Momentum i Danmarksindsamlingen?

Overvejer du at deltage i Momentum-eksperimentet, så få du her endnu en god grund til at deltage.

Al omsætning ved tilmelding til Momentum-eksperimentet til og med lørdag går ubeskåret til Danmarksindsamlingen.

Og for en hel del har det været incitament nok til at få handlet nu. Tak for det - og til jer andre: nu støtter du et godt formål og får samtidig muligheden for at arbejde med det mål eller den vane, som du indtil nu ikke har kunne holde fokus på længe nok til at du rent faktisk fik omsat tanke til handling.

Hvis du overvejer at støtte Danmarksindsamlingen alligevel, hvorfor så ikke gøre det på denne måde? Du har intet at tabe og alt at vinde - også hvis du er i tvivl om et online eksperiment virkelig kan gøre en forskel. For det har du allerede gjort ved at tilmelde dig. Resten er bare bonus...

P.S. jeg skal selvfølgelig nok rapportere, hvor mange penge Momentum-eksperimentet endte med at donere.

Er familie ikke det vigtigste?

Er det at have en familie - nogle at dele livet med helt tæt på - ikke en menneskeret?

Det vil jeg mener, det er i hvert fald der jeg henter den mest dyrebare energi og giver mest ubetinget.

Så hvorfor skal det så koste at skabe den? Hvis man fra naturen ikke kan selv, så koster det en formue at adoptere og pr. 1 januar, 2011 og så behandling mod ufrivillig barnløshed.

Julia bringer emnet op i dag, og jeg vil meget gerne være med til at lave bølger i andedammen. Vil du også, så debattér på livet løs, på din blog og i din omgangskreds.

Og selvfølgelig lige her - hvad mener du?

PS. Og hvordan hænger det på samfundsniveau sammen med manglende hænder? De må ikke komme ind udefra, og nu kan vi heller ikke levere dem selv i det omfang, vi måske har lyst til. Det er da et regnestykke der slet ikke går op - mest af alt i forhold til al den kærlighed forældre gerne vil give...

Vil du dele din mad-historie?

Min gode veninde Marie Steenberger, ekspert i kvinders mentale spisemønstre og forfatter til bogen "Slank Dig Let - bryd tankemønstret og få succes med dit vægttab" skal i gang med at skrive bog nr. 2.

Måske har du set Marie i Aftenshowet, hvor hun er fast ernæringsekspert. Marie er så meget mere - herunder én af de mest kompetente og resultatskabende coaches, jeg kender.

Marie søger kvinder, der gerne vil fortælle deres mad-historie.

Det eneste du skal gøre er, at udfylde et spørgeskema, og så deltager du i konkurrencen om et GRATIS eksemplar af bogen, der udkommer til september 2011 gennem Politikkens Forlag.

Dine svar er fortrolige og skal kun bruges som baggrundsviden til bogen.

Du kan kun deltage, hvis du opfylder et eller flere af disse kriterier:

• Dulmer følelser med mad
• Spiser i smug
• Slår pauseknappen til, når du spiser
• Straffer dig selv, ved at lade være at spise, når du har overspist
• Er altid på farten og kvitter derfor måltider
• Har madlede
• Prioriterer arbejde frem for sundhed
• Undgår at mærke følelser ved ikke at spise
• Kan ikke mærke mæthed eller sult
• Har svært ved at sige nej til mad, når det betyder at du skal sige nej til en anden person
• Spiser, når du er ked af det
• Tillader ikke dig selv at være svag eller bede om hjælp
• Spiser typisk fedt- og sukkerholdigt mad, når du er ked af det
• Har før været afhængig af alkohol, stoffer eller arbejde, for ikke at mærke følelser (nu er du afhængig af maden i stedet)
• Spiser når du synes det er synd for dig
• Føler dig afhængig af sukker
• Skal have dit sukkerfix specielt ved 16.00 tiden og efter aftensmad
• Vil hellere have slik, kager, sodavand end almindelig mad

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, så skriv med det samme til Marie her, så sender hun dig spørgeskemaet, og du deltager i konkurrencen om hendes kommende bog, som jeg er helt overbevist om, bliver endnu bedre end den første.

På den måde hjælper du inddirekte et have af kvinder med at få et bedre forhold til mad.

Lette Løsninger eller ej?

Endelig. Jeg har ventet med spænding. I dag kom den så, artiklen om "Mit Arbejdsliv" i Femina: "Jeg tror ikke på lette løsninger". Omvendt så kommer det nok ikke som en overraskelse, hvis du har læst med her på bloggen.

Skønt at få lov at slå et slag for momentum - og for bagsiden ved quick fixes.

PS. Jeg lægger artiklen op ude i værktøjskassen, når den er scannet - og husk så, er du ikke tilmeldt Momentum-eksperimentet, som er din mulighed for en grundig løsning i form af fremdrift og fokus, så kan du nå det endnu her.

En streg i sandet?

Jeg har i dag trukket en vigtig streg i sandet. Sagt farvel til noget gammelt og goddag til noget nyt. Et nyt website, nye billeder og en ny blog.

Jeg er stolt og meget spændt.

