Kan han læse tanker?

Og behov, for den sags skyld?

Efter endnu en veloverstået Workshop om Workshop, to dages intensivt arbejde og fokus planlægger jeg altid en halv dags fri, fordi det er 12 timers arbejdsdage - af den sjove slags, men ikke desto mindre har jeg behov for at restituere. Det er bare endnu ikke lykkedes mig, rent faktisk at holde fri, selv om det var lagt ind i kalenderen.

Men så er det jo godt at andre kan tage over.

Da jeg tog Noah op, bemærkede jeg, at han havde lidt øjenbetændelse (den evige forbandelse i vuggestuer - sammen med løbende næse). Og uden at jeg overhovedet havde sagt noget sagde Noah "ikke have dryppet øjne". Hvor kom det fra?

Hurtigt konstaterede jeg også, at han var varm. Og ganske rigtigt: feber. Efter konsultation med barnets far, besluttede "vi" at holde ham hjemme (for jeg var stadig i gang med at aflevere ham, havde jo arbejde!).

Så nu er der dømt sofa, hygge og nærhed. Og måske en gå-tur i det skønne vejr.

Det er da godt at 2,5 års livserfaring ved, hvad jeg har brug for, når 32 års livserfaring ikke har lært mig det.

Hooked?

Det bliver jeg vist nødt til at indrømme. Jeg er "flygtet" til det Hvide Hus i Washington DC. Nærmere betegnet "West Wing".

Jeg har før kastet min kærlighed over "Præsidentens Mænd" og er nu den lykkelige ejer af alle 7 sæsoner. Jeg ved nu, hvor jeg er begyndt helt forfra, hvorfor den rører mig så dybt. Det er højtragende idealisme, og det elsker jeg. Det siges, at serien var så populær, fordi den portrætterede præsident, var præcis den, amerikanerne drømte om. Meget har ændret sig siden da. Primært i form af Barack Obama.

Men min kærlighed er intakt. Du kender det sikkert, når du er optaget af en bog, arbejde (!) eller en god film. Den fortsætter som en del af din verden, selv om du lukker og slukker. I øjeblikket er jeg sammen med præsident Bartlet og al hans staff, også når jeg ikke er. Og jeg leder hele tiden efter tid og ro til liiige at se endnu et afsnit med idealisme, store idéer, troen på den perfekte verden og en dialog, som udfordrer og udvikler min kærlighed til ord. Ah, glæden og forbandelsen ved at være hooked...

For godt til at være sandt?

Når noget føles eller ser ud som om det er for godt til at være sandt, er det så virkelig sådan fat?

Umiddelbart er det korte og kontante svar jo nok JA. Og jeg synes også erfaring siger mig, at oftest forholder det sig sådan.

Problemet er bare, at jeg er noget bekymret for, hvad der sker med mig og min tilgang til livet, hvis jeg beslutter mig for at tro på det. Jeg skifter jo tillid ud med mistro, jeg skifter troen på det gode (i livet og hos andre) ud med altid at tage forbehold og afvente, hvad realiteterne fortæller mig. Som at sætte rumdelere op i en muselabyrint for at lede dem en anden vej. Og hvilke konsekvenser har det?

Og hvorfor tro på, at når noget er for godt til at være sandt, så er det sådan fat? Så jeg ikke bliver skuffet eller føler mig snydt, hvis det rent faktisk viser sig at være sandheden?

Er man et godtroende fjols uden virkelighedssans, hvis man bare tror på det gode? Eller skal man tage chancen, fordi livet bare er lidt sjovere, når man begejstres og ser idéerne for sig? Og så tackle skuffelsen bagefter?

Det er nok i virkeligheden ikke enten eller, men derimod en balancegang. Hvor er dit balancepunkt?

Hvad skal jeg dog finde på?

Jeg føler mig virkelig taknemmelig.

Noahs farmor og farfar savner deres eneste barnebarn så meget, at han næsten hver weekend, i hvert fald hver anden - overnatter deroppe minimum én nat.

Og til det skal tilføjes, at savnet går den anden vej også. Hver gang vi spørger "hvad hedder det", når han enten skal ha' en ren ble, rejse sig fra bordet eller noget andet, så svarer han med et glimt i øjet "moar, op til farmor og farfaaaar".

