Hvad nu, hvis du kun behøvede ét minut?
Ved du godt, at hvis du drømmer om at skrive (mere), så er der kun én ting at gøre...
Skal jeg lade være med at skrive det - fordi du godt ved det - og faktisk ikke gider høre det (én gang til)?
Slå r.... i sædet og skriv. Luk Facebook, mail, telefon og giv dig selv tid. Ja, nu skrev jeg det alligevel. Fordi du og jeg har brug for at høre det, ofte. Men endnu mere har vi brug for at afprøve det.
Lige nu kører jeg på 3. dag, hvor jeg har lovet mig selv at jeg død og pine skriver. Og 3 dage, det flytter ingenting. Men alligevel flytter det alt. For jeg er i flow, jeg kan mærke momentum. Jeg kan mærke at mine ord flyder nemmere, hurtigere, sniger sig ind og ud af hovedet, også når jeg ikke sidder ved tastaturet. Og det gør mig glad. Og den glæde minder mig om at blive ved. Og det gør jeg så, indtil jeg igen falder i...
Dagens fif? Sænk barren og mind dig selv om, at du jo hverken behøver at have en hel eller en halv dag til at skrive i. Jeg tænkte så sent som i dag, at når jeg kun havde en time, så kunne jeg ikke nå at skrive. Men ha, jeg fangede mig selv - lige der. Og mindede mig selv om, hvad jeg tidligere har nået på en time. Hvilke skønne ord, der har sneget sig ned på papiret på bare 20 minutter.
Faktisk siger Bo Skjoldborg, forfatter til bogen Flowskrivning (kan varmt anbefale han kursus i netop det), at 15 minutter hver dag ifølge adskillige forskere er mere produktivt end at sætte en dag eller to af om ugen, eller bare en aften. Flowforskerne har deres forklaringer, og du ved jo godt, hvad jeg vil sige: momentum:)
Så nu hvor jeg har vadet godt og grundigt rundt i det, tværet i din dårlige samvittighed og lokket din indre "ja,ja - jeg ved det godt" ud af skabet i bar arrigskab, så sænker jeg barren alt hvad jeg kan - og giver dig: oneword.com.
Det kan alle, ja, jeg mener alle, som har en drøm eller ambition om at skrive mere, overkomme. Skriv i 60 sekunder om et ord, du får af oneword. Du kan sagtens skrive på dansk. Og sende det til dig selv bagefter.
Det er frigørende, det puster til skabertrangen og skrivekløen og så kan du sætte hak ved skrivning i dag. OGså selv du hverken havde 15 minutter eller 1 time. What's not to like...
11 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI









SEJT nyhedsbrev du sendte ud! Ramte mig på en god måde, og var til stor inspiration til at fortsætte - selvom frygten er der
Og jeg har sat mig ned og skrevet på min bog - og slukket for alt mens jeg gjorde det.
Velkommen tilbage Lykke, at læse udfra din nyhedsmail lyder det dældulme til at livet ikke har vist sig for dig fra den mest velduftende, skønneste og letteste side. Det lyder også til at du er i fuld gang med at være dig selv. På en ny måde. Glæde mig til at følge dine ord. Og skriblerrier.
Må din styrke og din udholdenhed bringe dig derhen, hvor du allermest ønsker.............
En autentisk og kærlig hilsen
Mie
Tak for et hudløst ærligt nyhedsbrev. Glæder mig til flere. Kan kun nikke alt for genkendende til ikke at turde handle af frygt for andres dom. Og så er det vist på sin plads at sige: Velkommen hjem!
Jeg ELSKER mod! TAK Lykke!
)
Jeg arbejder selv meget med det autentiske, og hvor var det FEDT at mærke dig brænde igennem og se, hvilken forskel det gjorde!
Jeg bemærkede dig på en helt ny måde. Mere respekt. Mere 'hov-ej-nu-skal-jeg-altså-også-lige-huske-at-læse-hende-Lykkes-blog'!
Så TAK. Stor inspiration. Stor respekt.
(og god bedring
Kærligst
Dorte
Kære alle 4,
Af hjertet tak. Har godt nok følt mig hudløs i dag, og det på trods af et overvældende antal mails og tilkendegivelser. Sådan her er det åbenbart at være sårbar, ikke helt nemt for en novice. Så tak for jeres kommentarer (og mails) - de betyder mere end I er klar over...
Kærligst,
Lykke
Det var et dejligt nyhedsbrev, Lykke. Du viser en vilje, en styrke og stort mod, der er utrolig smittende og til meget inspiration. Mon ikke de fleste kan genkende elementer af dine processer. Jeg følger med glæde med og får som bonus denne anledning til selv at reflektere over mit eget mod og om jeg er så autentisk og ærlig overfor mig selv som jeg gerne vil være. Tak og you rock, girl
Kære Lykke,
Velkommen tilbage. Hvor er det dejligt at høre dig og læse dig igen!
Du har altid virket autentisk på mig, men vi har selvfølgelig alle sammen lag (på lag...) Tak for din transparency, den varmer og åbner hjerter
Kærlig hilsen
Anja
Ps og tak for tippet med one word. Det må prøves!
Kære Lykke,
Hvor dejligt, at du er tilbage. Du har været savnet. Og som altid er det inspirerende at læse dine skønne ord. For ja, du kan noget med ord. Glæder mig til at læse flere af dem.
Kh Louise
Kære Lykke
Så dejligt at høre fra dig. Skønt nyhedsbrev som ikke kan andet end at inspirere. Så meget ansvar og tillid, en dejlig ånd. KNUS Eva
Kære Lykke.
Tak for dit nyhedsbrev - dejligt at du er tilbage! Har altid lyttet, når du har talt - både i tale og på skrift - du er en fantastisk underviser, og har meget på hjerte! Vi er mange, som glæder os over, du er tilbage. Livet er nogen gange op ad bakke - men er sikker på, du nok skal finde dine ben, og ord - fremover! God vind
Kh Lone
Kære Lykke,
Dejligt at have dig tilbage. Bliv ved, bliv ved, du er jo super god.
Kh
Vivi