Det lille spørgsmål

- personlig udvikling i hverdagen

Det lille spørgsmål header image

OM LYKKE

UDE

...Selvstændig mentorcoach og underviser. Arbejder til daglig med personlig udvikling, underviser i coaching, laver egne workshops og eksklusive mentorgrupper for coaches. Det er min "på-del". Ved siden af skriver jeg så meget jeg kan få plads til, både for andre og for mig selv, og den kombination nærmer sig perfektion.

...Tidligere arbejdede jeg  i DR Nyheder og på Den Danske Ambassade i Washington, først som praktikant og senere som vikar. Jeg elsker USA for alle dets modsætninger og for fraværet af Janteloven. Jeg elsker Washington DC og det amerikanske præsidentembede, den by emmer simpelthen af historie og magt, og det føltes som om, jeg var meget tæt på der, hvor de helt store beslutninger blev truffet.

...Uddannet cand.mag i medievidenskab fra KUA (og hader stadig det støvede universitet, for hvem virkeligheden er en planet i et andet solstystem).  Skulle have været journalist tror jeg, men det var ikke fint nok dengang. En universitetstitel, var det eneste, der duede, troede jeg. Gid jeg dengang havde vidst det jeg ved i dag, hvor jeg lever fint af en fem måneders coach-uddannelse!

HJEMME

...Har en søn fra maj 2008, Noah hedder den lille basse. Da jeg fik ham, faldt mit liv fuldstændig på plads. Jeg søger ikke mere, har ikke brug for andet og mere, men kan - noget af tiden - bare være lige her og nyde det som er. Men jeg har også drømt om at blive mor, siden jeg var en lille pige. Havde frygtet at blive lidt af en mor-zilla, men kan stadig mærke mig selv og holder rigtig meget af mit helt eget selskab, og det er jeg alligevel lettet over.

...Er sammen med mit barns far, men mest af alt er jeg sammen med en meget skøn mand, som kender mig ud og ind, og har set lige igennem mig fra første dag. Jeg mødte ham på Kanal Bodegaen på Christianshavn og sagde de første tre måneder, at jeg ikke skulle være sammen med sådan én som ham. Han havde hverken uddannelse eller ambitioner her i livet. Heldigvis så han også lige igennem det. Sammen med ham lærer jeg stadig af livet hver dag, og jeg bliver aldrig nogensinde træt af vores samtaler. Det er dybt, det er smukt og det er humoristisk, og så har en bagage som gør, at alt det selvudviklingshalløj, som jeg elsker og lever af nu, det har han været igennem for mange år siden. Han lever det i det stille, men jeg får gevinsten hver dag.

...Drømmer om en stor familie med masser af børn. Ser det store langbord for mig med alle ungerne og ungernes venner (fortrænger nok lidt, at det er mig der skal lave mad til dem alle sammen). Drømmer også om at bo ved vandet, så jeg kan sidde og kigge ud på horisonten, når jeg skriver og høre bølgernes brusen, som det sidste inden jeg sover og det første, når jeg vågner. Men nu må vi se - jeg har det jo også ret godt lige her med udsigt ud over Københavns Kanal.

Vil du i helt personlig kontakt, så skriv til mig på mail@lykkerix.dk.

1 kommentar

En kommentar endnu ↓

  • ditte bistrup

    kære Lykke tænker stadig på din smukke historie om dine forældres drømme om livet på havet, er de kommet afsted?

    rigtig fin hjemmeside med mange spændende muligheder for os læsere... og inspiration for os novicer, kommede coaches.
    Du var meget motiverende på dine undervisningsdage hos Manning.

    Alt det bedste - Kh fra Ditte (kursist ved manning dette forår)

Skriv en kommentarer