Vil du være med i et kollektivt forsøg?
Det er en stor dag i dag. Jeg har udsendt nyhedsbrev om mit hjertebarn - MOMENTUM EKSPERIMENTET. Du kan læse nyhedsbrevet lige her, hvis du ikke allerede modtager det i din indbakke.
Du har hørt en masse om momentum her på bloggen. Men ord er ikke nok. Nu skal det omsættes til handling. Derfor dette eksperiment, som jeg virkelig glæder mig til. Tilmeldingerne tikker allerede ind og det gør mig så glad, at jeg ikke er den eneste som er med på idéen, og som ved at varig forandring kræver mere end quick fixes. Det kræver fokus, vedholdenhed og motivation over tid. Med andre ord momentum.
Ikke mere snak, læs nu bare mere her - og vigtigere endnu, vil du være med?
Kill your darling?
Så skete det. Efter langt tilløb. Jeg tog livet af ét af de projekter, som jeg holder mest af. Jeg kan desværre ikke dele hvilket et (hvilket jo alt andet lige gør det her indlæg lidt mindre interessant, men så hæng på for processens skyld).
Jeg har hele tiden sagt, at den side af min forretning ville jeg simpelthen ikke give slip på, men den blev med at stritte og i dag kunne jeg pludselig se, at de andre idéer var blevet voksne nok og derfor godt kunne udfylde det tomrum, som naturligt vil opstå, når man giver slip på noget, som har fyldt en hel masse - og som jeg har været virkelig glad for at beskæftige mig med.
Men nu skal der til at ske noget, og der skal ske noget nyt. Og noget stort. Jævnfør alle skriverierne på bloggen den sidste tid. Så nu slipper jeg. Det er befriende og skaber så meget mentalt rum.
Hvad skal du give slip på for at nyt kan manifesterer sig og få plads?
Hvad nu, hvis jeg siger det højt?
I dag satte jeg ord på. Ord på den intuition, som har ligget og ulmet den sidste uge. Og så rullede lavinen.
Det var ikke planlagt. Det var ikke en gang noget, jeg havde lyst til. Men en god veninde spurgte, hvordan jeg havde det.
Og pludselig sad jeg midt i en indsigt og en forståelse, som afkrævede handling. Nu. Med det samme. Den intuitive fornemmelse forvandledes fra en stille sandhed til et brølende opråb om at tage action, om konfrontation, om afklaring.
Så der var ikke andet for. Og før jeg vidste af det, sad jeg med svar, med afklaring og med en form for vished. Som en del af mig ikke ønskede. For hvad så nu?
Og nu skal jeg pludselig forholde mig til en ny virkelighed, fordi intuitionen blev en realitet, fordi jeg sagde det højt. Skræmmende og befriende på samme tid.
Hvad skal du sige højt? Også selv om det kan have konsekvenser at rulle indsigten ud ved hjælp af ord?
Meditationsmomentum?
Jeg er begyndt at meditere. For 117. gang. Det kender du garanteret. Der er rutiner og vaner du ønsker at indføre i hverdagen, og det går også meget godt i starten, men så glider det i baggrunden.
Denne gang har jeg fået hjælp. Jeg deltager i The Chopra Centers 21-day meditation challenge.
Jeg har netop fået tilsendt dag 16 - men er kun nået til dag 10. For jeg har ikke nået at meditere hver dag. For nylig læste jeg en artikel af Chris McDonald, hvor han stillede spørgsmålstegn ved påstanden om, at det tager 21 dage at ændre en vane. Han understregede, at når du integrerer nye vaner, må det godt glippe en enkelt dag eller to i ugen, hvorimod hvis der går flere dage, så er det helt forfra igen.
Derfor har jeg besluttet at følge de 21 dage i det tempo, som passer mit program og hverdag. Det gør at jeg glædes over meditationerne i stedet for, at de bliver en pligt. Jeg finder tiden, når jeg har tiden og har allerede nu, efter 10 meditationer på ca 14 dage flere gange selv søgt meditationerne, fordi de giver mig noget godt i hverdagen.
Det har været en øjenåbner omkring momentum. Selvfølgelig er det nødvendigt at holde fast for at integrere en ny vane, at være vedholdende, men man skal tage de skridt som er realistiske i hverdagen. Det tror jeg er opskriften på at integrere en ny sund vane. Hvornår eller hvordan lykkes det for dig?
Pomodoro Teknikken?
Jeg har været udfordret. Min arbejdstid er skredet og mit humør med det. Jeg har altid masser at tage mig til, men i perioder er det primært udvikling, altså ikke noget, som andre ved jeg sidder med. Derfor har jeg kun interne deadlines. Det kan i mindre motiverede perioder være en kæmpe udfordring at få noget fra hånden.
