• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Hvad skal vi ha’ til aftensmad?

    25 aug 2010

    Er det også et spørgsmål, som plager dig på næsten daglig basis?

    Vi har hofretter herhjemme. Fordi det bliver nemmere, når noget er en vane. På et tidspunkt skriger jeg dog på variation. Tanken om den samme kylling, den salat og det tilbehør bliver så frusterende, at jeg begynder at drømme om alverdens take away, som egentlig ikke begejstrer synderligt, hvis (okay indrømmet - når) vi falder i.

    Sådan en aften havde vi i går. Jeg reddede aftensmaden på kanten af skuffen med take-away brochurer. Det blev ikke ophidsende, men dog en anden smag end den grillede, som vi har praktiseret hele sommeren. Og mens det simrede i gryden satte jeg mig ned med alle de opskrifter, som jeg river ud af blade og bliver så inspireret af. Men som jeg aldrig gør mere ved.

    Jeg valgte tre. I dag købte jeg ind til dem. Og nu har jeg så en skrøbelig madplan for de næste tre dage. Brugte 1,5 time på maden i dag, hyggede mig og resultatet var endda i kategorien "fremtidige hofretter". Er helt høj og ryster lidt på hovedet af mig selv. For der skal så lidt til.

    Det er jo ikke første gang, jeg har den oplevelse. Så hvorfor gør jeg - og måske også du - ikke noget ved det tidligere? Hvad gør du med aftensmadsrutinen?

    5 Kommentarer »

    1. Louises lakridser — 25. august 2010 @ 20:42

      Åh Lykke, det er vand på min mølle men jeg elsker også at lave mad. Jeg planlægger 2 gange om ugen de 3-4 dage frem, du netop også har gjort. Når det går virkelig højt, bliver det 5 dage. På den måde er det meget nemmere at variere: køddage, fiskedage, vegetardage, børnedage, pastadage, restedage, ny opskriftsdage osv. Men det kræver lige den der halve times fokus, blandt alt det andet, dog kun 2 x ugenligt!
      Kh Louise


    2. Mette Kjærsgaard Bred — 25. august 2010 @ 21:57

      Ja madplan er det der virker her hos os. planlægger en hel uge frem og handler også en gang måske 2 hvis vi mangler mælk, frugt og brød. det er nemt når det er blevet en vane og man få ikke det samme hele tiden eller står der kl 17 med 2 sultne børn og ikke ved hvad vi skal have.
      Der er også penge at spare når man ikke handler så tit og ikke smider så meget ud.
      Det kan varmt anbefales for så kan man bruge sine gode energi på anden en det trælse spørgsmål " hvad skal vi ha`til aftensmad"


    3. Lykke — 26. august 2010 @ 08:44

      Men se, det er det, der er problemet. Madplan virker bare ikke for os- for hvad nu hvis vi har lyst til at spise noget helt andet den dag. De gange jeg har forsøgt med madplan har jeg bare handlet ind til 5 måltider, men det ender altid med, at der er mindst ét måltid vi kke får lyst til.

      Så hvordan kombinerer man variation og lyst med ikke at gå i total manglende inspirationsbaglås og leve af de samme 4 retter?

      Måske er løsningen at lave en aftale med sig selv om, at første gang man skriger på variation, så konsulterer man kogebogen og finder bare én ny ret. Det jeg mener er nemlig, at der må findes en gylden middelvej, eller bare et lille skridt for alle os, som ikke kan forlige os med madplanen.


    4. Louises lakridser — 26. august 2010 @ 16:31

      Forstår fuldt ud det med ikke altid at have lyst til det mad, man har planlagt forud. At have planlagt og handlet giver bare mig mere rum og overskud til spontanitet og kreativitet, fordi jeg har noget i køleskabet af kreere ud fra. Eller falde tilbage på, hvis ikke inspirations muse indfinder sig ved aftentide.

      Kh Louise


    5. Lykke — 26. august 2010 @ 21:22

      Louise, det er præcis det jeg mener, og det samme jeg gør her. Nogle faste grøntsager og kylling på køl. Og så lidt konserves til at variere med -d et kan jo holde sig.

      Og, det skete faktisk her til aften. Havde planlagt den gode gryderet, som skulle simre, men som en vaskeægte børnefamilie, gik printeren i stykker 5 minutter efter at fodboldbilletten skulle have været printet, sønnen tissede i sofaen og så gad jeg ligesom ikke simre-hygge-gryderet længere. Så det blev en hof-ret og jeg åndede lettet op:)


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar