Er det overfladisk?
Jeg bliver nødt til at krybe til korset. Jeg glædes ved det materielle. Og jeg har en indre prinsesse.
Både prinsessen og materialismen skal ud og luftes i dag. For vi skal til bryllup. Og det er alligevel lidt tid siden sidst, så jeg glæder mig. Og det har nok kammet lidt over. Jeg skulle nemlig bare købe et par nye sko. Men da kæresten så sagde "skal du have den nederdel på IGEN", tænkte jeg, at det om noget er et carte blanche til at gå ud og købe nyt. Når manden synes den har været brugt lige lovlig mange gange. Og jeg skal love for jeg tog det hvide kort bogstaveligt.
Jeg har endda måtte bede en veninde om hjælp til at sætte håret, for nu skal der sørme ikke mangle noget. Nu giver jeg den indre prinsesse frit spil. Og har booket hotel - med spabad. Og helt ærlig, jeg har haft bobler indeni af glæde, mens jeg har sammensat prinsessens mundering og festplan. Er det overfladisk?
PS. Og hvad er det, der sker med de der bryllups-ønskesedler, det er jo elementære bestillingslister til hus og have! (Det kan jeg jo sagtens sige, som den materialist, jeg lige har indrømmet jeg er, når jeg ikke selv har holdt bryllup. Jeg har i hvert fald lovet mig selv at prøve at være lidt opfindsom, når det kommer til ønsker - så mine bryllupsgæster har plads til lidt kreativ udfoldelse - og jeg skal bruge uger på at bytte!) (Hvis jeg nogensinde skal giftes... hint hint fra den indre prinsesse).










