Vil du dele din mad-historie?

Min gode veninde Marie Steenberger, ekspert i kvinders mentale spisemønstre og forfatter til bogen "Slank Dig Let - bryd tankemønstret og få succes med dit vægttab" skal i gang med at skrive bog nr. 2.

Måske har du set Marie i Aftenshowet, hvor hun er fast ernæringsekspert. Marie er så meget mere - herunder én af de mest kompetente og resultatskabende coaches, jeg kender.

Marie søger kvinder, der gerne vil fortælle deres mad-historie.

Det eneste du skal gøre er, at udfylde et spørgeskema, og så deltager du i konkurrencen om et GRATIS eksemplar af bogen, der udkommer til september 2011 gennem Politikkens Forlag.

Dine svar er fortrolige og skal kun bruges som baggrundsviden til bogen.

Du kan kun deltage, hvis du opfylder et eller flere af disse kriterier:

• Dulmer følelser med mad
• Spiser i smug
• Slår pauseknappen til, når du spiser
• Straffer dig selv, ved at lade være at spise, når du har overspist
• Er altid på farten og kvitter derfor måltider
• Har madlede
• Prioriterer arbejde frem for sundhed
• Undgår at mærke følelser ved ikke at spise
• Kan ikke mærke mæthed eller sult
• Har svært ved at sige nej til mad, når det betyder at du skal sige nej til en anden person
• Spiser, når du er ked af det
• Tillader ikke dig selv at være svag eller bede om hjælp
• Spiser typisk fedt- og sukkerholdigt mad, når du er ked af det
• Har før været afhængig af alkohol, stoffer eller arbejde, for ikke at mærke følelser (nu er du afhængig af maden i stedet)
• Spiser når du synes det er synd for dig
• Føler dig afhængig af sukker
• Skal have dit sukkerfix specielt ved 16.00 tiden og efter aftensmad
• Vil hellere have slik, kager, sodavand end almindelig mad

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, så skriv med det samme til Marie her, så sender hun dig spørgeskemaet, og du deltager i konkurrencen om hendes kommende bog, som jeg er helt overbevist om, bliver endnu bedre end den første.

På den måde hjælper du inddirekte et have af kvinder med at få et bedre forhold til mad.

Det særlige ved det skrevne ord?

Jeg var inde og se "Spis, bed elsk" i går, helt alene, og nød hvert et øjeblik i mit eget -  og Julia Roberts - selskab. Det var dejligt at genopleve de store træk i fortællingen, men som så ofte før, er det netop det og ikke mere en filmatisering af en bog kan, selv om jeg synes Julia Roberts gjorde det godt.

Filmen havde "good feel" og de der små signaler eller hints om indsigt, hvilket jeg mener er to skønne kvaliteter ved en film. Jeg var inspireret da jeg gik hjem, til at skrive og til at reflektere, og det er et kvalitetsstempel for mig.

Omvendt har filmen givet mig lyst til at læse bogen igen. For at genopleve kilden og få det hele med. Det skrevne ord er altså magisk på sin helt egen måde, filmen ligeså, men på en anden måde.

Magien ved det skrevne ord er på ingen måde ved at forældes, hvilket jeg også fik bekræftet på Bogforum.

Alt i alt, når jeg tænker over det, en ganske skøn og speciel dag, med plads til refleksion, inspiration og ikke mindst et ganske særligt selskab, som betyder meget for mig.

Hvad skal jeg dog finde på?

Jeg føler mig virkelig taknemmelig.

Noahs farmor og farfar savner deres eneste barnebarn så meget, at han næsten hver weekend, i hvert fald hver anden - overnatter deroppe minimum én nat.

Og til det skal tilføjes, at savnet går den anden vej også. Hver gang vi spørger "hvad hedder det", når han enten skal ha' en ren ble, rejse sig fra bordet eller noget andet, så svarer han med et glimt i øjet "moar, op til farmor og farfaaaar".

Det betyder alene-tid og kæreste-tid. Så priviligeret. Og lidt hårdt for moderhjertet samtidig. For hver formiddag, inden han skal afleveres, skal jeg lige nå at "tanke op" inden han skal ud af døren. Men han er altid så glad, når han trasker ned til bilen med alle sine remedier, og jeg varmes i hjertet over, at der er andre i Noahs liv, som virkelig elsker ham højt og han dem.

Spørgsmålet er så bare, hvad skal jeg dog finde på? I eftermiddag tror jeg den står på bøger og tv-serier, mens kæresten er ude. Og ja, egentlig også en løbetur, men nu må vi se, om jeg får tid...

Inspirationen kalder?

Tørken er ovre. Jeg savnede inspiration og nu er den ankommet med posten. Se bare her. Tak til Anna, hvis anbefalinger jeg har lade mig inspirere af.

Jeg har ikke tid til at skrive mere, bøgerne kalder og fjernbetjeningen hvisker mit navn...

Gi’ noget?

