerhusstemning og så selvfølgelig min nye ven Pomodoro - ej at forglemme lidt meditation til at finde fokus.

Sidegevinster? At kunne skrive, være kreativ og nyde eget selskab uden at skulle tage væk. At øve sig i at gøre det i hverdagen, for så bliver der alt andet lige mere af det. Memø lavede aftaler både fredag og lørdag aften, men ellers var han hjemme hele weekenden. Dog uden at vi talte meget sammen. Den bedste sidegevinst? At kunne ligge i ske hele natten, selv om man er alene i sommerhus.

Hvad skal jeg med meditation?

Jeg bliver lige lidt ved min 21 days meditation challenge fra The Chopra Center.

Nu er jeg jo midt i det og naturligt håbefuld... Du kender garanteret følelsen af at være midt i den nye vane og tænke med næsten barnlig naivitet "denne gang lykkes det". Det er lige der, jeg er nu. Så bær over med begejstringen (eller hop med på den...).

Det, der er så fint ved dette forløb, er den realistiske tilgang.Et princip er blandt andet "sæt dig godt til rette" (ikke noget med skrædderstilling på gulvet og ret ryg). Er du ikke tilpas ender det bare med, at du slet ikke mediterer.

Et andet er "Tanker er en naturlig del af meditationen". Faktisk kan der kun ske tre ting under en meditation. Du kan tænke en tanke, du kan opleve et såkaldt gap eller du kan falde i søvn. Det er da simpelt og tilgængeligt. Det meditationen kan gøre, er at forlænge det "gap", der er mellem hver tanke.

Og løsningen er "Vend blot blidt tilbage til mantra/åndedræt/lyd etc." Altså ingen dom, ingen slåen sig selv i hovedet.

Det kærlige menneskesyn overfor sig selv.  Det er jeg tilhænger af, men ikke særlig god til. Og lige præcis det er, foruden ro og nærvær, det vigtigste meditationen kan give mig. Men nu må vi se...

Meditationsmomentum?

Jeg er begyndt at meditere. For 117. gang. Det kender du garanteret. Der er rutiner og vaner du ønsker at indføre i hverdagen, og det går også meget godt i starten, men så glider det i baggrunden.

Denne gang har jeg fået hjælp. Jeg deltager i The Chopra Centers 21-day meditation challenge.

Jeg har netop fået tilsendt dag 16 - men er kun nået til dag 10. For jeg har ikke nået at meditere hver dag. For nylig læste jeg en artikel af Chris McDonald, hvor han stillede spørgsmålstegn ved påstanden om, at det tager 21 dage at ændre en vane. Han understregede, at når du integrerer nye vaner, må det godt glippe en enkelt dag eller to i ugen, hvorimod hvis der går flere dage, så er det helt forfra igen.

Derfor har jeg besluttet at følge de 21 dage i det tempo, som passer mit program og hverdag. Det gør at jeg glædes over meditationerne i stedet for, at de bliver en pligt. Jeg finder tiden, når jeg har tiden og har allerede nu, efter 10 meditationer på ca 14 dage flere gange selv søgt meditationerne, fordi de giver mig noget godt i hverdagen.

Det har været en øjenåbner omkring momentum. Selvfølgelig er det nødvendigt at holde fast for at integrere en ny vane, at være vedholdende, men man skal tage de skridt som er realistiske i hverdagen. Det tror jeg er opskriften på at integrere en ny sund vane. Hvornår eller hvordan lykkes det for dig?

Momentum for selvstændige?

Det er jo ingen hemmelighed at mit hjerte banker for gadgets og teknologiens lyksaligheder.

Derfor har jeg forelsket mig i teleklasser. Har holdt en enkelt for 14 dage siden og blev så begejstret, at jeg også har redigeret indholdet til en gratis podcast netop udsendt med nyhedsbrevet.

Derfor tænkte jeg, nu gør jeg det igen. Holder en teleklasse. Om mit absolutte yndlingsemne. Momentum.

"Sådan bevarer du momentum i din selvstændige forretning
- skab kontinuerlig indtjening og motivation"

Derfor, hvad end du har deltaget i en teleklasse før eller ej, så meld dig til her og prøv det af. Og hvis du ikke er selvstændig, er der masser af inspiration at hente til arbejdslivet helt generelt.

Det er ganske gratis og sker på mandag d. 30. august kl. 20-21.30. Tilmeld dig på mail@lykkerix.dk. Skriv meget gerne teleklasse i emne-feltet.

Pomodoro Teknikken?

Jeg har været udfordret. Min arbejdstid er skredet og mit humør med det. Jeg har altid masser at tage mig til, men i perioder er det primært udvikling, altså ikke noget, som andre ved jeg sidder med. Derfor har jeg kun interne deadlines. Det kan i mindre motiverede perioder være en kæmpe udfordring at få noget fra hånden.

Derfor er jeg sikker på, det var universet, der var på spil den anden dag, da jeg blev præsenteret for Pomodoro Teknikken. 4 intervaller af 25 minutter, 3-5 minutters pause ind i mellem hvert interval efterfulgt af en længere pause (15-30 min). Derudover arbejder du med en oversigt over alle mulige arbejdsopgaver og en prioriteret to-do liste over de arbejdsopgaver, som du udvælger for dagen.

Jeg har nu arbejdet sådan de sidste tre dage, og det har været effektivt. Og med den effektivitet kommer for mig livsglæde og endnu mere energi - til at lave god aftensmad, til at få ordnet småting, til at være til stede, ej at forglemme et godt humør. Jeg kan anbefale dig at prøve det af, om ikke andet så for at prøve noget nyt og sætte din tid lidt på formel.

Ofte er det ude på den anden side af strukturen, at friheden og energien findes.

Hvad skal vi ha’ til aftensmad?

Er det også et spørgsmål, som plager dig på næsten daglig basis?

Vi har hofretter herhjemme. Fordi det bliver nemmere, når noget er en vane. På et tidspunkt skriger jeg dog på variation. Tanken om den samme kylling, den salat og det tilbehør bliver så frusterende, at jeg begynder at drømme om alverdens take away, som egentlig ikke begejstrer synderligt, hvis (okay indrømmet - når) vi falder i.

Sådan en aften havde vi i går. Jeg reddede aftensmaden på kanten af skuffen med take-away brochurer. Det blev ikke ophidsende, men dog en anden smag end den grillede, som vi har praktiseret hele sommeren. Og mens det simrede i gryden satte jeg mig ned med alle de opskrifter, som jeg river ud af blade og bliver så inspireret af. Men som jeg aldrig gør mere ved.

Jeg valgte tre. I dag købte jeg ind til dem. Og nu har jeg så en skrøbelig madplan for de næste tre dage. Brugte 1,5 time på maden i dag, hyggede mig og resultatet var endda i kategorien "fremtidige hofretter". Er helt høj og ryster lidt på hovedet af mig selv. For der skal så lidt til.

Det er jo ikke første gang, jeg har den oplevelse. Så hvorfor gør jeg - og måske også du - ikke noget ved det tidligere? Hvad gør du med aftensmadsrutinen?

Ny identitet?

I går til omtalte læsekursus oplevede jeg en knaldende hovedpine, når jeg virkelig koncentrerede mig om at læse. Så jeg besluttede at få tjekket øjnene. Måske skulle jeg have læsebriller...

Det skulle jeg ikke. Til gengæld anbefalede hun en "heltidsbrille", eller hvad man nu kalder det (jeg er ny i denne jargon). Jeg blev så overrasket og skulle lige sluge beskeden. Og nu finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til den identitet.

For selv om briller er smukke i dag, og overraskende lette og skønne at have på. Et smykke i sig selv og noget helt andet end selv de dyre solbriller, opdagede jeg. Så er det altså, indtil det også bliver en vane, en ret omfattende ændring af ens udseende.

Gik rundt og prøvede i butikken inden synsprøven, for sjov - indtil det ikke var sjovt mere. For jeg skulle ikke nyde noget efter at have modtaget beskeden om, at jeg nu skulle være en " rigtig brilleabe".

Så her er jeg nu. En lille smule in denail. Og savner andres erfaringer med briller. Er det virkelig en ændring af identitet eller tager jeg på vej?

Vold mod ord?

Så læser jeg officielt 250% hurtigere. Har været på hurtiglæsningskursus i dag. Dejligt at lære noget nyt.

Den fineste opdagelse i dag var dog, da vi skulle læse den skønlitterære tekst. Opdagede - igen - at jeg elsker ord. Kunne bare ikke læse hurtigt hen over den tekst. Det var simpelthen synd for ordene. Ja næsten som vold mod ord. Og, det vil jeg bare ikke være med til. Fred på jord, fred med ord.

P.S. Faglitteraturen får nu til gengæld en værdig modstander. Min hjerne må have kedet sig bravt, for jeg har ikke kunne holde fokus tidligere. Har bare ikke læst hurtigt nok. Nu er den indre dialog væk og jeg er som en speedskater hen over siderne.

Større end blå?

Lidt af en off-dag. Er bare lidt blå. Og lunten er millimeter kort. Er træt i hovedet. Tårerne står på spring. Og "craver" nu alskens chokolade, slik, sodavand, kaffe - ja, bare sæt noget foran mig, som jeg kan fortære. Hvem sagde spise på sine følelser?

Har så svært ved at tillade sådanne dage. Spørgsmålet "hvorfor" kværner i mit hoved. Hvorfor er jeg blå og grå? Hvad mon det skyldes? Er jo faktisk grundlykkelig disse dage, som jeg har skrevet om tidligere. Så hvad er det, der sker? Er det bare bedrag, den der lykke? Kan jeg ikke stole på det, jeg føler?

Hvorfor er det, at jeg ikke bare giver plads til den slags dage, i stedet for at stille spørgsmålstegn ved det hele eller i hvert fald ting, som er noget større end en blågrå dag?