Selvudviklingens slagside?
Faldt over Anna Sophie Hermansens oversigt over de ti bud for den moderne dansker, og følte mig en smule ramt:
- Du må ikke have andre guder end dig selv (det skulle da lige være dit barn).
- Har du lyst, har du lov.
- Er du kvinde, har du ret.
- Du har ret til et fedt køkken og et stort overforbrug. Fordi du fortjener det.
- Det er tilladt, hvis det ikke bliver opdages.
- Hvis du ikke kan lide det, skal det forbydes.
- Du skal kun arbejde, hvis du har lyst.
- Du kan altid blive skilt - igen.
- Du må selvfølgelig ikke lyve, men du er jo kun et menneske.
- Det er aldrig din skyld og slet ikke dit ansvar.
I øjeblikket er jeg nemlig lidt optaget af balancen mellem sund udvikling og bevidsthed og navlepillende fokus på sig selv med selvudviklingen som forklaring (det fokus er tæt på at være en ubalance i sig selv).
Jeg øver mig i den balance. Øver mig i at være bevidst om, hvornår selvudviklingen bliver en sovepude eller måske ligefrem en dårlig undskyldning, og hvornår den rent faktisk er konstruktiv.
Hvordan finder jeg så den balance? Mit første pejlemærke er altid at spørge, om jeg rent faktisk lever i virkeligheden? Er jeg derude, hvor tingene kan prøves af i praksis, eller er jeg inde i bøgerne, inde i de beskyttede forsøgsrum i form af uddannelser og workshops, med andre ord er jeg i mit hoved?
Har du tænkt over den balance? Bruger du selvudvikling i virkeligheden eller bare i den din egen fiktive verden, tankerne og følelserne?
3 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI









Hmmm....tankevækkende, synes jeg nok. JEg kan selvfølgelig ikke genkende mig ´selv, men nogle jeg kender. *SS*
Spøg til side - mit "navlepilleri" har givet sig udslag i et nyt (deltids-) arbejdsliv med privat firma, som forhåbentlig skal fylde mere og mere i fremtiden... Men jeg kan sagtens genkende, at selvudviklingsprocesserne godt kan blive mere proces end udvikling - nogle gange. ;o)
Tilstede i virkeligheden er et super pejlemærke. Det nupper jeg lige med mig. For du har helt ret: nogle gange kan selvudviklingen spænde ben for den reelle udvikling og hvad gør den så godt. At vi er bevidste om det?
[...] kommentarer Louises lakridser til Selvudviklingens slagside?Rina til Selvudviklingens slagside?Lykke til En utjekket nisse?Charlotte Hyldgaard til En utjekket [...]