God træning for kontrol-genet?

Når man (læs jeg) er både struktureret, god til at planlægge, har det forkromede overblik og ofte er et skridt foran, overrasker det, når man oplever følgende:

* begynder at pakke i dag lørdag kl. 15 - jeg skal jo først ud af døren i morgen kl. 5.30. Det er kæresten, som gør mig opmærksom på, at det altså ikke er i særlig god tid, når man også skal være sammen med sin familie samtidig.

* bruger en time på at orientere sig på markedet for selvbruner, hvorefter forvirringen alligevel er total, da jeg står i butikken. Når man er så uerfaren som jeg, må man lave benarbejdet, så man ikke ender som en zebra til bryllup på mandag.

* Trumf: inden jeg overhovedet henter passet, ved jeg, at det er udløbet. Klokken er nu 16.48, der er præcis 12 timer og 42 minutter til jeg skal være tjekket ind. Ikke særlig tjekket, særligt når man (igen, læs jeg) har vidst siden januar, at det skulle fornyes.

Det var tider dengang politiet tog sig af den slags. I dag er det Borgerservice, og guess what, de har ikke åbent lørdag. Men politiet svigter ikke, så kl. 17.12 får jeg haste-fornyet passet hos politiet i lufthavnen.

Og pssst, du må ikke sige det til nogen, men det er garanteret nemmere end at gøre det hos Borgerservice. Jeg nåede ud igen inden jeg skulle betale for parkering:)

Er det måske alligevel lykkedes mig at give lidt slip på kontrol-genet?

Ansigt til ansigt med barndommen?

Som jeg skrev i går: Alene-tid, here I come very soon. Det er på ingen måde problemet. Det er til gengæld tanken om at stå ansigt til ansigt med hele persongalleriet fra barndommen.

For lidt udfordret er man vel altid, når man skal tilbage til barndommen? Der vil jeg sgu' godt vise mig fra min bedste side og (indrømmet) imponere lidt... Ej at forglemme det vigtige i at understrege, at man på alle måder ikke er den samme, som man var dengang.

Det er faktisk, det eneste problem med at tage af sted alene; at jeg noget så gerne vil vise min dejlige familie frem, for dem er jeg stolt af.Eller rettere vise, at jeg har fået en skøn familie og er lykkelig.

Jeg har også tænkt lidt (meget) over, hvad jeg skal svare på spørgsmålet "hvad laver du så", for jeg har jo mange titler og ingen af dem er advokat, læge eller noget andet, som de ved præcis hvad er (ja, fordommene lever...). Vil jo gerne vise, at jeg har (lidt) succes.

Jeg villle også godt have smidt en ekstra 6 kilo, være lækker chokoladebrun (i stedet for meget vinter-hvid) og desuden have min egen personlige stylist med.

Hvor underligt, ej at forglemme dumt, at være optaget af andres dom. Endda "andre", som man egentlig ikke har noget at gøre med længere. Kender du det?

Nu er det sagt højt. Så er det forhåbentlig også ude af verden...

Er det underligt at trives i eget selskab?

Jeg er så helt fabelagtig heldig at være inviteret til bryllup på Malta. Kæresten er også inviteret, men det er altså kun mig, der har takket ja. Han kunne nemlig ikke så godt tage frie, kender ikke en eneste og synes, at vi skal være fornuftige med vores penge. Gode argumenter. Og jeg er helt ok med at rejse selv. Ja, faktisk glæder jeg mig som et lille barn. Alene-tid, hotelværelse, sol, pool ej at forglemme en god dosis romantik i form af klassisk bryllup.

Problemet er bare at jeg har "dem" (altså brudgommen, min barndomsven og resten af selskabet) mistænkt for at synes, at det er noget underligt noget, at jeg sådan skal af sted alene. Og at de skal tage sig af mig! Er det virkelig så underligt at trives helt fint med at rejse alene? Egentlig tror jeg ikke, at du som læser med her, synes det, men oplever du, at andre synes du er lidt af en "freak", hvis du trives i dit eget selskab for lang tid af gangen?

Voksentid med konsekvenser?

Sankt Hans. Og bål. De to ting hænger uløseligt sammen. Men i år må jeg nøjes med billedet fra sidste år på bådudlejningen på Christianshavn. Det var hyggeligt og nærmest en tradition. Alligevel har vi valgt noget andet i år. For det gik ikke helt smertefrit med Noah sidste år. Jeg tror på, at man kan lige hvad man vil med børn, man skal bare være villig til at tage konsekvenserne med.

OG i år har jeg valgt at satse på en høj succesrate. Ikke fordi der findes garantier, men at få en to-årig til at sove midt på et livligt Christianshavn er nok endnu sværere end at få en et-årig til det. Og det var svært nok.

