Farvel selvudvikling, goddag ?

Har gået omkring dette indlæg i flere uger. Jeg elsker at åbne døre og lade dem forblive åbne, men jeg øver mig i øjeblikket i at lukke døre. For roens skyld, for fokus, for at komme tættere på min kerne.

Desuden er åbne døre dejligt, det er lig med frisk luft. Men på et tidspunkt bliver det koldt, og sådan har det været for mig den sidste tid.

Der er to temaer som fylder det hele i øjeblikket, og det resulterer i et tredje. De to temaer er Ro og Giv slip, og de hænger uløseligt sammen. I øjeblikket giver jeg slip på en hel masse ting for at kunne mærke roen, og jeg skal love for den indfinder sig (jeg anede ikke, jeg kunne sove så godt). Og gevinsten er det tredje tema: overvældende klarhed. Og så kan jeg godt fortryde et kort øjeblik at jeg lukkede de døre og gav slip, fordi klarheden giver mig retning. Men jeg havde ikke opnået den klarhed uden at lukke døren. Sådan er det bare. Ikke flere døre på klem.

Volapyk for dig, måske. Men jeg har for år siden lært, at jeg ikke skal dele private detaljer, før de er blevet personlige. Og det bliver de som regel for mig, når jeg har arbejdet mig hele vejen igennem dem. Der er jeg ikke helt endnu. Derfor stilheden her på bloggen.

Én af mine indsigter den sidste tid på min vej gennem selvudviklingens spind er, at selvudvikling indikerer, at der er noget galt med os.Har haft sådan en underlig følelse af, at jeg var færdig med selvudvikling, hvilket du nok har fornemmet på min produktivitet her inde.

Spiritualitet tiltaler mig betydelig mere. Stilheden indeni. Universet. Kærligheden. Og taknemmeligheden. Jeg er færdig med at kæmpe, kæmpe imod og kæmpe mig frem og hen til. Jeg søger letheden og den vej, som universet baner for mig. For universet og andre mennesker en stor del af spiritualitet.  Selvudvikling er måske bare lidt for navlebeskuende. Og fikser-agtigt.

Måske er du, kære læser, nået til den indsigt for lang tid siden.

Det er jeg måske også. Men bare ikke så tydeligt som nu. Og når først indsigten er landet, er der ingen vej tilbage.

Jeg har simpelthen ikke vidst, hvad jeg skulle skrive. Men i skrivende stund ved jeg det måske godt. Det er ikke længere så privat, om end stadig dybt personligt. Det bliver nok stadig famlende, men jeg skal skrive om skiftet, om forskellen - og så selvfølgelig stadig om momentum, som den praktiske del af spiritualiteten.

Spiritualitet bliver for mig også praktisk gennem meditation, yoga og opmærksomhed. Og der har jeg lagt min energi den sidste tid. Det kan jeg måske også skrive om.

Tak kære blog - og læser, fordi du gav mig indsigten og retningen - endnu en gang.

Tilgiv mig hvis der stadig er langt mellem indlæggene lidt endnu. Jeg famler mig frem, og håber du stadig vil læse med - og selvfølgelig dele. Jeg savner jo dialogen med dig...

Befriende kærlighed til fremmede?

Afsluttede det mest fantastiske mindfulness-forløb i dag. Skriver en samlet vurdering én af dagene, men lige nu må jeg altså bare dele en meget fin oplevelse med jer.

Dengang vi startede forløbet skulle vi ikke sige vores navn eller præsentere os selv. Det var underligt at ses med mennesker hver tirsdag, som man slet ikke kendte, men heller ikke blev præsenteret for. I hvert fald ikke på den gængse måde. For vi fik ikke sat hinanden i den der "hvad-laver-du-så-box", og det viste sig at være en befrielse.

Ja, faktisk mere end en befrielse. Nærmest en renere kærlighed. Og kald mig bare flippet, men i dag til den aller sidste meditation, var det netop det jeg oplevede. At jeg synes om dem, bare fordi de er, ikke for det de kan, gør og laver.

Men også en anelse underligt at sige farvel til mennesker uden at kende deres efternavn eller hverdag den mindste smule. Vi har siddet der og kigget hinanden i øjnene, længe - så længe, at det virkelig er underligt, hvis du tænker for meget over det, delt alverdens indsigt og krammet til sidst. Og så bare givet slip igen. No strings attached. Ganske ny oplevelse.

Gør teori til praksis: Næste gang du møder et nyt menneske, så spørg til hvem de er, i stedet for hvad de laver. Hvad med spørgsmålet: Hvad har været den største aha-oplevelse, du har haft? Og se så om du kan modstå trangen til at vide alt det, vi normalt bruger til at sætte folk i kasser med.

Tegn din indsigt?

Allerede overskriften her kunne give mig knopper, hvis jeg fik den opgave på en workshop. Ikke desto mindre var det præcis, hvad jeg gjorde den anden dag, og det var befriende, enkelt og virkelig indsigtsfuldt.

Det er som om, at ord i min verden kan blive ved, men at de netop af den grund ikke altid har så meget værdi (det betyder dog ikke at jeg elsker dem mindre, bare at jeg skal vælge dem med mere omhu). I stedet stod det lysende klart, præcis som logikken i en børnetegning (og det er egentlig en meget fin beskrivelse af min tegnede indsigt - noget kunstværk var det ikke).

Jeg er ganske givet den eneste, som ved, hvad den tegning betyder, men det er lige præcis det fine ved det. For det er jo min læring, og nu kan den hænge fremme på helt "offentlige" steder, uden at jeg behøver udstille mig selv og min egen proces.