Derfor er jeg sikker på, det var universet, der var på spil den anden dag, da jeg blev præsenteret for Pomodoro Teknikken. 4 intervaller af 25 minutter, 3-5 minutters pause ind i mellem hvert interval efterfulgt af en længere pause (15-30 min). Derudover arbejder du med en oversigt over alle mulige arbejdsopgaver og en prioriteret to-do liste over de arbejdsopgaver, som du udvælger for dagen.
Jeg har nu arbejdet sådan de sidste tre dage, og det har været effektivt. Og med den effektivitet kommer for mig livsglæde og endnu mere energi - til at lave god aftensmad, til at få ordnet småting, til at være til stede, ej at forglemme et godt humør. Jeg kan anbefale dig at prøve det af, om ikke andet så for at prøve noget nyt og sætte din tid lidt på formel.
Ofte er det ude på den anden side af strukturen, at friheden og energien findes.
Sommerinspiration #2: Struktur i ferien?
I øjeblikket får jeg mange henvendelser i min indbakke, som omhandler de her lidt større - og ofte ganske kreative - projekter, som man håber at kunne fordybe sig i i løbet af sommeren. Det være sig en e-bog, nye tektster til website eller et nyt produkt, som skal udvikles. For dig, som ikke er selvstændig kan det også være noget, som ikke skal bruges professionelt, men blot den slags projekter, som hverdagen ikke levner tid eller fordybelse til.
Hvis du har et projekt, du brændende ønsker at gøre noget ved, så brug 3 minutter på at besvare følgende spørgsmål. Der er nemlig en overhængende risiko for, at sommeren siver ud af hænderne på dig, præcis som det strandsand, der lokker og flytter fokus.
* Beslut dig for ét (ja, kun ét) projekt, du ønsker at fokusere på.
* Sæt et mål for dette projekt. Hvor skal du være hvornår?
* Frem med kalenderen: Afsæt tiden, fuldstændig ligesom du gør det i hverdagen. Det er præcis her de fleste mister sommeren. Fordi de tror, at den tid de skal bruge til det kreative projekt lander i skødet, fordi de har ferie. Men ferie-tid går også stærkt, måske endda stærkere end hverdagstid.
* Læg en plan for, hvor du starter og hvad du skal nå, og strukturér det indenfor den afsatte tid. Lov dig selv at være realistisk. Det er sjovere at være forud for planen.
* Slutteligt, overvej hvad der skal til, for at du overholder din aftale med dig selv, særligt når sol, strand og vand kalder.
Hvis du overgiver dig til en smule struktur, også i ferie og sommertid, vil du opleve den kreative frihed og udfoldelse tusindfold.
God træning for kontrol-genet?
Når man (læs jeg) er både struktureret, god til at planlægge, har det forkromede overblik og ofte er et skridt foran, overrasker det, når man oplever følgende:
* begynder at pakke i dag lørdag kl. 15 - jeg skal jo først ud af døren i morgen kl. 5.30. Det er kæresten, som gør mig opmærksom på, at det altså ikke er i særlig god tid, når man også skal være sammen med sin familie samtidig.
* bruger en time på at orientere sig på markedet for selvbruner, hvorefter forvirringen alligevel er total, da jeg står i butikken. Når man er så uerfaren som jeg, må man lave benarbejdet, så man ikke ender som en zebra til bryllup på mandag.
* Trumf: inden jeg overhovedet henter passet, ved jeg, at det er udløbet. Klokken er nu 16.48, der er præcis 12 timer og 42 minutter til jeg skal være tjekket ind. Ikke særlig tjekket, særligt når man (igen, læs jeg) har vidst siden januar, at det skulle fornyes.
Det var tider dengang politiet tog sig af den slags. I dag er det Borgerservice, og guess what, de har ikke åbent lørdag. Men politiet svigter ikke, så kl. 17.12 får jeg haste-fornyet passet hos politiet i lufthavnen.
Og pssst, du må ikke sige det til nogen, men det er garanteret nemmere end at gøre det hos Borgerservice. Jeg nåede ud igen inden jeg skulle betale for parkering:)
Er det måske alligevel lykkedes mig at give lidt slip på kontrol-genet?
Hvad er momentum? (+ værktøjskasse)
Jeg har før omtalt dette begreb, som er én af mine helt store kæpheste. Momentum er motivation, vedholdenhed og fokus over tid.