Det betyder alene-tid og kæreste-tid. Så priviligeret. Og lidt hårdt for moderhjertet samtidig. For hver formiddag, inden han skal afleveres, skal jeg lige nå at "tanke op" inden han skal ud af døren. Men han er altid så glad, når han trasker ned til bilen med alle sine remedier, og jeg varmes i hjertet over, at der er andre i Noahs liv, som virkelig elsker ham højt og han dem.

Spørgsmålet er så bare, hvad skal jeg dog finde på? I eftermiddag tror jeg den står på bøger og tv-serier, mens kæresten er ude. Og ja, egentlig også en løbetur, men nu må vi se, om jeg får tid...

Må jeg godt prale?

Jeg er simpelthen så stolt, så nu deler jeg det med jer. Jeg har inden for den sidste uge fået hele to begejstrede mails angående min gratis podcast om momentum for selvstændige. Jeg har pralet med den ene, men nu er der sørme kommet én til:

"Du skal vide at dine ord i dén grad går ind, og mine små notater med dine fif sidder nu rundt omkring i mapper og på billeder i huset. FED PODCAST, jeg er så glad fordi jeg fik tilmeldt mig dit super, fantastiske og enestående nyhedsbrev. Ordet Momentum giver mig mening, så tak fordi du tilføjede det til mit vokabularium!"

Karina Balslev
http://www.trygfoedsel.dk/

Det er bare fedt, når de ting, jeg går og laver, rent faktisk gør en forskel. Og nu skal jeg snart i gang med den ægte vare. I morgen inden 15 er sidste chance for at tilmelde sig  til dette efterårs Online Mentorgruppe.

P.S. Pudsigt at de to rosende mails begge er fra fødselscoaches... Er der nogen, der forsøger at fortælle mig noget - eller ville jeg bare ønske det?

Inspirationen kalder?

Tørken er ovre. Jeg savnede inspiration og nu er den ankommet med posten. Se bare her. Tak til Anna, hvis anbefalinger jeg har lade mig inspirere af.

Jeg har ikke tid til at skrive mere, bøgerne kalder og fjernbetjeningen hvisker mit navn...

Kan du være med det, der er?

Indenfor mindfulness er den vigtigste lære at "være med det, der er". Det har jeg tænkt meget over siden i går. For det er absolut ikke nemt at være med vreden, tristheden og alle de andre følelser, som også er en del af registret.

Men jeg prøver virkelig, for når jeg ikke længere er følelsen, men kan observere den sådan lidt udefra og acceptere at den er der, så æder den mig ikke, så omslutter den mig ikke i sit kvælende tag. Og det er netop denne identifikation, som mindfulness giver dig værktøjer til at bryde.

Jeg er langt fra ekspert, men tiltrukket af denne ret "no bulshit" tilgang til livet og hverdagen. Her er ingen hokus pokus, men "blot" nærvær og accept. Mindfulness-forløb er også ofte af længere varighed end blot én kursusdag. For mig er det med til at højne troværdigheden - og skabe momentum selvfølgelig.

Vil du vide mere, og måske ligefrem deltage i et mindfulness-forløb kan jeg varmt anbefale Jeanette Oxlund og hendes 8 ugers hold, som starter d. 12. oktober på Vesterbro i København.

P.S.  Bor du på Fyn kan jeg anbefale dig Christina Flygers mindfulness-forløb. Og sidder du i Jylland og kender til en dygtig mindfulness-instruktør der, så skynd dig at skrive det i kommentar-feltet.

Mit syn på det selvstændige liv?

I morgen aften holder jeg info-aften om mine to mentorgrupper.

Den ene mentorgruppe er for dig, som allerede er i gang med din selvstændige forretning, men som ønsker kontinuerlig sparring de næste fem måneder, fordi du trænger til at der sker noget, hvad end det er noget mere eller noget andet.

Den anden gruppe er for dig, som har en idé, der hele tiden vender tilbage og prikker dig på skulderen, som ved at det er sådan dit familieliv ville hænge bedst sammen, altså for dig, som har et job eller på anden måde er beskæftiget i dagtimerne, men drømmer om at springe ud som selvstændig.

