Hjertet, idéerne og idealerne på rette sted #5
Ordet er i dag Hanne Sandbecks. Vi har skrevet lidt sammen, fordi Hanne havde nogle rigtig fine kommentarer til det her med ego og hvorfor man gerne vil gøre godt her i verden. Tusind tak fordi du valgte at dele med os alle sammen . Her får vi nemlig en anden vinkel på idealerne. Hannes kald er allerede realiseret i hverdagen, og det skal der ved gud et stort hjerte til, selv om der stadig er ting Hanne gerne vil nå.
Hjertet, idéerne og idealerne på rette sted #4
Så skete der alligevel noget. Vedholdenhed - og dermed momentum - viser sig endnu en gang at skabe resultater. Jeg har fået endnu 3 mails i indbakken og klapper i hænderne. Stort tak til jer modige hjerter, det er sårbart at dele det, man brænder for. Men ilden brænder kraftigere og kan ses længere væk, når vi deler.
I dag giver jeg ordet til expat-coach Louise Fly Caione, som også bestyrer bloggen Louises lakridser.
Så har jeg fremstammet noget, du gerne må sætte i kursiv på det lille spørgsmål. I guder det var svært, men det føltes godt. Ved ikke hvorfor, men det var en udfordring, der talte til mig, så jeg er glad for, du insiterede. Det er ikke himmelragende nyt, måske heller ej epokegørende, men det er det, jeg føler for. Og det er det, der tæller, ikk'?
Når jeg kigger mine drømme lidt dybere i øjnene handler det ikke om at redde verden men alligevel gøre et forsøg på at gøre den til et bedre sted at være. Ikke i form af økologiske tiltag eller CO2 sænkende aktioner men i form af gladere mennesker, der gør det, de brænder for, professionelt og/eller personligt.
Helt konkret og med udgangspunkt i mit nutidige fokus, nemlig udlandsdanske kvinder, stiler jeg mod at få obligatorisk passionsundervisning på udstationeringsprogrammerne, så det at rejse ud som medfølgende påhæng bliver lige så attraktivt som at være den udstationerede part. Fordi man ved, at man derved får mulighed for at genopdage sig selv, finde sin egen identitet, sin indre flamme og sit smukkeste udtryk.
I det mere ydmyg hjørne, drømmer jeg om, at mine interesser for selvudvikling og passionsarbejde smitter mere af på mine nærmeste venner og familie og giver dem lyst til og frem for alt mod på at blive mere af den, de virkelig er. For jeg ønsker dem selvfølgelig det bedste.
Er det Jantelov, rene idealer eller ego?
Det blev til tre indlæg på bloggen om de store idéer, de store hjerter og de store idealer. Indrømmet, jeg havde håbet på lidt mere. Til gengæld har der været lidt debat i min indbakke omkring emnet.
Én skriver at de manglende indlæg måske skyldes det danskernes Jantelov: hvem er vi til at tro at vi er noget specielt. Og det er naivt at tro, at vi kan gøre en forskel. Afslutningsvis skriver samme person at det jo i virkeligheden bør forholde sig lige omvendt: "Hvem er vi til at tro, at vi ikke skal påtage os et ansvar for at skabe den verden, som vi drømmer om?".
Et andet bud er, at vi simpelthen er så optagede af vores egen verden, at vi ikke har tid til at skænke resten af verden mange tanker.
Et tredje bud på mail handler om, at det måske ikke er alle, der har de store idealer i livet, men at de stadig gør en forskel, også selv om de ikke deler på bloggen, fordi de føler sig intimerede over, at resultaterne skal være så store og forkromede. Og at store idealer og oprigtigt dybfølte ønsker ikke nødvendigvis er et kvantitativt regnskab. Slutteligt tilføjer denne debattør, at vi skal passe rigtig godt på, at idealerne ikke forveksles med egoets behov for at blive set og hørt.
Hvad er dit bud?
Store armbevægelser i gul zone?
Okay, jeg er ikke helt klar til at give slip på idealerne, idéerne og hjertet. Det optager mig faktisk ret meget i disse dage. Hvad mon årsagen er til, at ikke flere havde lyst til at dele?