Momentum er det du oplever, når du har været på en virkelig skøn ferie, et virkelig inspirerende kursus eller til en god fest. Eller de første 14 dage efter du har besluttet dig for at NU skal du smide de 5 kilo. Momentum er også det, du oplever i januar måned, hvor dine nytårsfortsætter stadig er friske. Det er den måde følelsen varer ved på, og så længe du er i den følelse, så handler du, så "virker det" for dig.
Men sådan en følelse skal fodres og plejes, ellers glemmer du alt for hurtigt, hvordan det var at lægge ved poolen i det græske øhav, fordi hverdagens stress og jag tager over. Eller nye gode oplevelser kommer til. Du bliver simpelthen distraheret.
Momentum er derfor alfa og omega, hvis du vil omlægge en vane. Ikke bare det momentum, som naturligt opstår, men at kunne forlænge og bevare det fokus, den motivation og energi over længere tid, fordi det tager min. 3 uger at ændre en fysisk vane og min. 3 måneder at ændre en mental.
Der er mange måder at bevare momentum på. At blive ved med at mødes med de mennesker, som fremkaldte følelsen i én, dagligt at føre dagbog over det, man gerne vil holde fast i eller at strukturere de løfter man havde til sig selv er blot nogle af dem.
Sidstnævnte får du nu mulighed for ved hjælp af det momentum-skema jeg har udviklet, og som jeg netop har uploadet til dig i værktøjskassen ude til venstre. Lad mig endelig høre hvad du synes - og hvordan du bevarer momentum?
Vred på den fede måde?
Jeg er ikke sur mere. Jeg er heller ikke ked af det mere. Men det var jeg i morges da jeg vågnede. Opdagede skiftet i følelser ved, at kæberne ikke længere var sammenbidte men kinden våd af tårer. Det er ikke sjovt at vågne op sådan.
Nu et par timer senere ved jeg også hvorfor. Det handler om forventinger. Forventinger som ikke blev indfriet. En lille besked som ikke blev videregivet, som jeg havde forventet. Udadtil synes jeg også den var lille, men indeni var det (åbenbart) af stor betydning. For det var ikke kun en besked, det var et ja eller et nej, som ville få stor betydning. Og en afklaring jeg har ventet på, så jeg kunne melde ud, handle på en hel masse og melde tilbage. For et handlingsorienteret menneske som mig, er sådanne manglende svar en frustrerende spændetrøje.
Og så kommer det også til at handle om nogle andre helt centrale begereber og værdier for mig: respekt, loyalitet og det at overholde en aftale. Og det som gør mig vred er, at jeg - overfor helt andre - skal gå på kompromis med netop de principper, fordi andre ikke overholder deres aftale.
Utroligt hvor skønt og frisættende vrede kan føles, når man ved hvad den handler om. Der er klarhed, og det betyder mulighed for at handle. Mor er ikke sur, skuffet og ked mere, mor er vred - på den fede måde.
I kreativitetens vide favn?
Wow, sikke en dag og aften. Startede endnu en mentorgruppe op i dag og det er et hold seje kvinder, som vil frem i verden. Og så er de forskellige og vil hinanden en masse godt. Det er en god cocktail, som jeg forventer mig meget af.
Og så havde jeg inviteret læserne af mit nyhedsbrev til en aften i kreativitetens navn. Og det blev særdeles forrygende. Det var så givende at møde personificeret kreativitet, som den ser ud i hverdagen og virkeligheden.
Der var eksempelvis keramikeren, som efter at have sluppet keramikken som hobby, opdagede et hul indeni og derfor måtte slippe sit fuldtidsjob i stedet og leve af sine kreative evner som keramiker. Så var der beklædningsdesigner Cecilie Mossing, som jeg sikkert kommer til at skrive mere om. Hun havde nogle meget værdifulde input om, hvor vidt den indre kritiker fik lidt for meget opmærksomhed i vores samfund (det tror jeg hun har helt ret i - det er et blogindlæg for sig). Og så var der den selvbestaltede designer, som havde irriteret sig over en hverdagsting, redesignet den og netop skrevet kontrakt med Stelton. Og så var der selvfølgelig en masse andre skønne mennesker, som bloggger, digter, skriver, maler, videoblogger, udvikler workshops og på alle mulige og umulige måder er idérige og kreative.
Det var så inspirerende at møde dem alle, og endnu en gang bliver jeg så uendelig taknemmelig for, at min skabertrang udfordrede mig til at skrive e-bogen om selv samme emne (som du stadig kan modtage, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet herude til højre. På den måde får du også invitation til næste gang jeg afholder et lignende arrangement). Jeg kan bare mærke, hvor meget godt al den kreativitet og skabertrang fører med sig.