Så I år bevæger vi os lige udenfor døren, tænder grillen på altanen og banker på hos naboen, som så til gengæld kommer med desserten. Jeg tror på, at det er denne løsning, som giver størst sandsynlighed for voksentid - altså den slags med vin, sommeraften og lidt god mad.

Og det er pludselig også blevet netop det Sankt Hans handler om. Indtil de små bliver så store, at de efterlyser bålet. Så er jeg mere end med på at føje det til igen. Men indtil da, så vælger jeg den enkle løsning og krydser fingre for, at det bliver en fest for både børn OG voksne.

Rigtig dejlig Sankt Hans - og hils heksen...

Denial?

Kender du den følelse, som endnu ikke er defineret som andet end - irriterende. Fordi den nager, har en besked, men du vil ikke lytte.

Sådan en følelse sidder jeg med nu. Ved godt det handler om uindfriede forventinger. Men jeg gider helt ærlig ikke kigge på det. Forsøger - desværre uden held - at bedøve den med fjernsyn og masser af ting, jeg ikke burde spise.

Jeg har undgået computeren hele aftenen. Vil ingenting, bare lukke øjnene. Det er en klassisk følelse og en klassisk reaktion. Denial. Og skriver jeg mere, bliver jeg nødt til at tage stilling, så tænker jeg tanken til ende, og selv om jeg godt ved, det ville være det fine at gøre - i hvert fald på den anden side - så stopper jeg her.

Eskapisme ? Ja. Benægtelse? Helt sikkert. Fortsæt? Ja, bare lidt endnu - må jeg ikke nok? Lyder det bekendt?

Skabertrangens mange ansigter? Del 1a

PS. Som workshop-ekspert, som jeg for et øjeblik vil tillade mig at kalde mig selv, måtte jeg altså for resten bøje mig i støvet for det materiale, som var udviklet til Nyhedsbrevs Haj-workshoppen. Jeg har ikke set noget lignende, ikke engang til 15 dage lange uddannelser. Det er altså også kreativitet og skabertrang, når det er bedst - og ikke kan begrænses eller holdes nede på 20 sider...

Nyt serie på bloggen om skabertrangens mange ansigter  - har du en god idé eller oplever du skabertrang med kant eller skævhed, i en overraskende ramme, en krog eller ude i det fri, så send mig endelig en mail, så vi kan dele inspirationen...

Skabertrangens mange ansigter? DEL 1

Nyt serie på bloggen om skabertrangens mange ansigter  - har du en god idé eller oplever du skabertrang med kant eller skævhed, i en overraskende ramme, en krog eller ude i det fri, så send mig endelig en mail, så vi kan dele inspirationen...

Her er første del:

Kreativitet og skabertrang møder man over det hele, særligt hvis man har fokus på det. For et par uger siden var jeg på den forrygende workshop "Bliv en Nyhedsbrevs Haj" (og det håber jeg så, at jeg blev:), og der mødte jeg en kvinde ved navn Lene Just, som med Familieleg.dk har gjort det til sin mission at få voksne og børn til at lege mere. Og leg er som bekendt lig med mere kreativitet, mere glæde - ja, mere af alt det gode.

Og som hun siger, så er der masser af tilbud til dem med de helt små børn, så hun har sat barren endnu højre og sigter mod leg i familier med børn i alderen 5-15. Respekt, siger jeg bare. Og som om det ikke var nok, så designer hun selv de ting, som hun mener mangler i et rigtigt legesortiment. Som eksempelvis Stickers Hinkeruder til stuegulvet eller en Stickers Racerbane, som Noah helt sikkert også vil elske (selv om han kun er to). Der er både noget til indendørs, udendørs og til rejsen, også den her skønne sag lidt udenfor kategori (og så alligevel ikke), som jeg forelskede mig i på stedet, da den stod der og gjorde sig til i workshop-lokalet. En benzindunk på hjul er godt nok sjovere end en almindelig kuffert.

Det er bare kreativitet fra inderst til yderst.

Masser af gaver?

Undskyld stilheden. Det har bare været en forrygende kæreste-weekend, og helt ærlig, så synes han (kæresten altså) nogle gange, at al min blogging er lidt irriterende, så én af gaverne i denne weekend var blogfri tid. Det skulle jeg selvfølgelig have fortalt, men det nåede jeg ikke.

