• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • wordpress stat
  • Hvad råber din abe?

    5 mar 2012

    Hvad er det for en abe, som altid sidder på din skulder og råber, når du skriver?

    I dag mødtes jeg med en forfatter, som jeg mener har en vældig karakteristisk tone og samtidig er én af de sjoveste bloggere, jeg kender. Hendes abe sidder altid og råber: "det skal være sjovt".

    Min abe? Den råber: "det skal være klogt og så skal det lyde lækkert". Og med det mener jeg, at jeg elsker ord, når de sammensættes på en sådan måde at poesi opstår.

    Hvad tror du, der sker, når jeg lytter til aben? Ja, klogt og lækkert bliver det ikke. Det bliver anstrengt, for svært, for meget. Ikke spor autentisk.

    Jeg har fundet ud af, at når jeg koger tingene ind, kondenserer dem (for at lyde klog) og glemmer at sige det, præcis som det er, så bliver mine tekster til volapyk for læseren. Det er sgu' ikke særlig poetisk.

    Så i dag gav selvsamme forfatter og blogger mig følgende råd, som jeg nu vil give videre til dig: "TÆNK: skriv dårligt! Det er ok det lyder dårligt og er lige ud af landevejen". Og derefter tilføjede den kære Fuhrmann: "Du taler beskrivende, så skriv nu bare det ned".

    Det skal nok vise sig sværere i praksis. Aben holder jo ikke op med at råbe, i hvert fald ikke lige med det samme. Men nu har jeg set den. Jeg kan råbe tilbage. Og det har jeg tænkt mig at gøre.

    Hvad råber din abe?

    3 Kommentarer »

    1. Diana Lindegaard — 6. marts 2012 @ 14:01

      Kære Lykke,

      Dejligt at se dig på banen igen, glæder mig til din inspiration.

      Min abe råber: "Du er fornuftig" og det har jeg så i årevis forsøgt at leve op til.
      Det har begrænset mig i den grad - for selvom det lyder som en dejlig støttende overbevisning at være fornuftig, så er der altså ret meget, man ikke kan gøre, når man forsøger at være fornuftig. Være spontan eller risikovillig fx.

      Jeg har øvet mig i at kneble munden sammen på min abe, og den larmer heldigvis ikke så meget mere, men en ongoing øvelse er at lytte efter resten af abekoret, for selvom den fornuftige abe larmede mest, så er der flere, hvor den kommer fra....


    2. [...] kommentarer Diana Lindegaard til Hvad råber din abe?Lykke til Lad hjernehalvdelene arbejde hver for sig…Trine til Lad hjernehalvdelene arbejde [...]


    3. Neel Leonhardt — 13. marts 2012 @ 13:41

      Kære Lykke,

      skønt at du er tilbage i din bedste form:).

      Hvor er det dejligt befriende! Jeg har i et godt stykke tid ( læs ALT for længe) været i gang med et skriv til en folder, der skal vise, hvem jeg er og forhåbentlig sælge mine produkter.
      Hold da fest, hvor den abe bare larmer: Du er klog og super dygtig. Tak for det:)
      Den bliver underholdt af en anden abe, der skriger: Du er ikke god nok! Meget festligt..

      Det gør det bare så svært, nærmest umuligt at skrive noget, der kommer fra hjertet, sådan som jeg ønsker det.

      Jeg vil tage dit super gode råd med mig altid og se at få godt den tekst færdig, så den kommer fra mit hjerte.

      Kærlige hilsner
      Neel


    RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar