En ny slags kamp…

Kender du den slags kamp, man kun kan kæmpe ved at give slip? For en "sej" fighter som mig, er det virkelig modstridende. Men nu kender jeg til den slags kamp. Og det er den sværeste for mig at kæmpe.

Selvfølgelig vil det her være oplagt at tale om, at jeg kun kan kæmpe for min familie ved at give slip. At jeg kun kan kæmpe for kærligheden ved at give slip.

Men her til aften er det en anden sejr. Mere jordnær. Men med samme fortegn. Det er lykkedes mig at indhente mit barns sult. Jeg har måtte slippe noget arbejde, jeg har måtte planlægge en rejse, jeg har måtte bede om hjælp og jeg har måtte slippe en stressende diskussion og slåskamp. Jeg har måtte beslutte mig for at holde efterårsferie og begynde at slappe af. Og så har jeg måtte drikke 5 liter vand om dagen.

Resultat: nu er der igen mælk nok til mit barn og her til aften behøvede jeg ikke at give hende en flaske for at hun kunne falde i søvn.

Det er en sejr. En vunden kamp. Udkæmpet ved at give slip, give efter, læne mig tilbage, overgive mig og slappe af. Det er en helt ny måde at kæmpe på. Men jeg kunne komme til at holde af den. Det giver mening.

Det giver mening at måtte overgive mig. Overgive mig til naturen, til tilliden og til tålmodigheden. Så flyder mælken. Igen. Og dermed også taknemmeligheden og følelsen af en sejr.