Jeg gider ikke rigtig se tv. Der er jo virkelig aldrig noget at se, andet end mandag aften. (Kan du gætte, hvad jeg ser? - hvis du altså ikke siger det til nogen...)

Vil dog gerne underholdes de dage, hvor jeg virkelig trænger til at slappe af. Men på en inspirerende og oplysende måde. Altså ikke tidsspilde, men noget der puster til skabertrangen. Læser med på alverdens blogs, men så er jeg jo ved computeren og det ender al for ofte med, at jeg arbejder. Og det var jo ikke meningen, men jeg kan bare ikke lade være.

Jeg følger med på denne inspirerende bookblok af Astrid. Men mon ikke du også kunne hjælpe. Hvad læser du i øjeblikket? Hvad kan du anbefale?

Og hvis nu jeg skulle se noget TV, hvilken tv-serie skal jeg så låne eller finde på Amazon til en slik, når nu du har gættet at jeg ser Medical Night om mandagen, elsker amerikansk politik - West Wing står allerede på ønskesedlen - bare er til godt drama - og gerne lidt romantik fra tid til anden, alt sammen krydret men en lækker dialog og skønne ord?

Jeg hungrer efter input, kan du hjælpe?

Virkelighedens drama og magt?

Og så til mesterværket og en bog som har efterladt et tomrum i mere end én forstand: "Race of af Lifetime" af John Heilemannog Mark Halperin. Om den amerikanske valgkamp.

Lad mig bare sige, mit syn på Clintons bliver aldrig det samme igen, for ikke at tale om "behind the scenes" med Sarah Palin (de historier, der fortælles i bogen er altså bedre end det bedste drama). Jeg har mange gange grint højt og endnu flere gange måtte lægge bogen fra mig, simpelthen for at fordøje informationen. Wow, siger jeg bare.

Er også fuldstændig vild med at læse på engelsk, har undertsreget så mange ord, jeg ikke forstod og som jeg nu slår op. Det er den bedste måde at udvide mit ordforråd på og ih, hvor jeg dog elsker den diversitet og præcision det engelske sprog besidder.

Det bedste af det hele var dog at genfinde en passion, som ligger dybt i mig. Interessen og fascinationen for amerikansk politik. Det minder mig om min tid i Washington DC (det må jeg fortælle mere om en anden gang), en by som bare emmer af magt. Og så må jeg blot forundres - til tider skræmmes - over, hvor meget drama, bitching og albuer og helt almindelig menneskelig smålighed - og storhed - også de mennesker besidder, selv om de er nogle af verdens mest magtfulde.

Kan man læse bøger med lukkede øjne?

Oppe på læsehesten igen, gjorde jeg noget andet. Jeg lyttede til en bog. Lydbøger er altså min nye "dille". Så kan jeg læse med lukkede øjne og når jeg kører bil - jeg lover, at det er med åbne øjne.

Jeg har lyttet til en herre, som jeg tidligere har nævnt på bloggen, og jeg er stadig vild med ham: Sir Ken Richardsons nyeste nog "The Element".

Den handler om at finde sit element, det man både er god til og meget passioneret omkring. Om hvilke udfordringer, der kan være og hvordan man tackler dem. Måske er der ikke så meget nyt under solen, men bogen er alligevel fyldt med inspirerende historier, fifs, referencer og idéer, som jeg slet ikke er færdig med.

De menneskers historier, som Ken Richardson fortæller (og det der med lydbøger, duer altså kun, hvis det er forfatteren selv, som fortæller - hvis du spørger mig), er så fine og forskelligartede og bare rigtig gode at starte en ny arbejdssæson med. Jeg har i hvert fald en del, der skal googles og tjekkes op på.

Findes der læselige quick fixes?

Jeg har fået mig en ny vane i løbet af sommeren, som jeg har tænkt mig at prøve at holde ved lige. Jeg har læst. En hel masse. I forskellig genrer. Og nydt at have en parallelverden at fortrække mig til. Det er underligt, hvordan - når bogen er god vel og mærke - jeg ofte har fanget mig selv i at være i et helt andet univers i tanken. Så kan man pludselig komme langt omkring på sådan en ferie.

Derfor får du over de næste tre dage min beskedne læse-liste, måske kan du blive inspireret og forhåbentlig - og det er endnu vigtigere - har du også lyst til at fortælle lidt om, hvad du har læst, lyttet til eller set i din ferie.

Jeg startede i den lette genre, for at komme ind i læserillen: Camilla Läckbergs krimier, ikke noget jeg husker efter endt læsning, men underholdende i øjeblikket.

Sådan har jeg det generelt med krimier, også de rigtig gode. Jeg bruger dem til at mærke, hvor skønt det er at læse, at få et andet univers at boltre mig, hvis jeg er kommet lidt ud af træning. Det er faktisk quick fixes.

Mens du venter på næste indlæg og bog, som postes i morgen her på bloggen, kan du få kontinuerlig inspiration til bøger og læsning hos den velformulerede Astrid, som har oprettet en helt ny og skøn blog: Bookblok.