Barn igen?

Jeg har en reserve-mor, ja faktisk flere. Fordi jeg er den førstefødte i mine forældres vennekreds og til dato stadig den eneste pige. Det har resulteret i en omfattende beskyttertrang.

Én af mine reservemødre har jeg noget ganske særligt til fælles med. Nemlig bamser, og særligt dem på billedet herunder. I dag minder bamserne mig om blødhed og barndom. Og om et knus i netop denne reservemors arme. De knus var og er noget ganske særligt.

I dag modtog jeg en lille pakke fra netop hende. Med thé. Fordi hun havde været ude og forsyne sig og så pludselig var kommet i tanke om, at det også var én af mine yndlingsthéer.

Jeg bliver så rørt, og føler mig et øjeblik som barn igen. Og det er altså slet ikke så tosset en følelse endda, at nogen passer på mig og tænker på mig. Og så endda min helt egen bamse-mor.

P.S. Lige før 1. december, hvert år, modtager jeg - eller rettere Noah (for nu er jeg åbenbart blevet voksen) - en skrabejulekalender. Sådan én sender hun til alle børnene i vennekredsen. Det er da rørende - og inspirerende med alle de "jeg tænker op dig"-pakker...