Hvad er min undskyldning så?

Nåh, så fik jeg løbeskoene på igen. Jeg ved, det er så godt for mig, for min kreativitet, for mit humør og min energi (med andre ord, om jeg får en ubændig trang til at sove til middag eller ej). Og nu har jeg heller ikke længere den undskyldning, at det er mørkt om morgenen mere (for nej lillebror, vi almindelig dødelige løber altså ikke med pandelampe. Vi løber ikke, når det er mørkt. Punktum).

Nu er én gang jo ingen gang indenfor coachingen, så det kræver med andre ord lidt mere end én løbetur, for at kroppen mærker effekten og begynder at have lyst til at spise sund kost, at sige nej til søde sager (sker det nogensinde?), til at spise flere grøntsager og springe bare nogle få af café latterne over (mon min krop nogensinde kommer dertil?).

Det bliver så min undskyldning i dag. For jeg skal love for, at min krop har smæsket sig i gode sager. Det var først på vej hjem i bilen her til aften, at jeg opdagede, hvor mange gange i dag jeg egentlig kunne have truffet et andet valg: smoothie i stedet for "arme riddere" (eller french toast som i mine ører lyder noget mere som en ret, man har lyst til at synde for), gulerod i stedet for chokolade, the i stedet for kaffe, salat i stedet for burger med fritter.

Helt ærlig hvad skete der lige? For godt nok forbrændte jeg kalorier i morges på løbeturen, men ikke nok til at dække så mange ubevidste valg. Mangler en undskyldning, har du én på lager?

Speed-forkølelse?

Mærkede lidt kriller i halsen i går og besluttede mig for, at det ikke var nu, jeg skulle være syg.

Så jeg gik i gang med pebermynte-dråberne, og med det der Echinaforce, som nogen siger kan afværge en tur på sygelejet. Jeg huskede alle vitamin-pillerne i går. Jeg lavede rolig yoga her til morgen for at strække min ømme krop, har pakket mig ind i uld hele dagen og sørget for at spise "alt det rigtige". Alligevel har jeg langsomt være på vej i knæ i løbet af dagen, og har nu fundet næsesprayen frem (altid en god ven i nøden...). Og hvis det nu skal være, så har jeg også overgivet mig til chokoladen - lidt trøstespisning (og måske heler det også?).

Så nu hvor jeg ikke kunne holde forkølelsen fra døren, så satser jeg stærkt på, at alle disse medikamenter kan sørge for, at jeg er helt frisk og klar i hovedet i morgen. Har nemlig alt for mange gode ting og mennesker i sigte i denne weekend.

Andre gode råd til en speed-forkølelse?

Veninder og børn – en svær kombi?

At være småbørnsmor og have et godt forhold til veninder(ne), som rækker ud over, sms, telefon og email, som rent faktisk betyder samvær over kaffe, thé, rødvin eller det der er stærkere har for mig vist sig at være lidt af en udfordring.

Det kræver, at man er ret så struktureret for overhovedet at få noget i kalenderen. Det kræver også nogle gange, at man er tilgivende, fordi der kan gå al for lang tid, hvor man ingen livstegn hører. Det kræver til tider, at man er fleksibel og forstående, fordi adskillige aftaler går i vasken før det lykkes at ses. Det kræver også at du - bare en gang i mellem - prioriterer veninden højere end kæresten, barnet (og sofaen derhjemme), det kræver overskud at rejse sig og overhovedet komme ud af døren, når klokken er mere en 20 (særligt i disse mørke og kolde tider). Det kræver store ører, tid og tålmodighed, fordi der ofte er virkelig meget at indhente.

Men selv om det kræver, vil jeg bare understrege, at det er det hele værd. Det var denne aften et skønt vidne om. Flere af den slags, koste hvad det vil...

Er du elektronista?

Det er jeg - åbenbart. Christiane Vejlø fra But-Why har i hvert fald udnævnt mig til én i forbindelse med hendes virkelig interessante E-bog "Elektronista eller elektro-not".

Og jo, jeg er helt sikkert elektronista - and damn proud of it. Skal eksempelvis eje den nye Ipad , så snart det er en mulighed (ikke fordi den kan noget nyt, men simpelthen fordi den er så lækker og det fineste legetøj), elsker min harddisk-optager og når tingene taler trådløst sammen, er meget taknemmelig for den lille DVD-afpiller vi forærede Noah til jul, som betyder at vi alle tre kan gå ud og spise og at "de voksne" rent faktisk kan nå at spise færdig og ligefrem føre en samtale før vi skal gå igen (Noah har siden han var halvandet selv kunne sætte DVD'en i maskinen herhjemme og låse min Iphone op med sine små fede fingre - de små er uden tvivl elektronistaer inden de fylder fem).