Og så kom jeg til at tænke på min egen proces. Og den vil jeg gerne dele, selv om jeg allerede skrev lidt om det i indlægget. Det var nemlig svært, men jeg tænkte at jeg ikke kunne søsætte sådan et projekt uden selv at deltage. Jeg vil også gerne indrømme noget andet. Jeg havde aldrig skrevet om de idealer, de drømme, de tanker, den vision før. Det kom bare, fordi der skulle stå noget.
Når jeg læser det nu, så tænker jeg både "er det virkelig det, jeg drømmer om" og "ha, du når sgu' da ikke en promille af det" og "hvad mon de andre tænker om mig, når jeg tror, jeg kan det". Og måske når jeg kun 5 promille (skal jo tro på lidt på det...), men havde jeg ikke skrevet noget, havde jeg ikke delt det med jer, så havde jeg aldrig vidst, at netop det ideal og den tilgang lå latent i mig.
Så ja, det er store armbevægelser. Og ja, det er svært. Og nej, det er ikke sikkert jeg lykkes med det. Men er jeg så et dårligere menneske for at have sagt det højt? Det mener jeg ikke. Og en gang i mellem er øvelsen i at svinge bredt ud med armene altså ikke helt tosset, selv om det foregår ude i den gule zone.
Med dette indlæg skriver jeg altså også mellem linierne, at det ikke er for sent at sende dit bud på et stort hjerte, et ideal eller en god idé.
Nyt i værktøjskassen?
Blot en kort servicemeddelelse. Som lovet får I herude til venstre i værktøjskassen de to artikler, som jeg omtalte den anden dag.
Der skal nok komme meget mere. For indenfor et par dage launcher jeg Momentum-eksperimentet. Det fortjener presse-omtale. Derfor skal jeg d. 2. november virkelig suge til mig og lade mig inspirere.
Er du Geek Girl?
"Kvinder der elsker deres arbejde med web, programmering, social media, design og iværksætteri – alt med en kobling til den teknologi, der er blevet en del af vores liv i dag. Hvis du tænker, ”jeg blogger bare”, så kvalificerer du dig – du anvender teknologi til at formidle dine tanker og meninger til omverdenen."
Sådan skriver de foretagsomme kvinder på hjemmesiden. Da jeg hørte om det, måtte jeg bare med.
Selv om det betyder at splitte mit hjerte mellem to fabelagtige begivenheder, for jeg havde allerede sagt ja til at deltage i et arrangement med nogle andre, særdeles skønne blog-kvinder. Det skal kunne lade sig gøre, for man kan ikke få for meget af gode ting, vel?
Det er sådan en af den slags begiveheder, som vokser med og ud af deltagerne (men som aldrig var blevet til noget, hvis ikke nogle - Henriette Weber, Malin Sjöberg, Karin Høgh, Karen Mardahl og Lisa Risager - havde taget initiativ).
Så jeg er ikke blot fan at indholdet, men også af formen - og så selvfølgelig titlen. Mere teknologi til kvinderne...
Hjertet, idéerne og idealerne på rette sted #3
Ja, egentlig ville jeg jo gerne, at jeg havde kunne dele flere store hjerter med jer, men min indbakke er tom nu. I skal selvfølgelig ikke snydes for mine idealer, hjerte og idéer, og så håber jeg, at de første tre i serien vil vise, at du altså hverken behøver at ville redde hele verden på én gang, være særlig specifik eller handle på det, bare fordi du siger det højt.
Jeg drømmer om at være business angel. Ikke bare i ordets oprindelige betydning, men faktisk også i overført betydning. Hvis du vil have min mentoring, mit netværk og mine penge til at starte/udvikle/udvide din forretning, så skal du også ville give noget tilbage. Til samfundet, til verden, til planeten.
Så 10% af alle de penge, som virksomhederne tjener, skal gå til et eget defineret velgørende formål eller til en fond, som jeg opretter og bestyrer. Her kan "social entrepeneurs" ansøge om penge, her kan børne-relaterede projekter gå hen. Eller skulle jeg bare sige, er idéen god nok, så støtter fonden formålet. Jeg er jo nem at begejstre. Så jeg må hellere være virkelig succesfuld og hjælpe andre med også at være det, for der skal dælme være noget at dele ud af. Ikke i danske målestok, men i amerikanske.
Og flere gang om året bringer jeg alle forretningerne sammen til en fundraiser/happenings, hvor vi mødes - ikke for at snakke om al det gode, men hvor vi handler på det i form af aktiviteter, som eksempelvis et kæmpe loppemarked (jeg tænker bl.a. på et specialiseret, hvor vi sælger de bøger, som vi mener bør inspirere andre), suppekøkken, uddeling af julemad/julegaver, selvfølgelig koordineret med de institutioner, som ved en hel masse om lige den gruppe/det problem. Ja hvis jeg skal gå "all in", så rejser vi også ned og bygger skoler, brønde, toiletter osv. i tredjeverdenslande, eller giver pengene til dem, som ved en masse om det, mens vi iværksætter noget mere og andet.
Okay, indrømmet, det er ikke nemt at skrive med så store armbevægelser. Men nu har du læst mit hjerte på vrangen. Så kom nu, hvis jeg kan, så kan du også.
Hjertet, idéen og idealerne på rette sted #2
Kvinden som formede idéen om denne lille serie ved at sende en helt uopfordret mail til mig: Maj Lykke Jensen. Jeg behøver vist ikke sige mere.
Min mand og jeg skal starte en friskole i København. Skolen skal baseres på bl.a. Sir Ken Robinsons tanker om en skole, hvor det enkelte barns kreativitet og skabertrang får lov at blomstre. En skole, som ikke hylder middelmådigheden, men som støtter børnene i at gå ud i verden og gøre en forskel. Vi vil hjælpe dem med at finde deres stemme og inspirere dem til at bruge den. En skole hvor den allervigtigste læring ikke er den, som du alligevel kan slå op på Google, men i stedet evnen til at forholde sig til komplekse spørgsmål som fx: Hvad skal jeg nu?, Hvad er jeg god til?, Hvad gør mit liv værd at leve? osv. osv.
Det virker så rigtigt og jeg kan mærke ild i maven, når jeg tænker på det. Min mand og jeg arbejdede med vores vision i sidste uge og vi brænder begge to for, at skolen bliver en forgangsskole som på sigt kan være med til at revolutionære folkskolen. Vores eftermæle? At vi inspirerede en generation til at droppe den middelmådighed, som ikke længere tjener vores samfund og i stedet erstatter den med tillid til, at vi hver især har nogle unikke evner, som vores planet har brug for, at vi gør brug af. At vi påtager os vores eget lederskab.
Der er en masse lovmæssige krav og derfor kan skolen ikke åbne før august 2012. Indtil da er der selvfølgelig en masse forberedelse, som kræver vores tid. Men indtægter er der jo tidligst om 2 år og derfor skal jeg nu ud og finde et fleksibelt deltidsjob i mellemtiden. Hvis du kender nogen der fx kan bruge en PA nogle timer om ugen, må du endelig sige til. Eller hvis du hører om noget andet, du mener ville være relevant, må du meget gerne give lyd.
Jeg tillader mig at lade den sidste del af mailen blive stående, så hvis du kender nogen, som har brug for en med hjertet på rette sted (og 10 års erfaring i reklame og markedsføringsbranchen), så sig til.
Hjertet, idéen og idealerne på rette sted #1
Det er da sådan noget, mødre gør?
Altså klipper børnenes hår - selv. Det udtalte min kæreste i går aftes. For syvende gang. I mens leder jeg efter en frisør, som er god til at klippe børn. For sådan en mor kender er jeg så åbenbart ikke. Det ville da være så synd for ham. Og, jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle starte og slutte, for slet ikke at tale om alle hans hvirvler i håret...
Derfor, kender du en god børnefrisør (findes den niche overhovedet?) i København, som ikke koster det samme som en voksenklip og som har tid i morgen, for jeg er selvfølgelig ude i god tid med dette projekt?
