Store armbevægelser i gul zone?
Okay, jeg er ikke helt klar til at give slip på idealerne, idéerne og hjertet. Det optager mig faktisk ret meget i disse dage. Hvad mon årsagen er til, at ikke flere havde lyst til at dele?
Og så kom jeg til at tænke på min egen proces. Og den vil jeg gerne dele, selv om jeg allerede skrev lidt om det i indlægget. Det var nemlig svært, men jeg tænkte at jeg ikke kunne søsætte sådan et projekt uden selv at deltage. Jeg vil også gerne indrømme noget andet. Jeg havde aldrig skrevet om de idealer, de drømme, de tanker, den vision før. Det kom bare, fordi der skulle stå noget.
Når jeg læser det nu, så tænker jeg både "er det virkelig det, jeg drømmer om" og "ha, du når sgu' da ikke en promille af det" og "hvad mon de andre tænker om mig, når jeg tror, jeg kan det". Og måske når jeg kun 5 promille (skal jo tro på lidt på det...), men havde jeg ikke skrevet noget, havde jeg ikke delt det med jer, så havde jeg aldrig vidst, at netop det ideal og den tilgang lå latent i mig.
Så ja, det er store armbevægelser. Og ja, det er svært. Og nej, det er ikke sikkert jeg lykkes med det. Men er jeg så et dårligere menneske for at have sagt det højt? Det mener jeg ikke. Og en gang i mellem er øvelsen i at svinge bredt ud med armene altså ikke helt tosset, selv om det foregår ude i den gule zone.
Med dette indlæg skriver jeg altså også mellem linierne, at det ikke er for sent at sende dit bud på et stort hjerte, et ideal eller en god idé.
1 Kommentar »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI









Kære Lykke, det er godt du insiterer. Det skal der jo nogen gange til, når vi bevæger os ud i gul zone, som du siger. Jeg vil tage dine ord til efterretning og se, om jeg ikke kan få lavet den klade færdig og sende dig den, så jeg også kan få fred. For jeg indrømmer, at det nager mig lidt, at jeg ikke turde i første hug. Kh Louise