Nogle af de andre gaver var middag på Pastis (steak frites - need I say more), ansigtsbehandling (forkælelse mente han ikke det var, det gjorde vist nas!), ridetur i Dyrehaven (måske lidt en fejldisponering fra min side, ikke særlig maskulint vel, og det påpegede han også, men det er lang tid siden vi har grinet så meget), masser af gaver, brunch, sove længe og en lille shoppetur. Skøn fødselsdag og massiv voksentid.

Men her til aften er det jo dig, der har mulighed for at få en gave. Memø har trukket lod:

Første sagde han 13 - det betyder at Astrid har vundet en plads på Trin 3: Del din Skabertrang

Derefter sagde han 20 - det betyder at Rikke R nu har vundet en plads på Trin 2: Boost din skaberkraft

Og så sagde han faktisk tallet 5, hvilket betyder at Jane C har vundet en plads på  Trin 1: Find din indre skabertrang.

Og jeg som troede det ville blive noget rod med flere forskellige workshops. Det gjorde det slet ikke. Jeg har hermed noteret jeres deltagelse. Send mig en mail, så jeg har jeres kontaktinfo, så får I mere info, når datoen nærmer sig.

Og til resten, tak for jeres begejstring og deltagelse. Mandag eller tirsdag udsender jeg nyhedsbrev og i den forbindelse er der 10% rabat på alle mine workshops frem til fredag d. 25. juni. Så tilmeld dig i denne uge, hvis du skal være med, når vi går i i kødet på skaberkraften i efteråret.

Hvad er momentum? (+ værktøjskasse)

Jeg har før omtalt dette begreb, som er én af mine helt store kæpheste. Momentum er motivation, vedholdenhed og fokus over tid.

Momentum er det du oplever, når du har været på en virkelig skøn ferie, et virkelig inspirerende kursus eller til en god fest. Eller de første 14 dage efter du har besluttet dig for at NU skal du smide de 5 kilo. Momentum er også det, du oplever i januar måned, hvor dine nytårsfortsætter stadig er friske. Det er den måde følelsen varer ved på, og så længe du er i den følelse, så handler du, så "virker det" for dig.

Men sådan en følelse skal fodres og plejes, ellers glemmer du alt for hurtigt, hvordan det var at lægge ved poolen i det græske øhav, fordi hverdagens stress og jag tager over. Eller nye gode oplevelser kommer til. Du bliver simpelthen distraheret.

Momentum er derfor alfa og omega, hvis du vil omlægge en vane. Ikke bare det momentum, som naturligt opstår, men at kunne forlænge og bevare det fokus, den motivation og energi over længere tid, fordi det tager min. 3 uger at ændre en fysisk vane og min. 3 måneder at ændre en mental.

Der er mange måder at bevare momentum på. At blive ved med at mødes med de mennesker, som fremkaldte følelsen i én, dagligt at føre dagbog over det, man gerne vil holde fast i eller at strukturere de løfter man havde til sig selv er blot nogle af dem.

Sidstnævnte får du nu mulighed for ved hjælp af det momentum-skema jeg har udviklet, og som jeg netop har uploadet til dig i værktøjskassen ude til venstre. Lad mig endelig høre hvad du synes - og hvordan du bevarer momentum?

Hvorfor bo lige her – eller der?

Hørt ved flyttebil nedenfor vinduet: "Så Lars, nu sker det, nu flytter vi sgu' til København. Så skal vi spise sushi".

Jeg er også glad for sushi, men i sidste ende er det nok ikke derfor jeg bor i København og har urimelig svært ved at finde ud af, hvor vi skal flytte hen, hvis vi skal prøve det der hus-halløj. Hvor tager man nemlig hen og får det hele + den have og lidt mere plads, som vi mangler nu?

Jeg bor ikke i København pga. helt specifikke ting og oplevelser, jeg bor her pga. en følelse. En følelse af at være tæt på, være der hvor det sker, have alle muligheder åbne. Ikke fordi jeg benytter mig særlig meget af dem. Men fordi jeg ved jeg kan, hvis jeg skulle få lyst.

Omvendt tror jeg på, at livet får nemmere ved at vise sig fra sin bedste side, med lidt kant, så man kan mærke det, hvis man vælger noget til - og dermed også noget fra. Det er jo så den proces, jeg må i gang med. Finde ud af, hvad der er vigtigt og vigtigst, og hvad der derfor må nedprioriteres. Det må være noget med at brainstorme på post-its, som kan flyttes rundt, et glas rødvin og måske en kæreste, som også skal tages med på råd.

Hvorfor bor du, hvor du bor - og hvis du bor i København,hvad er så din grund - ud over sushi (og pizza, som min svigerinde spiser HVER gang hun er på besøg fra det sydfynske, hvor den italienske spise ikke er til at opdrive i nogenlund kvalitet)?