Jeg ææælsker de mange web-baserede software, som gør min selvstændige hverdag nemmere - og selvfølgelig sjovere og mere tjekket, men mest af alt elsker jeg den gamle sag lige foran mig, min første Mac, som måske nok snart fortjener en afløser, men jeg nænner det ikke. Vi er nemlig meget tæt.  Ej at forglemme min Iphone. De to sidstnævnte har også et nært venskab og udveksler flittigt sladder, hvis jeg kun fortæller det til den ene. Det er da ret kært - og indrømmet ret elektronik-nørdet.

Den perfekte – og irriterende – mor?

Hvad vil det sige at være den perfekte mor? Og er det egentlig ikke en intern standard? Udadtil er definitionen måske kvinden, som altid har overskud, som bager og laver alting fra bunden, som er og køber økologisk, som går til babysvøm og rytmik, som også kan optræde i lækkert undertøj og være en vildkat, som kan have en leder-karriere og stadig have overskud til veninder og lækre par-middage. Sådan en perfekt mor skal jeg ikke være, jeg har allerede fejlet på alt for mange af ovenstående punkter, og det er for dælan da vel ikke muligt. Men ligegyldig hvor meget der bliver skrevet om at slække på kravene til os mødre, så drømmer jeg helt hemmeligt stadig om at være den overskudsagtige, perfekte mor.

En meget beundringsværdig samarbejdspartner, som også er optaget af det der med "den perfekte mor" taler for, at vi giver slip på den ringe standard, som perfektion egentlig er. Hun prøver, med sig selv som foregangskvinde, at overbevise os om slække på standarderne og bare være os selv.

Men når man kan fortælle så mange skønne historier om tiden med sit barn, som hun gør og så samtidig har overskud til at sende den slags små julegaver, som du ser herunder, ud til alle kunder og samarbejdspartnere med et håndskrevet kært kort, så er hun sgu' da også perfekt - på sin helt egen måde. Og lidt irriterende for os, læs mig, som ikke lige er perfekt på præcis det der firmajulegave-område (og ganske få andre;).

Hvordan er du den irriterende perfekte mor en gang i mellem?

Intellektuel eller et romantisk fjols?

Nu deler jeg en hemmelighed med dig. Jeg drømmer om at skrive et manuskript til en romantisk drama/komedie. Ikke noget særligt og originalt, bare noget der følger de romantiske konventioner, noget som helt almindelige (drama-hungrende) kvinder kan relatere til. Ikke noget de skal tænke længe over, bare noget der får dem til at føle sig godt tilpas lige der og giver dem en gratis tur i den følelsesmæssige rutsjebane. A la Julia og Julie, (500) Days of Summer  (som faktisk var lidt original) og The Holiday. Så er det sagt, nu er det ude, det er en drøm jeg har. Og som jeg faktisk er lidt flov over...

Jeg har nemlig i mange år kæmpet med en masse "burde"-forestillinger, som gjorde det svært at være mig: "Man burde" holde Weekendavisen, "man burde" læse bøger om politik, "man burde" have en universitetsuddannelse og "det er rigtigt, klogt og dannet" at have lange, højtragende diskussioner om verden, samfund og politik til middagsselskaber. Problemet var bare, at det ikke var særlig sjovt for mig at være denne "burde-person".

Bogreolen, som den "burde" se ud...

Det er altså bare nemmere at stå ved det, hvad man har lyst til end det man burde... Også selv om det så ikke er intellektuelle franske film men romantiske komedier skrevet efter Hollywoods mest brugte skabelon. Også selv om nogle mennesker måske synes jeg er overfladisk og et romantisk fjols. Men det har taget en rum tid at nå dertil... Hvad med dig, er du et overfladisk, romantisk fjols eller noget helt andet, som du ikke "burde" være?

Diamanter?

Dollarkursen er lav, derfor er diamanter billige i disse dage! Det siger en reklame fra et smykkefirma, som helt uden beregning sætter en diamant i dit smykke. Altså, du skal stadig betale for diamanten...

