Sidder på på en guldgrube af viden?

I går spiste jeg frokost med en forhåbentlig veninde (du ved, én af dem, som stadig er en bekendt, men som du godt kunne tænke dig at udvikle en endnu finere kontakt med).

Hun er freelancer og har en masse fantastisk viden - også omkring mange af de ting, jeg selv arbejder med. Og hun vil så gerne holde workshops. Ved også præcis, hvad hun vil undervise i, men bare overhovedet ikke, hvordan hun bedst mulig strukturer al den ekspert-viden.

Til det måtte jeg svare: "Struktur på en workshop, det kan jeg lære dig på et par timer, men - får jeg lyst til at tilføje - der er så uendelig mange andre ting, der er mindst lige så vigtige for at en workshop ikke bare bliver én blandt mange, men er den, som sælger sig selv, fordi folk er virkelig begejstrede."

Og langt de fleste af de freelancere, undervisere og selvstændige jeg kender, brænder simpelthen sådan for deres fag eller emne og ved så meget om det, at meget mindre kunne gøre det. Problemet er, at de ikke ved, hvordan de strukturerer den viden, hvor mange workshops den viden rækker til og hvordan den kunne kombineres på helt ander måder i et utal af kombinationer.

Så vil du, ligesom min dygtige snart-veninde, gerne lære netop det - og så meget mere, så overvej at deltage på min intensive og meget roste aften-workshop "Skab workshops, der gør teori til praksis" d. 12. marts.

Er du ikke helt klar til at tilmelde dig endnu, så vil du helt sikkert have glæde af mit Workshop Learning Letter, hvor jeg i øjeblikket kører en tip-serie med helt håndgribelig og afgørende input til at afholde professionelle og autentiske workshops. Du kan tilmelde dig her.

Hvad nu, hvis du kun behøvede ét minut?

Ved du godt, at hvis du drømmer om at skrive (mere), så er der kun én ting at gøre...

Skal jeg lade være med at skrive det - fordi du godt ved det - og faktisk ikke gider høre det (én gang til)?

Slå r.... i sædet og skriv. Luk Facebook, mail, telefon og giv dig selv tid. Ja, nu skrev jeg det alligevel. Fordi du og jeg har brug for at høre det, ofte. Men endnu mere har vi brug for at afprøve det.

Lige nu kører jeg på 3. dag, hvor jeg har lovet mig selv at jeg død og pine skriver. Og 3 dage, det flytter ingenting. Men alligevel flytter det alt. For jeg er i flow, jeg kan mærke momentum. Jeg kan mærke at mine ord flyder nemmere, hurtigere, sniger sig ind og ud af hovedet, også når jeg ikke sidder ved tastaturet. Og det gør mig glad. Og den glæde minder mig om at blive ved. Og det gør jeg så, indtil jeg igen falder i...

Dagens fif? Sænk barren og mind dig selv om, at du jo hverken behøver at have en hel eller en halv dag til at skrive i. Jeg tænkte så sent som i dag, at når jeg kun havde en time, så kunne jeg ikke nå at skrive. Men ha, jeg fangede mig selv - lige der. Og mindede mig selv om, hvad jeg tidligere har nået på en time. Hvilke skønne ord, der har sneget sig ned på papiret på bare 20 minutter.

Faktisk siger Bo Skjoldborg, forfatter til bogen Flowskrivning (kan varmt anbefale han kursus i netop det), at 15 minutter hver dag ifølge adskillige forskere er mere produktivt end at sætte en dag eller to af om ugen, eller bare en aften. Flowforskerne har deres forklaringer, og du ved jo godt, hvad jeg vil sige: momentum:)

Så nu hvor jeg har vadet godt og grundigt rundt i det, tværet i din dårlige samvittighed og lokket din indre "ja,ja - jeg ved det godt" ud af skabet i bar arrigskab, så sænker jeg barren alt hvad jeg kan - og giver dig: oneword.com.

Det kan alle, ja, jeg mener alle, som har en drøm eller ambition om at skrive mere, overkomme. Skriv i 60 sekunder om et ord, du får af oneword. Du kan sagtens skrive på dansk. Og sende det til dig selv bagefter.

Det er frigørende, det puster til skabertrangen og skrivekløen og så kan du sætte hak ved skrivning i dag. OGså selv du hverken havde 15 minutter eller 1 time. What's not to like...

De lovende ord…

Tror for første gang i mit liv, at jeg har skrevet noget vedvarende. Noget jeg kan se blive udgivet og betyde noget. For andre - og for mig selv. Og nu tør jeg ikke læse det igen, af frygt for at det ikke passer.

Det er et dejligt sted at være, at have afleveret noget af mit hjerte på tastaturet, følt at ordene landede i den rigtige rækkefølge og jeg derfor kunne genkende mig selv i dem. Mission accomplished.

Indrømmet: jeg har oplevet det før. 100 gange. Og har efterfølgende læst den skrevne tekst igen, og godt vidst, at det ikke var lige de sider, som ville gøre mig til bestsellerforfatter. Men forløsningen ved at have skrevet det ned, den kan ingen tage fra mig - eller dig, hvis du får skrevet det ned, som du har på hjerte...

PS. Jeg tror altså stadig, at denne gang er anderledes. Denne gang vil jeg også kunne lide, det jeg ser, når jeg læser det igen. Men jeg læser det ikke lige nu. Bliver i boblen, bare lidt endnu.