Hvorfor skulle jeg hænge den frem tænker du måske? Jo altså, jeg skal have kontor i stuen og den opslagstavle over skrivebordet har altid været af særlig betydning. Der skal den tegning hænge og hver dag, vil dem minde mig om en balance, som alt for ofte bliver en ubalance i mit univers.

Gør teori til praksis: Coaches derude, den her idé skulle I måske overveje at låne... Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg tegner mig til indsigt.

Det særlige ved det skrevne ord?

Jeg var inde og se "Spis, bed elsk" i går, helt alene, og nød hvert et øjeblik i mit eget -  og Julia Roberts - selskab. Det var dejligt at genopleve de store træk i fortællingen, men som så ofte før, er det netop det og ikke mere en filmatisering af en bog kan, selv om jeg synes Julia Roberts gjorde det godt.

Filmen havde "good feel" og de der små signaler eller hints om indsigt, hvilket jeg mener er to skønne kvaliteter ved en film. Jeg var inspireret da jeg gik hjem, til at skrive og til at reflektere, og det er et kvalitetsstempel for mig.

Omvendt har filmen givet mig lyst til at læse bogen igen. For at genopleve kilden og få det hele med. Det skrevne ord er altså magisk på sin helt egen måde, filmen ligeså, men på en anden måde.

Magien ved det skrevne ord er på ingen måde ved at forældes, hvilket jeg også fik bekræftet på Bogforum.

Alt i alt, når jeg tænker over det, en ganske skøn og speciel dag, med plads til refleksion, inspiration og ikke mindst et ganske særligt selskab, som betyder meget for mig.

Opfør dig ordentligt?

Kan man opføre sig for ordentligt? Jeg kan. Jeg kan være så travlt optaget af at opføre mig ordentligt overfor andre mennesker, at jeg glemmer at opføre mig ordentligt overfor mig selv.

I forbindelse med den seneste konflikt, jeg har oplevet i mit arbejdsliv, har jeg været så optaget af at være et ordentligt menneske, at forsøge at se situationen fra modpartens side, at være forstående - i det hele taget være sikker på at andre synes jeg var et godt menneske, at jeg har været decideret ignorant, grænsende til det modbydelige, overfor mig selv.

Andres mening har været så vigtig, at jeg fuldstændig glemte at mærke efter og opdage, at jeg langt havde overskredet min egen grænse for hvad jeg kunne acceptere og endnu vigtigere kapere. Det er en høj pris at betale for at være et "godt" menneske - i andres øjne...

Så hvad vil det egentlig sige at opføre sig ordentligt?

Mere presse-omtale?

Det lille gennembrud jeg oplevede i løbet af ugen og som du har kunne følge med i via bloggen, skyldtes ikke kun tid, tålmodighed og tillid. Det skyldtes også noget andet af ganske konkret karakter, nemlig Julia Lahmes Brand Building Seminar.

Jeg må indrømme, at jeg er så lidenskabelig omkring det at være selvstændig, at jeg ikke skiller min personlige udvikling og min forretningsudvikling ad. Jeg tror det er én af de virkelig vigtige lektioner i udvikling af små forretninger (og derfor er selvudviklingen også en meget vigtig del af mine mentorgruppe-forløb).

Jeg blev glad helt ind i sjælen, da jeg endnu en gang fik nyt ud af at arbejde med mit brand (det hedder også momentum...). Jo skarpere jeg bliver på mit koncept og på hvad jeg står for og hvilken værdi jeg kan tilføre, jo mere relevant bliver det også at give den en skalle med pressen. Jeg er allerede godt i gang, Fit Living i sidste måned og Femina i denne uge (det vender jeg tilbage til i morgen).

Men jeg kan altid blive bedre. Om jeg ved godt, hvem der skal hjælpe. Julia, selvfølgelig. Og hendes workshop "Sådan får du succes med pressen". d. 2. november. Skal du også med?

En gave?

Det her må alt andet lige være den bedste, tre-minutters teaser jeg kan tilbyde på baggrund af den sidste uges blogging og den klarsynede vision og indsigt, jeg vil præsentere jer for i morgen (uden sammenligning i øvrigt):

"The next time you experience something unexpected, unwanted and uncertain, considder that it just may be - a gift".

Indsigt gennem ord?

Jeg er vist ikke helt færdig med refleksionerne omkring mine ord, hvad end der er for mange, for få eller lige tilpas.

I dag fangede jeg nemlig mig selv i at lave en aftale med mig selv, som jeg har lavet 100 gange før. Også i forbindelse med venskaber, men denne gang i forbindelse med opstart af et nyt personligt forløb hos en coach: "Husk nu, du får mest værdi, hvis du lader være med at snakke så meget og så lytter til alt det kloge, hun har at sige", sagde jeg til mig selv.

Det er bare aldrig lykkedes før. Og det var det jeg snublede over. At det netop er i mine ord, når jeg "tænker højt", at indsigterne lander hos mig. Det er den måde jeg forstår mig selv bedre på, hvilket også forklarer hvorfor de kæreste af mine venner og veninder, de mennesker jeg beundrer mest, altid er dem, som får snakket ørerne mest af. Fordi der er så meget modspil og inspiration at hente, at indsigter og ny forståelse lander med meget korte intervaller.

Måske ville de have glæde af at vide netop det - eller måske ville det nærmere skabe ro i sindet hos mig, så jeg ikke længere behøvede at lægge de - alt for stramme og ikke særligt succesfulde - bånd på mig selv...