Blåøjet eller bagklog?

Citat: Når vi skal lykkes med noget er det i spændingsfeltet mellem blåøjethed og bagklogskab...

Kilde: kan jeg simpelthen ikke huske (jeg har googlet det), men det gør det jo ikke mindre klogt vel?

Undskyld fraværet. Jeg vil godt forklare. Jeg har været ude på lidt af en omvej. I fast job. Men nu er jeg tilbage i egen stol, og det føles som at komme hjem. Jeg er tilbage på sporet.

Men jeg var blåøjet. Troede på, at det job kunne give mig det jeg søgte: ro, glæde, udvikling og læring. Eller med andre ordgrounding efter et turbulent år, ekspansion af både hjerte og hjerne og blødhed i form af tillid og momentum.

Det var i spændingsfeltet mellem blåøjethed og bagklogskab at jeg forsøgte at lykkes. Det var bare ikke min egen bagklogskab. Det var andres. Dem som mente at et fast job var løsningen (læs: en fast indtægt, et velrenommeret firma og kollegaer). Det var i bedste mening de sagde det. Jeg kunne jo bare lade være med at lytte. Men det talte også til min gamle erfaring. Til min fornuft. Til mit rationelle jeg.

Med andre ord, jeg falder stadig i. Er så uendelig god til at overtale mig selv, når jeg har ikke tålmodighed (og tillid) til at vente på, at den rette løsning præsenterer sig selv.

Og det der med at lykkes. Det er jo et definitionsspørgsmål. For hvad var det jeg skulle lykkes med? Hvis det var at have et job og passe ind i dem ramme, så mislykkedes jeg. Men hvis det var at leve livet og blive klogere, lande på begge fødder og skabe overblik, så er jeg i den grad en succes.

Og det siger jeg selvfølgelig med lige dele bagklogskab og blåøjethed...