Dekadence tænker jeg med det samme. Diamanter er lig med dekadence. Jeg synes diamanter er smukke, de er enkle og alligevel indbegrebet af luksus og overflod. Men i mit eget liv, på min egen finger eller rundt om min egen hals - det synes mig altså ret fjernt. Og det er ikke fordi jeg mangler en indre prinsesse. Jeg kan sagtens  drømme om store rober, diademer og bal en gang i mellem. For eksempel når jeg læser sladder-blade og ser Vild med Dans. Men det er som om, jeg bare ikke er blevet kvinde nok eller gammel nok til at ønske mig diamanter.

Er det sådan, at kvinder som ikke ønsker sig diamanter, simpelthen ikke tror på, at de fortjener det bedste, at de skal feteres og forkæles (det synes jeg nu faktisk jeg gør, det er bare ikke diamanter, jeg sukker efter)? Skal man være kvinde af en særlig støbning, og er jeg bare ikke tøset nok, feminin nok, kvinde nok? Er det måske fordi jeg skal være  i bedre kontakt med den side hos mig selv, at jeg endnu ikke har fundet ind til den del af mig, som brændende ønsker mig en diamant?

Hvad er dit forhold til diamanter - har du én eller.... Fortæl, fortæl...

Går det mon i arv?

I går da jeg var på besøg hos min mor viste hun mig denne nederdel, som hun selv har syet. Stoffet ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige til, enten er det helt fantastisk og unikt eller også ligner det Bedstes gardin? Men det var med læg, lynlås, bindebånd og pyntebånd langs sømmene på indersiden.

Vurdér selv - gardin eller?

Dengang i fritidsklubbens syede jeg både "H2O"-joggingsæt, frakke med for og mange andre større projekter. Men det føles som lysår siden, og i dag holder jeg mig til reparation af huller og påsyning af mistede knapper. Men blev altså lidt inspireret, både til at sy men også til at få mig sådan en krea-hobby. Synes pludselig det var så hyggeligt, at min mor sådan var begyndt at sy igen. Jeg var med andre ord imponeret, men så er det bare jeg spørger, går sådan en evne i arv?

Til bunds?

Det kan du regne med! Vi har i dag afsluttet et tre-årigt projekt. Projekt "gør-hjemmet-færdig". Og hvorfor så lige nu - selvfølgelig fordi vi skal sælge! Men det gør ikke glæden mindre, snarere tværtimod. Alle de planer og tanker vi havde med indretning er nu gennemført og det betyder også, at vi har været på lossepladsen (endnu en gang). Det er utrolig hvad vi har samlet, men nu er vi endelig til bunds og jeg har lovet memø at lægge egern-vanen fra mig, han mener jeg samler til forråd og dårlige tider:) Til mit forsvar må dog siges, at jeg et par gange har savnet noget, jeg havde sorteret fra for at nå til bunds, men i sig selv er det ikke et argument, når man tænker på hvor meget vi har ryddet ud i. Det føles rart, let, overskudsagtigt, en ægte nydelse at gå rundt i mit hjem og lidt som en ny begyndelse - allerede inden vi er flyttet...

På den igen?

Jeg har besluttet at jeg må op på hesten igen. Sundhedshesten! Det har simpelthen for store konsekvenser for mit daglige velvære, min energi, min søvn, mit fokus.

Opskriften er - tidskrævende. Første ingrediens er at mærke min krop hver dag. Det gøres bedst ved motion, så nu er der dømt yoga, løb og lidt styrketræning. Ingrediens nr. 2 er også at lave madplan og at have diverse mellemmåltider klar i køleskabet, som er nemme at tage med. Ellers falder jeg i. Derudover er det at tillade kaffe, men holde mig fra sukker (også den tilsatte) og stivelse samt hvedemel.

Den vigtigste ingrediens er dog det daglige fokus. I form af kost-dagbog (det er så åbenlyst og pinligt, når jeg lige tror, at jeg kan snige en scone med chokolade ned, når den står lige der sort på hvidt) og vigtigst af alt "momentum-skema", hvor jeg krydser af hver dag, når jeg har overholdt løfterne til mig selv, for det er paradoksalt nok ikke så nemt for mig. Er du god til at holde løfterne til dig selv?

Momentum-skema

P.S. Du kan høre meget mere om fokus og momentum på torsdag, hvor jeg holder foredrag med titlen: "Lykken er... at få det hele - om at skabe fokus, momentum og tage ansvar". Du kan læse meget mere her. (Momentum-skemaet bliver sammen med resten af værktøjerne fra torsdagens foredrag lagt ud på nettet, så du kan få adgang til dem, selv om du ikke deltager i foredraget. Jeg skal nok holde dig opdateret).