Større end blå?
Lidt af en off-dag. Er bare lidt blå. Og lunten er millimeter kort. Er træt i hovedet. Tårerne står på spring. Og "craver" nu alskens chokolade, slik, sodavand, kaffe - ja, bare sæt noget foran mig, som jeg kan fortære. Hvem sagde spise på sine følelser?
Har så svært ved at tillade sådanne dage. Spørgsmålet "hvorfor" kværner i mit hoved. Hvorfor er jeg blå og grå? Hvad mon det skyldes? Er jo faktisk grundlykkelig disse dage, som jeg har skrevet om tidligere. Så hvad er det, der sker? Er det bare bedrag, den der lykke? Kan jeg ikke stole på det, jeg føler?
Hvorfor er det, at jeg ikke bare giver plads til den slags dage, i stedet for at stille spørgsmålstegn ved det hele eller i hvert fald ting, som er noget større end en blågrå dag?
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Det er bare tilværelsens ligevægt: Du skal ha' nogle off-dage for også at kunne mærke når du er lykkelig! Alt eksisterer i kraft af sin modsætning! Så omfavn dine blå dage og nyd chokoladen:o) KH M
Tak, Marie, det var lige hvad jeg havde brug for. Tilværelsens ligevægt. Så fint. Har stadig til gode at finde ud af hvordan man omfavner det blå. Men chokoladen, den kan jeg godt finde ud af at nyde...
Ja, sådanne dage har vi alle. Nogle dage er røde og nogle er blå. I dag er jeg hjemme med endnu en forkølelse - suk. Kom til at tænke på dig, da jeg sidder og læser The Element i sengen med katten, der holder mig med selskab. Tak for inspirationen!