Ny identitet?
I går til omtalte læsekursus oplevede jeg en knaldende hovedpine, når jeg virkelig koncentrerede mig om at læse. Så jeg besluttede at få tjekket øjnene. Måske skulle jeg have læsebriller...
Det skulle jeg ikke. Til gengæld anbefalede hun en "heltidsbrille", eller hvad man nu kalder det (jeg er ny i denne jargon). Jeg blev så overrasket og skulle lige sluge beskeden. Og nu finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til den identitet.
For selv om briller er smukke i dag, og overraskende lette og skønne at have på. Et smykke i sig selv og noget helt andet end selv de dyre solbriller, opdagede jeg. Så er det altså, indtil det også bliver en vane, en ret omfattende ændring af ens udseende.
Gik rundt og prøvede i butikken inden synsprøven, for sjov - indtil det ikke var sjovt mere. For jeg skulle ikke nyde noget efter at have modtaget beskeden om, at jeg nu skulle være en " rigtig brilleabe".
Så her er jeg nu. En lille smule in denail. Og savner andres erfaringer med briller. Er det virkelig en ændring af identitet eller tager jeg på vej?
10 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Jeg elsker briller - også selvom jeg ikke behøver dem. Synes de kan være så smukke og ligesom ramme både ansigt og øjne ind, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du ikke vil være en undtagelse fra reglen dejlige Lykke. Er faktisk overbevist om, at de rigtige briller til dig ville gøre dig endnu mere hot, sexet og brandlækker end du allerede er i forvejen. Men hvis du stadig ikke har slugt kamelen kunne du jo overveje kontaktlinser;-)
Tak søde Malene:) Har spurgt til kontaktlinser, men det har jeg ikke styrke nok til, hed det sig. Altså det er stadig kun så lidt, at linser åbenbart ikke laves til formålet...
Det er en VANE og når man bliver blind nok glemmer man dem ikke SMIL... men et godt råd er at give dig god tid til at vælge for man skal se på dem hver dag.Få evt nogle par med hjem som du kan gå lidt med og se hvordan det føles dette kan være svært på en time i en brille butik.
sidst købte jeg to par men har kun brugt det ene par for får ikke skiftet. men glæder mig til at se dig med dit nyde look.
Uha, du skal nok blive glad for dine briller hen ad vejen, tænker jeg.
Men selvfølgelig skal du lige vænne dig til tanken og det at have noget hængende på næsen hele tiden.
Der er så mange smukke at vælge imellem. Selv har jeg nogle LINDBERG, der er diskrete og elegante på samme tid, synes jeg. Så det er mig der kommer med brillen og ikke omvendt.
Jeg har haft briller siden jeg var 8 år, og nu er jeg - GISP! - kommet dertil, hvor jeg skal have noget læsefelt/ glidende overgang eller sådan noget... Skal derind på fredag.
Held med det
Jeg fik briller i april i år (er 23 år), og jeg elsker dem. Ingen tvivl om det. For de er jo et smukt smykke! Men jeg har også oplevet en identitetsændring.. Jeg bruger dem hele tiden, men bliver stadig overrasket over mit eget spejlbillede. Desuden tænker jeg virkelig meget over, hvordan andre ser mig med briller.. Det er svært at forklare. Men med tiden bliver de vel en fast del af "mig"
Og jeg går og leger med tanken om at få par nummer 2 - bare for at gøre identitetsforvirringen total
Kære Lykke.
Nej, du tager ikke på vej. Selv om det er mange år siden, at jeg selv blev nødt til at bruge briller hele tiden, så husker jeg stadig, at det føltes som et kæmpe indgreb i min personlighed. Jeg tænkte, præcis som du: Jeg er IKKE en brilleabe!
Jeg ved ikke, hvorfor det var så stort, for jeg oplevede ikke, at jeg havde nogen fordomme over for andre med briller (udover, at de måske var lidt klogere end andre), men jeg kunne overhovedet ikke identificere mig med "sådan én med briller."
Og måske var det ikke så underligt, for hvordan skal vi kunne adskille det ydre fra den, vi er indeni? Vi er jo begge dele. Mine tanker og mine følelser er mig, men min krop (og alt det, jeg hænger på den) er også mig.
Jeg havde en virkelig bizar oplevelse forleden dag, hvor jeg mærkede det meget tydeligt: Jeg skulle i byen med min bedste ven, men var blevet så gennemblødt, at jeg måtte låne hans kones tøj, inden vi tog af sted.
Og det var altså ikke rart. Pludselig følte jeg, at jeg ikke var 'mig,' selv om det var jeg jo, indeni, men de signaler jeg udsendte med tøjet, var uvante. Farverne, stilen og lugten var ikke 'min.' Og jeg er ellers ikke én, der normalt tænker specielt meget over mit udseende eller går op i at have 'det rigtige' på. Til daglig bruger jeg mest gummistøvler og har fx. aldrig make-up på.
Så det, jeg ville sige, er, at det ER et stort indgreb/forandring at få briller. Det kræver sgu da tilvænning. Personligt er det aldrig helt lykkedes for mig, så derfor har jeg siden 25 års alderen brugt kontaktlinser.
Tak for jeres erfaringer. Det har været en fornøjelse at læse. Og tak til Anette for den fine historie. For det ydre og det indre hænger altså sammen. Desværre er kontaktlinser åbenbart ikke en løsning. Men jeg har allerede flyttet mig mentalt - takket være jeres kommentarer.
Hvis du tager på vej, er du i hvert fald ikke den eneste. Da jeg fik at vide for et par år siden, at jeg skulle have læsebriller, blev jeg smæk-fornærmet. "Det skulle jeg i hvert fald ikke." Så købte jeg et par til 20 kr. i Tigeren. For det er jo ikke helt rigtige briller, når de bare har kostet 20 kr... På den måde fik jeg luret briller ind i mit liv, selvom jeg led af massiv denial. I disse dage overvejer jeg så at købe nogle "rigtige". Det er ikke helt så farligt mere. Ikke helt.
Åh altså, jeg fik at vide, at jeg skulle gå fra læsebrille til heltidsbrille omkring 1999, og jeg har aldrig vænnet mig til det. Jeg brugte den nye brille, da jeg begyndte at undervise, fordi det fik mig til at se ældre ud (ser som regel 10 år yngre ud, i folk der ikke kender mig 's øjne). Jeg har siden 1999 haft 3 par briller, som har været utroligt svære at vælge og til den dag i dag, går jeg kun med mine briller, når jeg er i biografen, teatret, kører bil eller er til koncert. Til gengæld går konstant med mine gucci solbriller med styrke og elsker det, fordi jeg rent faktisk kan se, hvad der sker 10 m foran mig og hvem det er, der vinker!
Hm, hvor sært - jeg har flere gange i går prøvet at lægge min kommentar, men den kommer ikke på. :-/ Så prøver jeg bare igen igen igen - men min kommentar ligger her: anjalysholm.dk/historien-om-mine-briller