Her er hvad Anja Bay - "Smertefri Fødsel - konkrete fødeteknikker der lærer dig at kontrollere fødslen" siger om mig og min tilgang til det selvstændige liv:

"Må igen sende ros til dig, Lykke. Jeg har lyttet til det første af din podcast og synes, at det er så forfriskende med dit syn på selvstændighedslivet, der adskiller sig fra det, jeg ellers ser og hører i mentorlandskabet. Meget realistisk, meget lavpraktisk og meget nede på jorden - og en givtig indsigt i, hvordan selvudvikling er tæt knyttet til forretningen. Aka jeg forstår hvad du siger, fordi du kommunikerer direkte til min konkrete hverdags op og nedture og overvejelser. Jeg har videresendt linket til alle selvstændige, jeg kender, fordi du rammer så præcist."

Det foregår i morgen aften kl. 20. Da grupperne foregår online, via teleklasse, mail og forum, så gør info-aftenen det selvfølgelig også. Derfor er det nødvendigt at tilmelde dig (mail@lykkerix.dk). Men det er helt gratis og en fantastisk måde at finde ud af, om mentorgruppen er løsningen for dig.

Har du ikke prøvet en teleklasse før, så kast dig ud i det. Jeg vil meget gerne guide dig, og det er altså lidt fedt at kunne sidde hjemme hos sig selv, i joggingrør og sutsko og møde andre mennesker og modtage en masse nye input og inspiration.

Er det mon mandag?

Det er som om de mørke skyer ikke fortager sig i dag. Det trykker på mine tindinger. Hovedet dunker, og der er i den grad genbrug af tanker. Den slags som ikke en gang fortjener at blive tænkt én gang.

Har slået skår i en relation, som jeg virkelig var glad for - pga. en misforståelse. Og virkelighedens realiteter ændrer sig alt for hurtigt til at mit vanedyr, min kontrol-abe og min tryghedsnarkoman kan følge med. Ej at forglemme præstationspigens ulidelige utålmodighed.

Mon ikke jeg bare skal konstatere, at det er mandag, og at jeg må sætte den ene fod foran den anden, drikke en masse vand, sige undskyld, hente et lille menneske tidligt og dermed forsøge at acceptere (endnu en gang), at sådanne dage findes...

Behøver jeg at lyve?

Nej, det gør jeg virkelig ikke. I hvert fald ikke, når jeg anbefaler denne bog. "Sandheder fra en løgner - krakelerede glansbilleder fra et voksenliv" af Julia Lahme. Og du ved jo sikkert godt, at jeg kender Julia. Men hvis du tror, at jeg skamroser hendes bog af den grund, så tager du fejl. Det er der uendelig mange andre grunde til. Ingen løgn (heller ikke en hvid af slagsen) er nødvendig.

For det første er jeg så dårlig til at lyve. Det blinker i rødt og neon ud af alle porerne i huden, når jeg gør det. Min troværdighed sætter jeg meget højt. Så det jeg skriver om bogen er sandt. Altså min sandhed.

(Omvendt genkender jeg bare så uendelig mange af de "omsorgsløgne", som Julia beskriver, så jeg lyver alligevel. Det er jo bare en anden slags løgne. Og det er jo så også en løgn. Se, det er præcis det edderkoppespind Julia forsøger at trevle op, og lykkes med!)

For det andet så har den bog alt. Jeg har kluk-leet af hendes skønne portrættering af kvindeliv og alle dets krav. Jeg har tudet på side 191. Tudet fordi jeg ikke har kunne hjælpe Julia. Og fordi jeg genkender den situation, hun beskriver. Og fordi jeg ved, der er mange andre kvinder, som også genkender.

For det tredje fordi bogen byder på en leg med ord, en genialitet og en tone, som man kun kan misunde. Fordi det er Julias helt egen. Og når noget har et særkende, så bliver det automatisk en lille smule bedre. Meget bedre, hvis sandheden skal frem. Når vi tør skille os ud (note to self).

For det fjerde er dette en blog om selvudvikling, og "Sandheder fra en løgner" er den bedste selvudviklingsbog jeg har læst meget længe - måske fordi den også giver netop den branche det fur, som de (okay, det er lyv: vi) virkelig trænger til.

Amar' og halshug, det er sandt. Og det er ikke bare min sandhed, det bliver også din. Men først var det Julias. En personlig, sårbar men også stærk sandhed. Og den er jeg meget taknemmelig for, at hun deler.