Den nye blog handler om iværksætteri, de gode idéer, om mod, om store idealer, om forretningsudvikling med udgangspunkt i dig. Med andre ord, er du selvstændig konsulent, som gerne vil drømme stort, så er det stedet at hente inspiration - og måske en opsang fra tid til anden.

Kig forbi ved lejlighed... www.lykkerix.dk

Retorik med højt til loftet?

Jeg ved godt det er arbejdstid. Men jeg læste lige i avisen at Obama havde givet én af sine absolut bedste taler i forbindelse med massakren i Tuscon. Og i min begejstring til ord, til USA, til præsident Obama og til den storhed, som amerikanerne er kendt for, tillod jeg mig selv en lille pause.

Det er universelt, det er forenende og ja, det er amerikansk retorik. Og helt ærlig jeg er vild med, at der en gang i mellem (helt meget oftere) må være så højt til loftet.

Har du ikke 33 minutter, så spring ca. 15 minutter ind i talen. Der taler Obama om den reaktion og de resultater, sm han håber at dette tab vil medføre. Og det er sgu ikke helt tosset og som sagt, noget vi alle kan relatere til.

Momentum over det hele?

Vil du ha´ en muffin?

Det var spørgsmålet jeg fik, da jeg stod inde hos bageren og troligt købte multifuldkornsbolle og vand (det er vel januar). Jeg tøvede ikke fordi jeg i virkeligheden brude spise sundt, den barriere var overskrevet på et nanosekund, fordi jeg havde "glemt" at spise frokost i dag og derfor var blodsukkeret så lavt, at der ingen fornuftige beslutninger kunne tages (man kan altid skylde skylden på nogle eller noget andet;).

Jeg tøvede fordi jeg tvivlede på at hun virkelig tilbød mig noget gratis. Jeg tøvede så længe at hun måtte forklare. Noget med dej til overs fra julebag, som de hellere ville bruge end smide ud. Minuttet efter flåede jeg posen op og læste ikke den fine lille hilsen, som var sat på. Jeg overvejede at fotografere dette lille hverdagseksempel på generøsitet (som jeg ikke kunne tage i mod uden mistro), men jeg nåede det ikke.

Foruden generøsitet oplevede jeg nemlig også, i det øjeblik jeg satte tænderne i, en rejse tilbage til jul og hygge. Og helt ærlig, jeg nåede ikke at blive træt af julen, jeg opdagede rent faktisk at jeg savnede den, og den himmelske smag satte mig tilbage til røde hjerte og gran.

Så kære Andersen Bakery, tak - og undskyld mistroen. Det skal ikke ske igen.

Passion eller nysgerrighed?

Kender du din passion? For mange mennesker, og indtil for ganske nylig undertegnede inklusiv, er dette det mest irriterende spørgsmål. Fordi det er smertefuldt ikke at kende svaret.

Og måske er 2011 året, hvor du (endnu en gang) har sat en intention om at finde din vej, den vej, som giver mening for dig og måske af den grund gør en forskel for andre.

Måske har du allerede fundet din passion, men alligevel er du ikke i højeste gear, måske ligefrem kørt fast i det passionerede mudder, som jeg for ganske nylig har stiftet bekendtskab med.

Hvor end du er, så har vores alle sammens favorit (i hvert fald min) Elizabeth Gilbert, skrevet en lille fin artikel om emnet, som tager udgangspunkt i en passion, som rigtig mange af os også har til fælles, nemlig ordene og skriveriet. Læs den her. Jeg kunne ikke være mere enig, en simpel løsning, men også én som signalerer selvomsorg og tålmodighed. To dyder, som jeg har sat en intention om at indføre i mit indre liv i 2011.

P.S. Desuden tror jeg på, at din passion eller lidenskab, som er et ord, der smager bedre i min mund, er en dynamisk størrelse og ikke et svar du finder én gang, men en proces, som udvikler sig sammen med dig. Og den sandhed er for mig en befrielse.

Hverdagen…?

Jeg har frygtet den, været lidt trist over den nærmede sig, kreeret tankespind omkring, hvordan jeg kom udenom eller ændrede den, men nu er den her. Hverdagen. Frygtet, fordi denne juleferie har været underskøn, fordi jeg har genopdaget min familie og fordi da sandet lagde sig i bunden af glasset, så jeg kunne se klart, så tager mine værdier udgangspunkt i kærligheden og familien. Det kan jeg så åbenbart godt glemme, når arbejdet kører i højeste gear og pengene skal tjenes.

Men nu blev jeg mindet om det. Og jeg har været så taknemmelig. Nydt hvert et kram og kys, hver en stille stund i sofaen med Noah i armhulen, nydt dagene, som bare fløj af sted.

I morges landede hverdagen så. Og al min tankespind, blev gjort til skamme. For jeg elsker også min hverdag. Og det blev jeg mindet om, da jeg her til morgen også genopdagede den. En halv time for mig selv med vasketøj, oprydning og meditation, langsom vækning af Noah med dyne i sofaen, morgenmad sammen og så hånd i hånd ned til vuggestuen og en fuldstændig rolig og fin aflevering (også her havde jeg frygtet det værste).

Så velkommen 2011 og velkommen hverdag. Jeg havde glemt, hvor skøn (også) du er.