• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • OM BLOGGEN

    Der har været stille mere end et år her på bloggen, kun afbrudt af et par forkølede forsøg på at vende tilbage. Til sidst måtte jeg give slip og måske acceptere, at det aldrig kom til at ske. Og langsomt, ganske langsomt, alt for langsomt til mit temperament, har ordene, lyst og inspirationen sneget sig ind på mig igen.

    Jeg har været omkring adskillige konceptuelle ændringer, tænkt i helt nye baner men idéerne har sjældent været hos mig længe, så nu er jeg i stedet "bare" vendt hjem.

    Til en blog om skabertrang og alt hvad det medfører og til en blog om skaberkraft, når det lykkes. Det betyder selvfølgelig at jeg vil skrive om kreativitet, udforske begrebet og meget gerne vise nogle andre dimensioner end den gængse opfattelse. Lur mig om der ikke også sniger sig lidt ind om min passion for at skrive, en passion, som jeg har store vanskeligheder med at leve ud pga. min præstationsangst.

    Bloggen her handler dog også om skabertrang i menneskelig forstand. Om det helt naturlige og menneskelige behov mennesket har for at udvikle sig, for at skabe i sig selv og om sig selv. Det handler om hverdagens skabertrang, om den personlige udvikling vi alle gennemgår, om at opfylde kravene til det moderne familieliv og lige så ofte (forhåbentlig) vælge dem fra, som ikke er vigtige herhjemme. Kort sagt det handler om skabelsen, på det hjemlige plan, på det menneskelige plan, på det kreative plan.

    Og så handler det forhåbentlig også lidt om kroppen, på en måske forkvaklet måde, når man er hovedmenneske som jeg, men yoagen har vist mig vejen hjem, både til hjertet og min krops visdom. Ingen tvivl om, at der meget skabelse at hente der.

    Og titlen Det Lille Spørgsmål - ja, jeg synes stadig det passer. For det er de små spørgsmål i hverdagen, undren og evnen til at se på ting og oplevelser med nye øjne, som gør, at jeg skaber, at jeg oplever trangen udfolde sig til en idé og derefter til et resultat - eller i hvert fald en kraft indeni, som er stærk og livgivende.

    5 Kommentarer »

    1. Susanne Jensen — 4. juli 2009 @ 13:23

      Lykke du er jo en fantastisk skribent!!! Brug det mere - du har en kniv skarp inderlighed og humor!!! Du formår at skrive, så man mærker det!


    2. Marianne Venø — 29. januar 2010 @ 10:29

      Jeg kender alt til det fra mig selv. Jeg kender også alle sandhederne, og folk siger det til mig dagligt.
      Noget af det har jeg efterhånden accepteret bare flyder op en gang imellem. Det tager for meget energi at blive ved med at fokusere på det, synes jeg.
      Tak for invitationen. Jeg danser gerne med.


    3. Mette Haulund — 9. april 2010 @ 10:32

      Ja det er pjattet - men du er ikke alene!

      Du har fuldstændig ret, hvad skulle vi få tiden til at gå med, hvis vi droppe alle spekulationer om, om vi nu er gode nok som kæreste, motionist, elsker, selvstændig, medarbejder, mor, kok, debattør, om vi har det rigtige hår, går i det rigtige tøj, vejer det rigtige, bager kage ofte nok til vores børns institutioner osv.

      Uanset hvor meget vi end når, hvor meget vi har opnået og hvor lækre vi er, så er der liiiiiiiige det som vi ikke helt har styr på eller kontrol over.

      Lad os indgå en fælles kamp for at se alt det vi er gode til, istedet for at fokusere på de småting vi kunne have gjort bedre.
      I mine virksomheder Institut for Krisehåndtering og skilsmisseraad.dk, ser vi alt for ofte kvinder som er havnet i kæmpe kriser og har svært ved at komme videre i livet. Måske mest af alt fordi de har fokus på det forkerte. Fordi de tænker for meget over, hvad andre tænker om dem, fordi de fokuserer på alt det dårlige der er sket eller muligvis sker, fordi de ikke kan finde ud af at sige fra eller noget andet indenfor samme kategori, nemlig kategorien “Jeg er ikke god nok”.
      Hvis vi i samlet flok kunne omdøbe kategorien til at hedde “Jeg er et fantastisk menneske” (og tro på det!!), så ville vi få det meget bedre.
      Jeg arbejder lige i skrivende stund på et værktøj, der kan hjælpe os til at se mere positivt på os selv – så snart værktøjet er klart bliver det lagt på min blog http://www.mettehaulund.com til fri benyttelse.

      kh Mette


    4. [...] klæder. Nye funktioner. Nyt logo. Nye farver. Nye rammer at boltre os i. Og nåh ja, ny tekst på Om bloggen. Sikke en [...]


    5. 360 grader rundt om kræft — 15. juni 2010 @ 18:58

      Hold nu op!! hvor er du bare super sej !

      Knus Annette


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar